Ligheder mellem Devon (geologi) og Karbon (geologi)
Devon (geologi) og Karbon (geologi) har 25 ting til fælles (i Unionpedia): Arkæikum, Æon, Æra (geologi), Benfisk, Bregne, Fossil, Hadal, Hajer, Jordens historie, Jura (geologi), Kambrium, Kænozoikum, Kridt (geologisk periode), Mesozoikum, Neogen, Ordovicium, Padderokplanter, Palæogen, Perm (geologi), Phanerozoikum, Prækambrium, Proterozoikum, Silur, Trias, Ulvefodsplanter.
Arkæikum
Forstenede stromatolitter. Stromatolitter i dag fra Australien. Arkæikum (eller archæikum, arkeozoikum, archaean, ældre Prækambrium) er den geologiske æon, som er defineret fra alderen på de ældste bevarede klippeformationer til for 2.500 millioner år siden, hvor den blev afløst af Proterozoikum.
Arkæikum og Devon (geologi) · Arkæikum og Karbon (geologi) ·
Æon
En æon (aiōn for evighed) i generelt sprogbrug et meget langt tidsrum, en evighed.
Æon og Devon (geologi) · Æon og Karbon (geologi) ·
Æra (geologi)
En æra er en geokronologisk enhed der kan variere fra 65 til næsten 1.000 millioner år.
Æra (geologi) og Devon (geologi) · Æra (geologi) og Karbon (geologi) ·
Benfisk
Benfisk (latin: Osteichthyes) er en klasse af benede fisk, der indeholder to underklasser – Actinopterygii (strålefinnede fisk) og Sarcopterygii (kvastfinnede fisk og lungefisk).
Benfisk og Devon (geologi) · Benfisk og Karbon (geologi) ·
Bregne
Bregner (Polypodiopsida) er en klasse af planter, som består af omkring 20.000 arter.
Bregne og Devon (geologi) · Bregne og Karbon (geologi) ·
Fossil
Sort flintsten fra Ærøs vestkyst med aftryk af 3 pectinide muslinger (kammuslinger) af arten ''Mimachlamys cretosa''. Flintens sorte farve tyder på, at fossilets alder er mere end 65 mill. år. En fossil, nu uddød, fisk fra havet omkring Danmark. ''Isocrinus nicoleti''. Et insekt fanget i en 1 cm lang klump rav. Et fossil (af latin fossilis (.
Devon (geologi) og Fossil · Fossil og Karbon (geologi) ·
Hadal
Hadal er den uformelle æon før Arkæikum.
Devon (geologi) og Hadal · Hadal og Karbon (geologi) ·
Hajer
Hajer (Selachimorpha, Pleurotremi) er en orden af tværmunde.
Devon (geologi) og Hajer · Hajer og Karbon (geologi) ·
Jordens historie
Geologisk tid indsat i et diagram af typen geologisk ur, som viser den relative længde af æonerne i Jordens historie. Jordens historie omfatter de vigtigste begivenheder og de mest grundlæggende trin i den udvikling, som har fundet sted på planeten Jorden fra den blev dannet i forbindelse med Solsystemets dannelse og udvikling og til nutiden, således som de anses for være forløbet i henhold til de mest fremherskende videnskabelige teorier.
Devon (geologi) og Jordens historie · Jordens historie og Karbon (geologi) ·
Jura (geologi)
Jura er den periode, der strækker sig fra 199,6 til 145,5 millioner år siden.
Devon (geologi) og Jura (geologi) · Jura (geologi) og Karbon (geologi) ·
Kambrium
Perioden kambrium er en geologisk tidsalder, som strakte sig fra 541,0 til 485,4 millioner år siden, hvor den blev afløst af ordovicium.
Devon (geologi) og Kambrium · Kambrium og Karbon (geologi) ·
Kænozoikum
Jordens seneste og nuværende geologiske æra hedder Kænozoikum (kainos: for ny og zoon for dyr; 'nye dyrs tidsalder') og er den yngste af de 3 geologiske æraer i æonen Phanerozoikum.
Devon (geologi) og Kænozoikum · Kænozoikum og Karbon (geologi) ·
Kridt (geologisk periode)
Ichthyornis Tusoteuthis Simosuchus Kridt eller Kridttiden er den geologiske periode, der går fra 145,5 til 65,5 millioner år sidenGeologisk Nyt nr.
Devon (geologi) og Kridt (geologisk periode) · Karbon (geologi) og Kridt (geologisk periode) ·
Mesozoikum
Mesozoikum (mēsos for 'i midten' og zoon for dyr; 'dyr i midtens tidsalder') – tidligere kaldet Jordens Middelalder, er den mellemste af de 3 geologiske æraer i æonen Phanerozoikum.
Devon (geologi) og Mesozoikum · Karbon (geologi) og Mesozoikum ·
Neogen
Neogen (néos, ~ ny og -genēs, ~ født) dækker tidsrummet fra 2,588 til 23,03 millioner år siden.
Devon (geologi) og Neogen · Karbon (geologi) og Neogen ·
Ordovicium
Perioden Ordovicium ligger i æraen Palæozoikum, efter Kambrium og før Silur.
Devon (geologi) og Ordovicium · Karbon (geologi) og Ordovicium ·
Padderokplanter
Padderokplanterne (Equisetopsida) (synonym: Sphenopsida) er en klasse blandt karplanterne.
Devon (geologi) og Padderokplanter · Karbon (geologi) og Padderokplanter ·
Palæogen
''Uintatherium''. Palæogen (palaios, ~ gammel og -genēs, ~ født) dækker tidsperioden fra 65,5 millioner til 23,0 millioner år siden.
Devon (geologi) og Palæogen · Karbon (geologi) og Palæogen ·
Perm (geologi)
Gorgonops whaitsi'', som angriber en ''Titanosuchus ferox''. Perm er den geologiske periode fra omkring 299,0 til 251,0 millioner år siden, mellem Karbon og Trias, hvor krybdyrene bredte sig.
Devon (geologi) og Perm (geologi) · Karbon (geologi) og Perm (geologi) ·
Phanerozoikum
Biodiversitetens udvikling i løbet af phanerozoikum. Phanerozoikum (phaneros, ~ klar/tydelig og zoon, ~ dyr; "de synlige dyrs tidsalder") også stavet Fanerozoikum eller Fanærozoikum, er den geologiske æon, hvor det rigeste dyreliv har eksisteret.
Devon (geologi) og Phanerozoikum · Karbon (geologi) og Phanerozoikum ·
Prækambrium
En stor del af Nordamerika og Grønland består at grundklipper fra Prækambrium (brunt). Prækambrium (eller kryptozoikum) er Jordens eneste superæon – og den omfatter de tre ældste æoner.
Devon (geologi) og Prækambrium · Karbon (geologi) og Prækambrium ·
Proterozoikum
Proterozoikum (prōtos: for første og zoon for dyr; 'første dyrs tidsalder') er den yngste æon i Prækambrium.
Devon (geologi) og Proterozoikum · Karbon (geologi) og Proterozoikum ·
Silur
Silur er en geologisk tidsalder, som strakte sig fra 443,7 millioner år til 416,0 millioner år siden, hvor den blev afløst af Devon.
Devon (geologi) og Silur · Karbon (geologi) og Silur ·
Trias
''Saurichthys seefeldensis'' fanger en rhamphorhynchid flyveøgle. ''Plateosaurus''. Trias er den geologiske periode, der strækker sig fra 251,0 til 199,6 millioner år siden.
Devon (geologi) og Trias · Karbon (geologi) og Trias ·
Ulvefodsplanter
Ulvefodsplanter (Lycopodiophyta) er en division i planteriget.
Devon (geologi) og Ulvefodsplanter · Karbon (geologi) og Ulvefodsplanter ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Devon (geologi) og Karbon (geologi)
- Hvad de har til fælles Devon (geologi) og Karbon (geologi)
- Ligheder mellem Devon (geologi) og Karbon (geologi)
Sammenligning mellem Devon (geologi) og Karbon (geologi)
Devon (geologi) har 43 relationer, mens Karbon (geologi) har 45. Da de har til fælles 25, den Jaccard indekset er 28.41% = 25 / (43 + 45).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Devon (geologi) og Karbon (geologi). For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: