Drivhusgas og Drivhuspotentiale

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Drivhusgas og Drivhuspotentiale

Drivhusgas vs. Drivhuspotentiale

Energiomsætningen mellem Solstrålingen, Jordens overflade og atmosfæren, udtrykt som W/m2. Tendensen i drivhusgasserne kuldioxid, metan, lattergas, freongasser 2 udledning pr indbygger En drivhusgas har evnen til at opfange og udsende (en del af) den langbølgede varmestråling, mens den tillader størstedelen af den kortbølgede varmestråling at passere. Drivhuspotentiale (på engelsk global warming potential eller GWP) er et tal som angiver forholdet mellem hvor meget varmeenergi en bestemt mængde af en bestemt drivhusgas gennem et bestemt tidsrum fastholder i atmosfæren, og den varmeenergi som samme mængde kuldioxid gennem samme tidsrum fastholder.

CFC-gas

Modeller af CFC-molekyler. Chlorfluorcarboner (CFC) er en gruppe kemiske forbindelser, som består af alkaner, typisk metan eller ethan, hvor brintatomerne er substituerede med klor- og fluoratomer.

CFC-gas og Drivhusgas · CFC-gas og Drivhuspotentiale · Se mere »

Global opvarmning

Globale middeltemperaturer siden 1880, vist som afvigelse fra gennemsnittet for årene 1951 til 1980 Paris-klimaaftalen, vil den gennemsnitlige opvarmning i 2100 overstige aftalens mål om at holde opvarmningen "et stykke under 2 °C". Den globale opvarmning er betegnelsen for ændringen i Jordens klima, der er sket i de sidste omkring 100 år på grund af stigningen i den gennemsnitlige temperatur samt de heraf følgende konsekvenser.

Drivhusgas og Global opvarmning · Drivhuspotentiale og Global opvarmning · Se mere »

Kuldioxid

Forøgelsen af atmosfærens kuldioxid (CO2) også kaldet "Keeling-kurven". De månedlige målinger af CO2 viser små sæsonvariationer med en årligt stigende tendens. Hvert års maximum nås i den nordlige halvkugles sene forår og faldet sker under vækstsæsonen på den nordlige halvkugle, når planterne optager mest CO2 fra atmosfæren. ''' Det årlige CO2-udslip fra 1800 til 2002 efter kilde''' (sort: kul, violet: olie, gul: gas, grå: andre kilder). Mængden er angivet i i milliarder ton karbon. 2-udledning pr indbygger. Det kemiske stof kuldioxid, CO2 (også carbondioxid (Kemisk Ordbog) eller, på ældre dansk i henhold til Ørsteds dansksprogede nomenklatur, kultveilte) er et molekyle, med et kulstofatom og 2 oxygenatomer.

Drivhusgas og Kuldioxid · Drivhuspotentiale og Kuldioxid · Se mere »

Lattergas

Dinitrogenoxid (N2O) kendes også som lattergas eller kvælstofforilte er ved stuetemperatur og atmosfærisk tryk en farveløs, ikke-brændbar gas med en behagelig, let sødlig lugt.

Drivhusgas og Lattergas · Drivhuspotentiale og Lattergas · Se mere »

Metan

Metan (methan) er den simpleste af millioner af mulige kulbrinteforbindelser – kemiske forbindelser mellem kulstof og brint.

Drivhusgas og Metan · Drivhuspotentiale og Metan · Se mere »