Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Duneg og Hvid staudeklematis

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Duneg og Hvid staudeklematis

Duneg vs. Hvid staudeklematis

''Quercus pubescens'' ''Quercus pubescens'' Duneg (Quercus pubescens), også skrevet Dun-Eg, er et mellemstort, løvfældende træ eller en stor busk med en kuplet vækst. Hvid staudeklematis (Clematis recta) er en buskformet staude med en opstigende til opret eller let slyngende vækst.

Ligheder mellem Duneg og Hvid staudeklematis

Duneg og Hvid staudeklematis har 19 ting til fælles (i Unionpedia): Anatolien, Art, Blad (plantedel), Bladrand, Bladstilling, Blodrød storkenæb, Blomst, Blomstring (botanik), Dækfrøede planter, Frugt, Hvid diktam, Kaukasus, Kirsebærkornel, Maki (plantesamfund), Nød, Planter, Rod (plantedel), Tarmvridrøn, Tokimbladede.

Anatolien

Anatolien Anatolien (græsk: ανατολια, der hvor solen står op, på nyere græsk blot "øst" og Lilleasien (Μικρά Ἀσία Mikrá Asía) er en region i Sydvestasien og en del af Tyrkiet (tyrkisk: Anadolu). Lilleasien (Μικρά Ἀσία Mikrá Asía) er den ældre græske betegnelse for den store halvø som i dag udgør den asiatiske del af Tyrkiet; den ligger mellem Bosporus, Marmarahavet, Dardanellerne, Sortehavet, Ægæiske hav og Middelhavet. I antikken var Lilleasien (grækernes "Asia" i modsætning til det nuværende Grækenland som blev kaldt "Europa") opdelt i følgende landskaber, som var beboede af hellenske stammer.

Anatolien og Duneg · Anatolien og Hvid staudeklematis · Se mere »

Art

Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.

Art og Duneg · Art og Hvid staudeklematis · Se mere »

Blad (plantedel)

Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.

Blad (plantedel) og Duneg · Blad (plantedel) og Hvid staudeklematis · Se mere »

Bladrand

Bladenes kant, bladrand, er et vigtigt kendetegn, når man skal beskrive en plante.

Bladrand og Duneg · Bladrand og Hvid staudeklematis · Se mere »

Bladstilling

Bladene hos Almindelig Solsikke er spredtstillede Canadisk Hønsebær har korsvis modsatstillede blade Trenervet Snerre har kransstillede blade Dunet Vejbred har grundstillede blade Phyllotaxi er læren om bladstilling hos planter.

Bladstilling og Duneg · Bladstilling og Hvid staudeklematis · Se mere »

Blodrød storkenæb

Blodrød storkenæb (Geranium sanguineum) er en 15-45 cm høj urt, der vokser på tør, åben bund.

Blodrød storkenæb og Duneg · Blodrød storkenæb og Hvid staudeklematis · Se mere »

Blomst

Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).

Blomst og Duneg · Blomst og Hvid staudeklematis · Se mere »

Blomstring (botanik)

Blomstring betegner den periode, hvor en- og tokimbladede planter forplanter sig.

Blomstring (botanik) og Duneg · Blomstring (botanik) og Hvid staudeklematis · Se mere »

Dækfrøede planter

De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.

Dækfrøede planter og Duneg · Dækfrøede planter og Hvid staudeklematis · Se mere »

Frugt

Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.

Duneg og Frugt · Frugt og Hvid staudeklematis · Se mere »

Hvid diktam

Hvid diktam (Dictamnus albus) er en staude med en tuedannende, stiv og opret vækst.

Duneg og Hvid diktam · Hvid diktam og Hvid staudeklematis · Se mere »

Kaukasus

Kaukasus (Кавказ) er et 1100 km langt og 180 km bredt system af bjergkæder i Kaukasien mellem Sortehavet og det Kaspiske Hav.

Duneg og Kaukasus · Hvid staudeklematis og Kaukasus · Se mere »

Kirsebærkornel

''Cornus mas'' Kirsebærkornel (Cornus mas), ofte skrevet kirsebær-kornel, er en løvfældende busk eller et lille træ med en bred, flad krone.

Duneg og Kirsebærkornel · Hvid staudeklematis og Kirsebærkornel · Se mere »

Maki (plantesamfund)

Markus Schweiss. Maki (italiensk og korsikansk: macchia, kroatisk: makija, fransk maquis) er en buskbevoksning, der består af stedsegrønne buske og små, stedsegrønne træer, og som opstår i de egne af kloden, hvor der er subtropisk vinterregnsklima.

Duneg og Maki (plantesamfund) · Hvid staudeklematis og Maki (plantesamfund) · Se mere »

Nød

Valnødder Botanisk set er nødder tørre frugter med én kim i hver.

Duneg og Nød · Hvid staudeklematis og Nød · Se mere »

Planter

Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.

Duneg og Planter · Hvid staudeklematis og Planter · Se mere »

Rod (plantedel)

Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.

Duneg og Rod (plantedel) · Hvid staudeklematis og Rod (plantedel) · Se mere »

Tarmvridrøn

Tarmvridrøn (Sorbus torminalis), ofte skrevet tarmvrid-røn, er et op til 25 meter højt træ, der i Danmark er plantet hist og her, men som også er meget sjældent vildtvoksende.

Duneg og Tarmvridrøn · Hvid staudeklematis og Tarmvridrøn · Se mere »

Tokimbladede

De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.

Duneg og Tokimbladede · Hvid staudeklematis og Tokimbladede · Se mere »

Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål

Sammenligning mellem Duneg og Hvid staudeklematis

Duneg har 77 relationer, mens Hvid staudeklematis har 54. Da de har til fælles 19, den Jaccard indekset er 14.50% = 19 / (77 + 54).

Referencer

Denne artikel viser forholdet mellem Duneg og Hvid staudeklematis. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: