Drivhuspotentiale og Global opvarmning

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Drivhuspotentiale og Global opvarmning

Drivhuspotentiale vs. Global opvarmning

Drivhuspotentiale (på engelsk global warming potential eller GWP) er et tal som angiver forholdet mellem hvor meget varmeenergi en bestemt mængde af en bestemt drivhusgas gennem et bestemt tidsrum fastholder i atmosfæren, og den varmeenergi som samme mængde kuldioxid gennem samme tidsrum fastholder. Globale middeltemperaturer siden 1880, vist som afvigelse fra gennemsnittet for årene 1951 til 1980 Paris-klimaaftalen, vil den gennemsnitlige opvarmning i 2100 overstige aftalens mål om at holde opvarmningen "et stykke under 2 °C". Den globale opvarmning er betegnelsen for ændringen i Jordens klima, der er sket i de sidste omkring 100 år på grund af stigningen i den gennemsnitlige temperatur samt de heraf følgende konsekvenser.

Atmosfære (himmellegeme)

Atmosfæriske gasser spreder blåt lys mere end lys med andre bølgelængder, hvilket giver Jorden en blå stråleglans, når man ser den fra rummet. Jordens atmosfære gør at himmelen ser rød ud når solen står under horisonten (skyldes Mie spredning). Atmosfære (atmós for tåge, damp og sphaîra for kugle) er det generelle navn på et lag med gas, som kan ligge rundt om et legeme med tilstrækkelig stor masse.

Atmosfære (himmellegeme) og Drivhuspotentiale · Atmosfære (himmellegeme) og Global opvarmning · Se mere »

CFC-gas

Modeller af CFC-molekyler. Chlorfluorcarboner (CFC) er en gruppe kemiske forbindelser, som består af alkaner, typisk metan eller ethan, hvor brintatomerne er substituerede med klor- og fluoratomer.

CFC-gas og Drivhuspotentiale · CFC-gas og Global opvarmning · Se mere »

Drivhusgas

Energiomsætningen mellem Solstrålingen, Jordens overflade og atmosfæren, udtrykt som W/m2. Tendensen i drivhusgasserne kuldioxid, metan, lattergas, freongasser 2 udledning pr indbygger En drivhusgas har evnen til at opfange og udsende (en del af) den langbølgede varmestråling, mens den tillader størstedelen af den kortbølgede varmestråling at passere.

Drivhusgas og Drivhuspotentiale · Drivhusgas og Global opvarmning · Se mere »

Infrarød stråling

Billede af en hund taget i det termisk infrarøde strålingsområde MIR (falske farver). Bemærk at øjnene, munden og lidt af ørene er kuldebroer, da de leder/stråler varmen fra kroppen væsentligt bedre end pelsen. UV, lys og infrarøde absorption og transmission. Infrarødt billede af en isbjørn. Infrarødt billede af en slange som spiser en mus. Infrarød stråling (IR) er elektromagnetisk stråling, som har længere bølgelængde end synligt lys men kortere end mikrobølgestråling.

Drivhuspotentiale og Infrarød stråling · Global opvarmning og Infrarød stråling · Se mere »

Kuldioxid

Forøgelsen af atmosfærens kuldioxid (CO2) også kaldet "Keeling-kurven". De månedlige målinger af CO2 viser små sæsonvariationer med en årligt stigende tendens. Hvert års maximum nås i den nordlige halvkugles sene forår og faldet sker under vækstsæsonen på den nordlige halvkugle, når planterne optager mest CO2 fra atmosfæren. ''' Det årlige CO2-udslip fra 1800 til 2002 efter kilde''' (sort: kul, violet: olie, gul: gas, grå: andre kilder). Mængden er angivet i i milliarder ton karbon. 2-udledning pr indbygger. Det kemiske stof kuldioxid, CO2 (også carbondioxid (Kemisk Ordbog) eller, på ældre dansk i henhold til Ørsteds dansksprogede nomenklatur, kultveilte) er et molekyle, med et kulstofatom og 2 oxygenatomer.

Drivhuspotentiale og Kuldioxid · Global opvarmning og Kuldioxid · Se mere »

Kyoto-aftalen

Grønne lande er deltagere, som er forpligtede af Kyoto-aftalens krav, som annex-I parter (også kaldet Annex II parter). Gule lande er lande, som kun er forpligtede indenfor en betydelig vid margin. Dette er en særlig kategori af Annex I lande med lempelig status også kaldet EIT (Countries with Economies in Transition). Røde lande er ikke forpligtede af Kyoto-aftalens mål. Disse lande har under protokollen status som Non-Annex lande, som ikke forpligtes, eller er lande som ikke har underskrevet protokollen. Grønne lande er deltagere som har ratificeret Kyoto-aftalen – 2009. Grå lande afventer ratificering, og røde lande har underskrevet, men ikke ratificeret aftalen. Kyoto-aftalen er en international aftale, hvis formål er at beskytte jordens klima.

Drivhuspotentiale og Kyoto-aftalen · Global opvarmning og Kyoto-aftalen · Se mere »

Lattergas

Dinitrogenoxid (N2O) kendes også som lattergas eller kvælstofforilte er ved stuetemperatur og atmosfærisk tryk en farveløs, ikke-brændbar gas med en behagelig, let sødlig lugt.

Drivhuspotentiale og Lattergas · Global opvarmning og Lattergas · Se mere »

Metan

Metan (methan) er den simpleste af millioner af mulige kulbrinteforbindelser – kemiske forbindelser mellem kulstof og brint.

Drivhuspotentiale og Metan · Global opvarmning og Metan · Se mere »

Parisaftalen (2015)

Delegationslederne ved klimatopmødet COP21 i Paris. Har ratificeret gennem EU Parisaftalen er en international aftale inden for FN’s klimakonvention UNFCCC, som drejer sig om begrænsning af udledning af drivhusgasser gennem grøn omstilling, klimatilpasning og finansiering heraf.

Drivhuspotentiale og Parisaftalen (2015) · Global opvarmning og Parisaftalen (2015) · Se mere »