Ligheder mellem Drusjina og Vikinger
Drusjina og Vikinger har 11 ting til fælles (i Unionpedia): Aristokrati, Arkæologi, Hird, Kijevriget, Knud den Store, Middelalderen, Rurikslægten, Russisk (sprog), Slaviske folkeslag, Svend Tveskæg, Væringer.
Aristokrati
Et aristokrati er en styreform, hvor det er overklassen, der har magten.
Aristokrati og Drusjina · Aristokrati og Vikinger ·
Arkæologi
Arkæologisk udgravning med profil. Arkæologi er studiet af tidligere tiders menneskelige aktivitet, primært gennem studiet af menneskets materielle levn.
Arkæologi og Drusjina · Arkæologi og Vikinger ·
Hird
Sigvat Thordarsson, ophav til blodørnmyten, får et sværd som hirdmand af Olav den hellige. Tegning af Christian Krohg fra 1899. Hird blev i middelalderen brugt om norske og danske kongers eller stormænds livvagt.
Drusjina og Hird · Hird og Vikinger ·
Kijevriget
Kijevriget eller Kijevrus var fra 880 e.Kr.
Drusjina og Kijevriget · Kijevriget og Vikinger ·
Knud den Store
Knud den StoreBolton, The Empire of Cnut the Great: Conquest and the Consolidation of Power in Northern Europe in the Early Eleventh Century (Leiden, 2009) (oldengelsk: Cnut se Micela, Knútr inn ríki (født ca. 995, død 12. november 1035 i Shaftesbury) også omtalt som Knud 2., men egentlig nok snarere Knud 4., var konge af Danmark 1018-1035, af England 1016-1035 og af Norge 1028-1035, der tilsammen ofte bliver omtalt som Nordsøimperiet. Han var søn af Svend Tveskæg, hvilket også gav ham patronymet Sveinsson (oldnordisk) Sweynsson (engelsk). Trods hans store samtidige betydning svandt arven efter Knud den Store hurtigt, først med hans børns død mindre end et tiår efter hans egen og endeligt med den normanniske erobring af England i 1066. Han bliver populært omtalt i legenden om Kong Knud og tidevandet, der bygger på en fortælling om, hvordan Knud som en vis konge irettesatte sine hoffolk for deres sleske adfærd. Som dansk prins vandt Knud tronen i England i 1016 i kølvandet på flere hundrede års vikingeaktivitet i det nordvestlige Europa. Da han senere besteg den danske trone i 1018 bragte han den engelske og danske krone sammen. Knud forsøgte at bevare sin magtbase ved at forene danerne og englænderne igennem fælles kulturelle bånd af rigdom og tradition samt via ren brutalitet. Efter et årti i konflikt med modstandere i Skandinavien tog Knud Norges krone i Trondheim i 1028. Knud kontrollerede den svenske by Sigtuna (der er slået mønter her, som kalder ham konge, men der er andre nedskrevne kilder om hans erobring eller okkupation af byen). Herredømmet over England gav danerne en vigtig forbindelse til havområdet mellem Storbritannien og Irland, hvor Knud, ligesom hans fader før ham, havde store interesser og udøvede stor indflydelse blandt norrøn-gælerne. Knuds besiddelser i form af Englands bispedømmer og de kontinentale bispedømmer i Danmark, som den tysk-romerske ærkebiskop af Bremen ellers havde højhedsretten over, var en kilde til stor prestige og en løftestang i forhold til den katolske kirke og blandt mange magnater i kristendommen (han modtog store indrømmelser, som bl.a. prisen på pallium til hans biskopper, selvom de stadig måtte rejse for at få den, samt de afgifter hans folk måtte betale på vej til Rom). Efter hans sejr i 1026 over Norge og Sverige, på vej tilbage fra Rom, hvor han deltog i kroningen af den tysk-romerske kejser Konrad 2., udnævnte han sig selv som "Konge over hele England og Danmark og nordmændene og nogle af svenskerne".Lawson, Cnut, s. 97. De angelsaksiske konger brugte titlen "king of the English". Knuds titel var ealles Engla landes cyning - Konge over hele England ("king of all England"). Middelalderhistorikeren Norman Cantor har kaldt ham for "den mest effektive konge i angelsaksisk historie".
Drusjina og Knud den Store · Knud den Store og Vikinger ·
Middelalderen
støbning, filigran, emalje, polering og fastsættelse af juvel og genbrug af klassiske kaméer og gemme. egning i et håndskrift fra middelalderen. Byggeplads i højmiddelalderen. Middelalderen er den ene af fire store tidsperioder i Europas historie: antikken, middelalderen, renæssancen og nyere tid.
Drusjina og Middelalderen · Middelalderen og Vikinger ·
Rurikslægten
Fyrstendømmer i tilknytning til Rutenien/Kijevriget (1054-1132) Rurik-dynastiet eller Rurikiderne (Рюриковичи) var det herskende dynasti i Kijevriget (efter 862), senere i fyrstendømmet Galicien-Volhynien (efter 1199), i fyrstendømmet Tjernigov, i fyrstendømmet Vladimir-Suzdal og i storfyrstendømmet Moskva, samt i det russiske kejserrige frem til 1598.
Drusjina og Rurikslægten · Rurikslægten og Vikinger ·
Russisk (sprog)
Russisk (russisk: русский язык,, udtales) er et slavisk sprog, der primært tales i Rusland, Hviderusland, Ukraine, Kasakhstan og Kirgisistan.
Drusjina og Russisk (sprog) · Russisk (sprog) og Vikinger ·
Slaviske folkeslag
Sydslaviske lande De slaviske folkeslag er en fællesbetegnelse for de folkeslag, der taler slaviske sprog.
Drusjina og Slaviske folkeslag · Slaviske folkeslag og Vikinger ·
Svend Tveskæg
Svend Tveskæg eller Sven Tveskæg (født 17. april 963, død 3. februar 1014) var konge af Danmark ca.
Drusjina og Svend Tveskæg · Svend Tveskæg og Vikinger ·
Væringer
Væringer - ''Gæster fra hinsides søen'', maleri af Nicholas Roerich (1899). Væringer (norrønt væringjar, flertal af substantivet várar.
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Drusjina og Vikinger
- Hvad de har til fælles Drusjina og Vikinger
- Ligheder mellem Drusjina og Vikinger
Sammenligning mellem Drusjina og Vikinger
Drusjina har 24 relationer, mens Vikinger har 645. Da de har til fælles 11, den Jaccard indekset er 1.64% = 11 / (24 + 645).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Drusjina og Vikinger. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: