Ligheder mellem Diser og Nordisk religion
Diser og Nordisk religion har 26 ting til fælles (i Unionpedia): Ældre Edda, Beovulfkvadet, Blot, Etymologi, Frugtbarhedskult, Fylgje, Germansk religion, Gro Steinsland, Heimskringla, Hilda Ellis Davidson, Kenning, Kristendommens indførelse i Norden, Nordisk mytologi, Norne, Norrønt, Odin, Romersk religion, Runealfabet, Saga, Snorri Sturluson, Stednavn, Ting (folkeforsamling), Valhal, Vaner, Yggdrasil, Yngre Edda.
Ældre Edda
Titelbladet til Olive Brays engelske oversættelse af ''Ældre Edda'', der forestiller Yggdrasil og de væsener, der bor i træet. Illustration af W. G. Collingwood (1908). Ældre Edda (Den poetiske Edda, Sæmunds Edda, eddadigtene, Edda m.fl.) er en digtsamling med fortællinger fra nordisk mytologi og nordiske heltesagn.
Ældre Edda og Diser · Ældre Edda og Nordisk religion ·
Beovulfkvadet
Første side af et manuskript med ''Beowulfkvadet'' Beovulf, Beowulf eller Bjovulf er hovedpersonen i Beovulfkvadet, et angelsaksisk heltekvad.
Beovulfkvadet og Diser · Beovulfkvadet og Nordisk religion ·
Blot
''Midvinterblot''monumentalmaleri af Carl Larsson (1915) Blót (norrønt: blót) var i nordisk religion en bred betegnelse for forskellige ritualer, hvor der i reglen indgik en form for ofring.
Blot og Diser · Blot og Nordisk religion ·
Etymologi
Etymologi (af græsk ἔτυμον / étymon 'sand, egentlig, ægte' og λόγος / lógos 'ord, fornuft, forklaring') er læren om enten ords oprindelse og udvikling eller et enkelt ords oprindelse.
Diser og Etymologi · Etymologi og Nordisk religion ·
Frugtbarhedskult
Venus fra Willendorf. En frugtbarhedskult er en religiøs kult, der ved hjælp af forskellige frugtbarhedsritualer eller donationer til forskellige former for kilder til frugtbarhed såsom regn, solen, månen, vand, planteliv, jord, en kvinde etc.
Diser og Frugtbarhedskult · Frugtbarhedskult og Nordisk religion ·
Fylgje
En fylgje (norrønt: fylgja pl. fylgjor – oversat: "følgesvend", "ledsager" Kellog, various (2001:745)) er i nordisk religion et overnaturlig væsen, der fungerer som værneskikkelser for et individ eller en slægt.
Diser og Fylgje · Fylgje og Nordisk religion ·
Germansk religion
Germansk religion er en fællesbetegnelse for de germanske samfunds religiøse traditioner i det før-kristne Nordeuropa.
Diser og Germansk religion · Germansk religion og Nordisk religion ·
Gro Steinsland
Gro Steinsland (født 1945) er professor i religionshistorie (Dr. fil) ved Oslo Universitet.
Diser og Gro Steinsland · Gro Steinsland og Nordisk religion ·
Heimskringla
Harald Haarfagres saga: Gyda sender bud til kong Harald Heimskringla (dansk: Verdens omkreds) også kendt som Snorri Sturlusons Kongesaga er en islandsk kongesaga og et af de mest berømte værker i den islandske litteratur fra middelalderen.
Diser og Heimskringla · Heimskringla og Nordisk religion ·
Hilda Ellis Davidson
Dr.
Diser og Hilda Ellis Davidson · Hilda Ellis Davidson og Nordisk religion ·
Kenning
Kenning er en flerleddet, poetisk omskrivning, især kendt fra angelsaksisk og norrøn skjaldekunst, hvor et navneord erstattes med et andet, som på en vis minder om det, man har i tankerne.
Diser og Kenning · Kenning og Nordisk religion ·
Kristendommens indførelse i Norden
Biskop Poppo og den angivelige dåbsscene af den danske konge Harald Blåtand.Udsnit af altertavlen i Tamdrup Kirke, 12. århundrede. Kristendommens indførelse i Norden eller religionsskiftet i Norden (norrønt: Siðaskipti) er betegnelsen for den langvarige religiøse forandring, der ændrede befolkningens trosretning i Norden fra at have været hedninger til hovedsagelig at blive kristne.
Diser og Kristendommens indførelse i Norden · Kristendommens indførelse i Norden og Nordisk religion ·
Nordisk mytologi
Kort, der viser nordisk ekspansion i vikingetiden. Overalt, hvor nordboerne rejste eller slog sig ned, blev de påvirket af og påvirkede selv de lokale mytologier. Nordisk mytologi er den overordnede betegnelse for de myter, legender og forestillinger om overnaturlige væsener, der var relateret til den før-kristne nordiske religion.
Diser og Nordisk mytologi · Nordisk mytologi og Nordisk religion ·
Norne
Nornerne spinder livstrådene ved foden af Yggdrasil. Nedenfor er brønden Urðarbrunnr med de to svaner, hvorfra alle verdens svaner stammede. "Die Nornen" af Johannes Gehrts (1889) Nornerne (norrønt: norn, plural: nornir) var en gruppe af gudinder i nordisk mytologi, der var knyttet til skæbnen.
Diser og Norne · Nordisk religion og Norne ·
Norrønt
Norrønt eller oldvestnordisk er betegnelsen på det vestnordiske sprog i perioden ca.
Diser og Norrønt · Nordisk religion og Norrønt ·
Odin
''Odin som vandringsmand'', 1886 af Georg von Rosen. Odin (/ˈo·din/; fra Óðinn, "raseri") er i nordisk mytologi en af de mest fremtrædende guder i den traditionelle nordiske religion; han forbindes i særlig grad med.
Diser og Odin · Nordisk religion og Odin ·
Romersk religion
Det romerske tempel Maison Carrée i Nîmes, Frankrig, ca 1. årh. f.Kr. Romersk religion tog sin begyndelse i den traditionelle religion, der blev praktiseret af befolkningen i byen Rom og Tiberdalen i det centrale Italien.
Diser og Romersk religion · Nordisk religion og Romersk religion ·
Runealfabet
Fuþark fra Kylverstenen, Sverige. (ca. 400 e.Kr.) Themsensværdet fundet i Themsen med angelsaksiske runer (ca. 9. årh.) lanseskaft fra Kragehul med runeinskriptioner. (ca. 5. årh. e.Kr.) Runealfabeterne er en række af skriftsystemer, der først opstod i 2.
Diser og Runealfabet · Nordisk religion og Runealfabet ·
Saga
Sagaerne er overleveret i håndskrifter af papir eller pergament. Nogle af dem er dekoreret. Her ses håndskriftet AM 345 fol Saga er betegnelsen for en gruppe norrøne prosatekster fra middelalderen.
Diser og Saga · Nordisk religion og Saga ·
Snorri Sturluson
SnorreLitteratursiden - bibliotekernes side om litteratur: Vejle Amts Folkeblad, 21.
Diser og Snorri Sturluson · Nordisk religion og Snorri Sturluson ·
Stednavn
Skilt med stednavnet Toftum på Rømø Stednavneforskning eller toponymi er det filologiske studium af den del af sprogenes ordforråd, som omfatter proprier (egennavne), som betegner lokaliteter.
Diser og Stednavn · Nordisk religion og Stednavn ·
Ting (folkeforsamling)
Tingsted i Gulde i Angel Ting (oldnordisk: þing) var i vikingetid og middelalder en folkeforsamling, hvor folket udøvede dømmende og lovgivende magt - det er bl.a. beskrevet hos Meyer, 1949 Danske bylag, men empirien er selvfølgelig så om så.
Diser og Ting (folkeforsamling) · Nordisk religion og Ting (folkeforsamling) ·
Valhal
Valhal (af oldnordisk Valhöll, "de faldnes hal"Orchard (1997:171–172).) er i nordisk mytologi Odins bolig i Asgård.
Diser og Valhal · Nordisk religion og Valhal ·
Vaner
Vanerne (norrønt: vanr, vanir) var navnet på den ene gudeslægt i nordisk mytologi.
Diser og Vaner · Nordisk religion og Vaner ·
Yggdrasil
Snorris verdensbillede fra den Yngre Edda. Yggdrasil (1895) af Lorenz Frølich. I nordisk mytologi er verdenstræet Yggdrasil (også kendt som livets træ, skæbnetræet og verdenstræet) et vældigt asketræ eller måske snarere den evigtgrønne Yr / Almindelig taks.
Diser og Yggdrasil · Nordisk religion og Yggdrasil ·
Yngre Edda
Snorres Edda gengivet i et islandsk manuskript fra 1666. Titelsiden viser Odin, Hugin og Munin, Heimdall, Sleipner og andet fra norrøn mytologi. Den yngre Edda, også kendt som "Snorres Edda" den "anden Edda" eller "Prosa-Eddaen", er en islandsk håndbog i skjaldekunst, som også indeholder mange mytologiske historier.
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Diser og Nordisk religion
- Hvad de har til fælles Diser og Nordisk religion
- Ligheder mellem Diser og Nordisk religion
Sammenligning mellem Diser og Nordisk religion
Diser har 50 relationer, mens Nordisk religion har 241. Da de har til fælles 26, den Jaccard indekset er 8.93% = 26 / (50 + 241).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Diser og Nordisk religion. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: