Devon (geologi) og Karbon (geologi)

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Devon (geologi) og Karbon (geologi)

Devon (geologi) vs. Karbon (geologi)

Devon er en geologisk tidsalder som strakte sig fra 416,0 til 359,2 millioner år siden, hvor Devon blev afløst af Karbon. Karbon, også kendt som kultiden eller blot Kul, er den geologiske periode fra 359,2 til 299,0 millioner år siden mellem Devon og Perm, hvor der dannedes store kulaflejringer, og de første amnioter udviklede sig fra padder.

Arkæikum

Forstenede stromatolitter. Stromatolitter i dag fra Australien. Arkæikum (eller archæikum, arkeozoikum, archaean, ældre Prækambrium) er den geologiske æon, som er defineret fra alderen på de ældste bevarede klippeformationer til for 2.500 millioner år siden, hvor den blev afløst af Proterozoikum.

Arkæikum og Devon (geologi) · Arkæikum og Karbon (geologi) · Se mere »

Æon

En æon (aiōn for evighed) i generelt sprogbrug et meget langt tidsrum, en evighed.

Æon og Devon (geologi) · Æon og Karbon (geologi) · Se mere »

Æra (geologi)

En æra er en geokronologisk enhed der kan variere fra 65 til næsten 1.000 millioner år.

Æra (geologi) og Devon (geologi) · Æra (geologi) og Karbon (geologi) · Se mere »

Benfisk

Benfisk (latin: Osteichthyes) er en klasse af benede fisk, der indeholder to underklasser – Actinopterygii (strålefinnede fisk) og Sarcopterygii (kvastfinnede fisk og lungefisk).

Benfisk og Devon (geologi) · Benfisk og Karbon (geologi) · Se mere »

Bregne

Bregner (Polypodiopsida) er en klasse af planter, som består af omkring 20.000 arter.

Bregne og Devon (geologi) · Bregne og Karbon (geologi) · Se mere »

Fossil

Sort flintsten fra Ærøs vestkyst med aftryk af 3 pectinide muslinger (kammuslinger) af arten ''Mimachlamys cretosa''. Flintens sorte farve tyder på, at fossilets alder er mere end 65 mill. år. En fossil, nu uddød, fisk fra havet omkring Danmark. ''Isocrinus nicoleti''. Et insekt fanget i en 1 cm lang klump rav. Et fossil (af latin fossilis (.

Devon (geologi) og Fossil · Fossil og Karbon (geologi) · Se mere »

Hadal

Hadal er den uformelle æon før Arkæikum.

Devon (geologi) og Hadal · Hadal og Karbon (geologi) · Se mere »

Hajer

Hajer (Selachimorpha, Pleurotremi) er en orden af tværmunde.

Devon (geologi) og Hajer · Hajer og Karbon (geologi) · Se mere »

Jordens historie

Geologisk tid indsat i et diagram af typen geologisk ur, som viser den relative længde af æonerne i Jordens historie. Jordens historie omfatter de vigtigste begivenheder og de mest grundlæggende trin i den udvikling, som har fundet sted på planeten Jorden fra den blev dannet i forbindelse med Solsystemets dannelse og udvikling og til nutiden, således som de anses for være forløbet i henhold til de mest fremherskende videnskabelige teorier.

Devon (geologi) og Jordens historie · Jordens historie og Karbon (geologi) · Se mere »

Jura (geologi)

Jura er den periode, der strækker sig fra 199,6 til 145,5 millioner år siden.

Devon (geologi) og Jura (geologi) · Jura (geologi) og Karbon (geologi) · Se mere »

Kambrium

Perioden kambrium er en geologisk tidsalder, som strakte sig fra 541,0 til 485,4 millioner år siden, hvor den blev afløst af ordovicium.

Devon (geologi) og Kambrium · Kambrium og Karbon (geologi) · Se mere »

Kænozoikum

Jordens seneste og nuværende geologiske æra hedder Kænozoikum (kainos: for ny og zoon for dyr; 'nye dyrs tidsalder') og er den yngste af de 3 geologiske æraer i æonen Phanerozoikum.

Devon (geologi) og Kænozoikum · Kænozoikum og Karbon (geologi) · Se mere »

Kridt (geologisk periode)

Ichthyornis Tusoteuthis Simosuchus Kridt eller Kridttiden er den geologiske periode, der går fra 145,5 til 65,5 millioner år sidenGeologisk Nyt nr.

Devon (geologi) og Kridt (geologisk periode) · Karbon (geologi) og Kridt (geologisk periode) · Se mere »

Mesozoikum

Mesozoikum (mēsos for 'i midten' og zoon for dyr; 'dyr i midtens tidsalder') – tidligere kaldet Jordens Middelalder, er den mellemste af de 3 geologiske æraer i æonen Phanerozoikum.

Devon (geologi) og Mesozoikum · Karbon (geologi) og Mesozoikum · Se mere »

Neogen

Neogen (néos, ~ ny og -genēs, ~ født) dækker tidsrummet fra 2,588 til 23,03 millioner år siden.

Devon (geologi) og Neogen · Karbon (geologi) og Neogen · Se mere »

Ordovicium

Perioden Ordovicium ligger i æraen Palæozoikum, efter Kambrium og før Silur.

Devon (geologi) og Ordovicium · Karbon (geologi) og Ordovicium · Se mere »

Padderokplanter

Padderokplanterne (Equisetopsida) (synonym: Sphenopsida) er en klasse blandt karplanterne.

Devon (geologi) og Padderokplanter · Karbon (geologi) og Padderokplanter · Se mere »

Palæogen

''Uintatherium''. Palæogen (palaios, ~ gammel og -genēs, ~ født) dækker tidsperioden fra 65,5 millioner til 23,0 millioner år siden.

Devon (geologi) og Palæogen · Karbon (geologi) og Palæogen · Se mere »

Perm (geologi)

Gorgonops whaitsi'', som angriber en ''Titanosuchus ferox''. Perm er den geologiske periode fra omkring 299,0 til 251,0 millioner år siden, mellem Karbon og Trias, hvor krybdyrene bredte sig.

Devon (geologi) og Perm (geologi) · Karbon (geologi) og Perm (geologi) · Se mere »

Phanerozoikum

Biodiversitetens udvikling i løbet af phanerozoikum. Phanerozoikum (phaneros, ~ klar/tydelig og zoon, ~ dyr; "de synlige dyrs tidsalder") også stavet Fanerozoikum eller Fanærozoikum, er den geologiske æon, hvor det rigeste dyreliv har eksisteret.

Devon (geologi) og Phanerozoikum · Karbon (geologi) og Phanerozoikum · Se mere »

Prækambrium

En stor del af Nordamerika og Grønland består at grundklipper fra Prækambrium (brunt). Prækambrium (eller kryptozoikum) er Jordens eneste superæon – og den omfatter de tre ældste æoner.

Devon (geologi) og Prækambrium · Karbon (geologi) og Prækambrium · Se mere »

Proterozoikum

Proterozoikum (prōtos: for første og zoon for dyr; 'første dyrs tidsalder') er den yngste æon i Prækambrium.

Devon (geologi) og Proterozoikum · Karbon (geologi) og Proterozoikum · Se mere »

Silur

Silur er en geologisk tidsalder, som strakte sig fra 443,7 millioner år til 416,0 millioner år siden, hvor den blev afløst af Devon.

Devon (geologi) og Silur · Karbon (geologi) og Silur · Se mere »

Trias

''Saurichthys seefeldensis'' fanger en rhamphorhynchid flyveøgle. ''Plateosaurus''. Trias er den geologiske periode, der strækker sig fra 251,0 til 199,6 millioner år siden.

Devon (geologi) og Trias · Karbon (geologi) og Trias · Se mere »

Ulvefodsplanter

Ulvefodsplanter (Lycopodiophyta) er en division i planteriget.

Devon (geologi) og Ulvefodsplanter · Karbon (geologi) og Ulvefodsplanter · Se mere »