Hurtigere adgang end browser!Ligheder mellem Duneg og Stilk-eg
Duneg og Stilk-eg har 23 ting til fælles (i Unionpedia): Agern, Bark (plantedel), Bøge-familien, Bøge-ordenen, Blad (plantedel), Bladrand, Blomst, Blomstring (botanik), Dækfrøede planter, Dræning, Eg, Gren (plantedel), Høstfarve, Knop (plantedel), Løvfældende, Maj, Næringsstof (plantenæring), Pælerod, Planter, Rod (plantedel), Skov, Tokimbladede, Træ (organisme).
Agern
Agern. Agern fra egetræ udbredt i middelhavsområdet (''Quercus ithaburensis ssp. macrolepis''). Agern er egens frugter.
Agern og Duneg · Agern og Stilk-eg ·
Bark (plantedel)
Et træs bark. Bark er det yderste lag af et træs eller en busks grene eller stamme.
Bark (plantedel) og Duneg · Bark (plantedel) og Stilk-eg ·
Bøge-familien
Bøge-familien (Fagaceae) er en familie med 7 slægter og 670 arter, der er udbredt i de kolde, tempererede og subtropiske egne.
Bøge-familien og Duneg · Bøge-familien og Stilk-eg ·
Bøge-ordenen
Bøge-ordenen (Fagales) er en orden af dækfrøede planter, som omfatter følgende familier.
Bøge-ordenen og Duneg · Bøge-ordenen og Stilk-eg ·
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Blad (plantedel) og Duneg · Blad (plantedel) og Stilk-eg ·
Bladrand
Bladenes kant, bladrand, er et vigtigt kendetegn, når man skal beskrive en plante.
Bladrand og Duneg · Bladrand og Stilk-eg ·
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Blomst og Duneg · Blomst og Stilk-eg ·
Blomstring (botanik)
Blomstring betegner den periode, hvor en- og tokimbladede planter forplanter sig.
Blomstring (botanik) og Duneg · Blomstring (botanik) og Stilk-eg ·
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Dækfrøede planter og Duneg · Dækfrøede planter og Stilk-eg ·
Dræning
Drænslange med omviklet jordtekstil. L.A. Ring, ''Drænrørsgravere'', 1885, Statens Museum for Kunst. Dræning er den planlagte og regulerede bortledning af vand fra et jordstykke.
Dræning og Duneg · Dræning og Stilk-eg ·
Eg
Eg (Quercus) er en slægt af træer og buske med ca.
Duneg og Eg · Eg og Stilk-eg ·
Gren (plantedel)
Birk med afkappede grene. Det er en vigtig iagttagelse, at stammen besvarer manglende produktivitet i grenen med dannelsen af en grenkrave (fortykkelsen ved grenfæstet). En gren er en forveddet plantedel, som findes hos dværgbuske, buske og træer.
Duneg og Gren (plantedel) · Gren (plantedel) og Stilk-eg ·
Høstfarve
Blade i høstfarver, se nedenfor 1: Hvid Kornel, 2: Ild-Løn, 3: Tulipatræ, 4: Hybrid-Asp, 5: Amerikansk Røn og 6: Kvalkved. Planternes høstfarver opstår, når det grønne klorofylfarvestof nedbrydes samtidigt med, at røde anthocyaniner og gule karotenoider bliver synlige.
Duneg og Høstfarve · Høstfarve og Stilk-eg ·
Knop (plantedel)
Asketræet danner en kraftig endeknop med mørkfarvede, efterhånden næsten sorte knopskæl. En knop er i botanisk forstand et uudsprunget blomster- eller skudanlæg.
Duneg og Knop (plantedel) · Knop (plantedel) og Stilk-eg ·
Løvfældende
En plante kaldes løvfældende, når den taber bladene i en proces kaldet løvfald, i Danmark typisk om efteråret.
Duneg og Løvfældende · Løvfældende og Stilk-eg ·
Maj
Maj måned er opkaldt efter bjergnymfen Maia, Hermes' moder og forbundet med fertilitet og plantevækst.
Duneg og Maj · Maj og Stilk-eg ·
Næringsstof (plantenæring)
Med Justus von Liebigs opdagelser i midten af det 19. århundrede blev man klar over betydningen af at tilføre næringsstoffer. Et af de første midler, der blev forhandlet globalt, var den chilenske guano, der blev solgt som ''chilesalpeter''. Et næringsstof for planter er normalt de næringsstoffer, der optages fra jorden.
Duneg og Næringsstof (plantenæring) · Næringsstof (plantenæring) og Stilk-eg ·
Pælerod
Almindelig Mælkebøtte ''Taraxacum officinale'' er et eksempel på en plante med pælerod. Ordet pælerod bruges om en plantes hovedrod, når den er dannet ved, at den lodrette kimrod er bevaret.
Duneg og Pælerod · Pælerod og Stilk-eg ·
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Duneg og Planter · Planter og Stilk-eg ·
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Duneg og Rod (plantedel) · Rod (plantedel) og Stilk-eg ·
Skov
Stedsegrøn nåleskov. En skov er et plantesamfund eller en biotop, hvori træer udgør hovedbestanddelen.
Duneg og Skov · Skov og Stilk-eg ·
Tokimbladede
De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.
Duneg og Tokimbladede · Stilk-eg og Tokimbladede ·
Træ (organisme)
Rødtræet er arten med det højeste træindivid. Et træ er en flerårig plante, der har en tydelig, opret og forveddet stamme, som begynder ved roden, og som bærer grene og dermed blade et stykke over jorden.
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Duneg og Stilk-eg
- Hvad de har til fælles Duneg og Stilk-eg
- Ligheder mellem Duneg og Stilk-eg
Sammenligning mellem Duneg og Stilk-eg
Duneg har 77 relationer, mens Stilk-eg har 53. Da de har til fælles 23, den Jaccard indekset er 17.69% = 23 / (77 + 53).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Duneg og Stilk-eg. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge:
