Drue-hyld og Hedelyng

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Drue-hyld og Hedelyng

Drue-hyld vs. Hedelyng

Druehyld (Sambucus racemosa), også skrevet Drue-Hyld, er en stor busk, der ligner alm. hyld, men har røde frugter, der sidder i en kegleformet stand. Hedelyng (Calluna vulgaris) er en 15-75 cm høj dværgbusk, der vokser på heder og overdrev og i skove og højmoser.

Art

Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.

Art og Drue-hyld · Art og Hedelyng · Se mere »

Bark (plantedel)

Et træs bark. Bark er det yderste lag af et træs eller en busks grene eller stamme.

Bark (plantedel) og Drue-hyld · Bark (plantedel) og Hedelyng · Se mere »

Blad (plantedel)

Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.

Blad (plantedel) og Drue-hyld · Blad (plantedel) og Hedelyng · Se mere »

Bladrand

Bladenes kant, bladrand, er et vigtigt kendetegn, når man skal beskrive en plante.

Bladrand og Drue-hyld · Bladrand og Hedelyng · Se mere »

Bladstilling

Bladene hos Almindelig Solsikke er spredtstillede Canadisk Hønsebær har korsvis modsatstillede blade Trenervet Snerre har kransstillede blade Dunet Vejbred har grundstillede blade Phyllotaxi er læren om bladstilling hos planter.

Bladstilling og Drue-hyld · Bladstilling og Hedelyng · Se mere »

Blomst

Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).

Blomst og Drue-hyld · Blomst og Hedelyng · Se mere »

Busk

En gyvelbusk i blomst En busk er – pr.

Busk og Drue-hyld · Busk og Hedelyng · Se mere »

Carl von Linné

Carl von Linné (født Carl Linnæus, latiniseret til Carolus Linnaeus og adlet som Carl von Linné, født 23. maj 1707Linnés fødselsdag var den 23. maj 1707 efter den gregorianske kalender, den 12. maj efter den julianske kalender, og den 13. maj efter den svenske kalender som var i brug mellem 1700 og 1712. i Råshult, død 10. januar 1778 i Uppsala) var en svensk botaniker, læge og zoologStafleu, F.A. (1976-1998) Taxonomic Literature 2.

Carl von Linné og Drue-hyld · Carl von Linné og Hedelyng · Se mere »

Danmark

Danmark er et land i Skandinavien.

Danmark og Drue-hyld · Danmark og Hedelyng · Se mere »

Dækfrøede planter

De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.

Dækfrøede planter og Drue-hyld · Dækfrøede planter og Hedelyng · Se mere »

Frø (plantedel)

Moden frøstand fra enggedeskæg. Frøet er den unge plante i fostertilstand.

Drue-hyld og Frø (plantedel) · Frø (plantedel) og Hedelyng · Se mere »

Frugt

Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.

Drue-hyld og Frugt · Frugt og Hedelyng · Se mere »

Knop (plantedel)

Asketræet danner en kraftig endeknop med mørkfarvede, efterhånden næsten sorte knopskæl. En knop er i botanisk forstand et uudsprunget blomster- eller skudanlæg.

Drue-hyld og Knop (plantedel) · Hedelyng og Knop (plantedel) · Se mere »

Overdrev

Dette billede er taget to somre efter at man havde ladet nogle heste græsse en forsømt plæne. Allerede på dette tidspunkt ses begyndelsen til overdrevet: De tornede buske (Hvidtjørn, Slåen og Rose), de høje vildstauder (Grå-Bynke og Stor Nælde) og mosaik af græsser. Vegetation: Overdrev (''Trifolio-Geranietea'') Overdrev (egl. oredrev, ore ("uopdyrket"), drif ("drift")) er en naturtype (se også biotop) der opstår ved vedvarende græsning af et areal.

Drue-hyld og Overdrev · Hedelyng og Overdrev · Se mere »

Planter

Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.

Drue-hyld og Planter · Hedelyng og Planter · Se mere »

Rod (plantedel)

Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.

Drue-hyld og Rod (plantedel) · Hedelyng og Rod (plantedel) · Se mere »

Spiring (plante)

Solsikkeplanter tre døgn efter spiringen. Man ser kimroden med de fine, hvide rodhår, kimstænglen og kimbladene, endnu delvist skjult i frøskallerne. Spiringen er den første begyndelse på en plantes liv.

Drue-hyld og Spiring (plante) · Hedelyng og Spiring (plante) · Se mere »

Tokimbladede

De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.

Drue-hyld og Tokimbladede · Hedelyng og Tokimbladede · Se mere »

Vækstform

Planters vækstform er den silhuet, de danner.

Drue-hyld og Vækstform · Hedelyng og Vækstform · Se mere »