Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Devon (geologi) og Palæozoikum

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Devon (geologi) og Palæozoikum

Devon (geologi) vs. Palæozoikum

Devon er en geologisk tidsalder som strakte sig fra 416,0 til 359,2 millioner år siden, hvor Devon blev afløst af Karbon. En rekonstruktion af en ''Gorgonops whaitsi'', som angriber en ''Titanosuchus ferox'', der levede i Permtiden. Trilobit med øjestilke. Panserfisken ''Rolfosteus canningensis''. Palæozoikum (palaios, 'gammel', og zoon, 'dyr'; 'gamle dyrs tidsalder'), tidligere kaldet Jordens oldtid, er en geologisk æra, som strækker sig fra 541 til 252 millioner år siden, hvor Palæozoikum blev afløst af mesozoikum.

Ligheder mellem Devon (geologi) og Palæozoikum

Devon (geologi) og Palæozoikum har 30 ting til fælles (i Unionpedia): Arkæikum, Æon, Æra (geologi), Benfisk, Bregne, Fossil, Hadal, Hajer, Insekter, Jordens historie, Jura (geologi), Kambrium, Karbon (geologi), Kænozoikum, Kridt (geologisk periode), Mesozoikum, Mider, Nøgenfrøede, Neogen, Ordovicium, Palæogen, Perm (geologi), Phanerozoikum, Prækambrium, Proterozoikum, Silur, Springpadder, Trias, Trilobit, Tusindben.

Arkæikum

Forstenede stromatolitter. Stromatolitter i dag fra Australien. Arkæikum (eller archæikum, arkeozoikum, archaean, ældre Prækambrium) er den geologiske æon, som er defineret fra alderen på de ældste bevarede klippeformationer til for 2.500 millioner år siden, hvor den blev afløst af Proterozoikum.

Arkæikum og Devon (geologi) · Arkæikum og Palæozoikum · Se mere »

Æon

En æon (aiōn for evighed) i generelt sprogbrug et meget langt tidsrum, en evighed.

Æon og Devon (geologi) · Æon og Palæozoikum · Se mere »

Æra (geologi)

En æra er en geokronologisk enhed der kan variere fra 65 til næsten 1.000 millioner år.

Æra (geologi) og Devon (geologi) · Æra (geologi) og Palæozoikum · Se mere »

Benfisk

Benfisk (latin: Osteichthyes) er en klasse af benede fisk, der indeholder to underklasser – Actinopterygii (strålefinnede fisk) og Sarcopterygii (kvastfinnede fisk og lungefisk).

Benfisk og Devon (geologi) · Benfisk og Palæozoikum · Se mere »

Bregne

Bregner (Polypodiopsida) er en klasse af planter, som består af omkring 20.000 arter.

Bregne og Devon (geologi) · Bregne og Palæozoikum · Se mere »

Fossil

Sort flintsten fra Ærøs vestkyst med aftryk af 3 pectinide muslinger (kammuslinger) af arten ''Mimachlamys cretosa''. Flintens sorte farve tyder på, at fossilets alder er mere end 65 mill. år. En fossil, nu uddød, fisk fra havet omkring Danmark. ''Isocrinus nicoleti''. Et insekt fanget i en 1 cm lang klump rav. Et fossil (af latin fossilis (.

Devon (geologi) og Fossil · Fossil og Palæozoikum · Se mere »

Hadal

Hadal er den uformelle æon før Arkæikum.

Devon (geologi) og Hadal · Hadal og Palæozoikum · Se mere »

Hajer

Hajer (Selachimorpha, Pleurotremi) er en orden af tværmunde.

Devon (geologi) og Hajer · Hajer og Palæozoikum · Se mere »

Insekter

guldsmed. Insekter (fra latin insectum, af græsk éntomon insekt) er dyr, der hører under rækken leddyr.

Devon (geologi) og Insekter · Insekter og Palæozoikum · Se mere »

Jordens historie

Geologisk tid indsat i et diagram af typen geologisk ur, som viser den relative længde af æonerne i Jordens historie. Jordens historie omfatter de vigtigste begivenheder og de mest grundlæggende trin i den udvikling, som har fundet sted på planeten Jorden fra den blev dannet i forbindelse med Solsystemets dannelse og udvikling og til nutiden, således som de anses for være forløbet i henhold til de mest fremherskende videnskabelige teorier.

Devon (geologi) og Jordens historie · Jordens historie og Palæozoikum · Se mere »

Jura (geologi)

Jura er den periode, der strækker sig fra 199,6 til 145,5 millioner år siden.

Devon (geologi) og Jura (geologi) · Jura (geologi) og Palæozoikum · Se mere »

Kambrium

Perioden kambrium er en geologisk tidsalder, som strakte sig fra 541,0 til 485,4 millioner år siden, hvor den blev afløst af ordovicium.

Devon (geologi) og Kambrium · Kambrium og Palæozoikum · Se mere »

Karbon (geologi)

Karbon, også kendt som kultiden eller blot Kul, er den geologiske periode fra 359,2 til 299,0 millioner år siden mellem Devon og Perm, hvor der dannedes store kulaflejringer, og de første amnioter udviklede sig fra padder.

Devon (geologi) og Karbon (geologi) · Karbon (geologi) og Palæozoikum · Se mere »

Kænozoikum

Jordens seneste og nuværende geologiske æra hedder Kænozoikum (kainos: for ny og zoon for dyr; 'nye dyrs tidsalder') og er den yngste af de 3 geologiske æraer i æonen Phanerozoikum.

Devon (geologi) og Kænozoikum · Kænozoikum og Palæozoikum · Se mere »

Kridt (geologisk periode)

Ichthyornis Tusoteuthis Simosuchus Kridt eller Kridttiden er den geologiske periode, der går fra 145,5 til 65,5 millioner år sidenGeologisk Nyt nr.

Devon (geologi) og Kridt (geologisk periode) · Kridt (geologisk periode) og Palæozoikum · Se mere »

Mesozoikum

Mesozoikum (mēsos for 'i midten' og zoon for dyr; 'dyr i midtens tidsalder') – tidligere kaldet Jordens Middelalder, er den mellemste af de 3 geologiske æraer i æonen Phanerozoikum.

Devon (geologi) og Mesozoikum · Mesozoikum og Palæozoikum · Se mere »

Mider

Mider eller (Acarina) er en underklasse af spindlere, der består af mider og flåter.

Devon (geologi) og Mider · Mider og Palæozoikum · Se mere »

Nøgenfrøede

Nøgenfrøede (Gymnospermae) eller gymnospermer er de beslægtede planter, som oftest har frø, som udvikler sig på et åbent blad, modsat de dækfrøede, som gemmer frøene i en kapsel.

Devon (geologi) og Nøgenfrøede · Nøgenfrøede og Palæozoikum · Se mere »

Neogen

Neogen (néos, ~ ny og -genēs, ~ født) dækker tidsrummet fra 2,588 til 23,03 millioner år siden.

Devon (geologi) og Neogen · Neogen og Palæozoikum · Se mere »

Ordovicium

Perioden Ordovicium ligger i æraen Palæozoikum, efter Kambrium og før Silur.

Devon (geologi) og Ordovicium · Ordovicium og Palæozoikum · Se mere »

Palæogen

''Uintatherium''. Palæogen (palaios, ~ gammel og -genēs, ~ født) dækker tidsperioden fra 65,5 millioner til 23,0 millioner år siden.

Devon (geologi) og Palæogen · Palæogen og Palæozoikum · Se mere »

Perm (geologi)

Gorgonops whaitsi'', som angriber en ''Titanosuchus ferox''. Perm er den geologiske periode fra omkring 299,0 til 251,0 millioner år siden, mellem Karbon og Trias, hvor krybdyrene bredte sig.

Devon (geologi) og Perm (geologi) · Palæozoikum og Perm (geologi) · Se mere »

Phanerozoikum

Biodiversitetens udvikling i løbet af phanerozoikum. Phanerozoikum (phaneros, ~ klar/tydelig og zoon, ~ dyr; "de synlige dyrs tidsalder") også stavet Fanerozoikum eller Fanærozoikum, er den geologiske æon, hvor det rigeste dyreliv har eksisteret.

Devon (geologi) og Phanerozoikum · Palæozoikum og Phanerozoikum · Se mere »

Prækambrium

En stor del af Nordamerika og Grønland består at grundklipper fra Prækambrium (brunt). Prækambrium (eller kryptozoikum) er Jordens eneste superæon – og den omfatter de tre ældste æoner.

Devon (geologi) og Prækambrium · Palæozoikum og Prækambrium · Se mere »

Proterozoikum

Proterozoikum (prōtos: for første og zoon for dyr; 'første dyrs tidsalder') er den yngste æon i Prækambrium.

Devon (geologi) og Proterozoikum · Palæozoikum og Proterozoikum · Se mere »

Silur

Silur er en geologisk tidsalder, som strakte sig fra 443,7 millioner år til 416,0 millioner år siden, hvor den blev afløst af Devon.

Devon (geologi) og Silur · Palæozoikum og Silur · Se mere »

Springpadder

Frøer og tudser (Anura), også kaldet springpadder, er en orden inden for padderne med mere end 20 familier og ca. 3800 arter. Det er haleløse padder med et stort hoved på en kort, bred krop og med en hud der er forsynet med kirtler. Springpadder bevæger sig ved at hoppe eller svømme ved hjælp af lange baglemmer med svømmehud mellem tæerne. De er for det meste grønne eller brune. De fleste arter lever, hvor der er mere eller mindre fugtigt. Slanke springpadder med glat og fugtig hud kaldes frøer, mens plumpe springpadder med tør og vortet hud kaldes tudser. Med frøer kan også mere specifikt menes de egentlige frøer (Ranidae).

Devon (geologi) og Springpadder · Palæozoikum og Springpadder · Se mere »

Trias

''Saurichthys seefeldensis'' fanger en rhamphorhynchid flyveøgle. ''Plateosaurus''. Trias er den geologiske periode, der strækker sig fra 251,0 til 199,6 millioner år siden.

Devon (geologi) og Trias · Palæozoikum og Trias · Se mere »

Trilobit

Trilobitter på en havbund Trilobitter (trílobos, "trelappet") er en gruppe af uddøde leddyr fra Palæozoikum.

Devon (geologi) og Trilobit · Palæozoikum og Trilobit · Se mere »

Tusindben

thumb Tusindben (latin Diplopoda) er en gruppe leddyr, der er karakteriseret ved at have to par ben på de fleste kropssegmenter.

Devon (geologi) og Tusindben · Palæozoikum og Tusindben · Se mere »

Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål

Sammenligning mellem Devon (geologi) og Palæozoikum

Devon (geologi) har 43 relationer, mens Palæozoikum har 54. Da de har til fælles 30, den Jaccard indekset er 30.93% = 30 / (43 + 54).

Referencer

Denne artikel viser forholdet mellem Devon (geologi) og Palæozoikum. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: