Ligheder mellem Edgar Ætheling og Edvard Bekenderen
Edgar Ætheling og Edvard Bekenderen har 9 ting til fælles (i Unionpedia): Angelsaksere, Engelske regenter, England, Ethelred 2. den Rådvilde, Harold Godvinson, Knud den Store, Normandiet, Slaget ved Hastings, Vilhelm Erobreren.
Angelsaksere
Sutton Hoo-hjelmen Angelsakserne er en gruppe af germanske stammer, anglerne og sakserne.
Angelsaksere og Edgar Ætheling · Angelsaksere og Edvard Bekenderen ·
Engelske regenter
Kongeriget Englands rigsvåben, 1399–1603. Dette er en liste over engelske regenter.
Edgar Ætheling og Engelske regenter · Edvard Bekenderen og Engelske regenter ·
England
England (på engelsk udtalt) (oldengelsk: Englaland, middelengelsk: Engelond) er det største og mest folkerige af de fire konstituerende lande i Storbritannien.
Edgar Ætheling og England · Edvard Bekenderen og England ·
Ethelred 2. den Rådvilde
Ethelred 2. eller Æthelred 2. (angelsaksisk Æþelred) (ca. 968 – 23. april 1016) med tilnavnet "den rådvilde" var konge af England fra 978 til 1013 og 1014 til 1016.
Edgar Ætheling og Ethelred 2. den Rådvilde · Edvard Bekenderen og Ethelred 2. den Rådvilde ·
Harold Godvinson
Harold 2.
Edgar Ætheling og Harold Godvinson · Edvard Bekenderen og Harold Godvinson ·
Knud den Store
Knud den StoreBolton, The Empire of Cnut the Great: Conquest and the Consolidation of Power in Northern Europe in the Early Eleventh Century (Leiden, 2009) (oldengelsk: Cnut se Micela, Knútr inn ríki (født ca. 995, død 12. november 1035 i Shaftesbury) også omtalt som Knud 2., men egentlig nok snarere Knud 4., var konge af Danmark 1018-1035, af England 1016-1035 og af Norge 1028-1035, der tilsammen ofte bliver omtalt som Nordsøimperiet. Han var søn af Svend Tveskæg, hvilket også gav ham patronymet Sveinsson (oldnordisk) Sweynsson (engelsk). Trods hans store samtidige betydning svandt arven efter Knud den Store hurtigt, først med hans børns død mindre end et tiår efter hans egen og endeligt med den normanniske erobring af England i 1066. Han bliver populært omtalt i legenden om Kong Knud og tidevandet, der bygger på en fortælling om, hvordan Knud som en vis konge irettesatte sine hoffolk for deres sleske adfærd. Som dansk prins vandt Knud tronen i England i 1016 i kølvandet på flere hundrede års vikingeaktivitet i det nordvestlige Europa. Da han senere besteg den danske trone i 1018 bragte han den engelske og danske krone sammen. Knud forsøgte at bevare sin magtbase ved at forene danerne og englænderne igennem fælles kulturelle bånd af rigdom og tradition samt via ren brutalitet. Efter et årti i konflikt med modstandere i Skandinavien tog Knud Norges krone i Trondheim i 1028. Knud kontrollerede den svenske by Sigtuna (der er slået mønter her, som kalder ham konge, men der er andre nedskrevne kilder om hans erobring eller okkupation af byen). Herredømmet over England gav danerne en vigtig forbindelse til havområdet mellem Storbritannien og Irland, hvor Knud, ligesom hans fader før ham, havde store interesser og udøvede stor indflydelse blandt norrøn-gælerne. Knuds besiddelser i form af Englands bispedømmer og de kontinentale bispedømmer i Danmark, som den tysk-romerske ærkebiskop af Bremen ellers havde højhedsretten over, var en kilde til stor prestige og en løftestang i forhold til den katolske kirke og blandt mange magnater i kristendommen (han modtog store indrømmelser, som bl.a. prisen på pallium til hans biskopper, selvom de stadig måtte rejse for at få den, samt de afgifter hans folk måtte betale på vej til Rom). Efter hans sejr i 1026 over Norge og Sverige, på vej tilbage fra Rom, hvor han deltog i kroningen af den tysk-romerske kejser Konrad 2., udnævnte han sig selv som "Konge over hele England og Danmark og nordmændene og nogle af svenskerne".Lawson, Cnut, s. 97. De angelsaksiske konger brugte titlen "king of the English". Knuds titel var ealles Engla landes cyning - Konge over hele England ("king of all England"). Middelalderhistorikeren Norman Cantor har kaldt ham for "den mest effektive konge i angelsaksisk historie".
Edgar Ætheling og Knud den Store · Edvard Bekenderen og Knud den Store ·
Normandiet
Mont Saint-Michel ved Normandiets kyst. Kort over Normandiet. Normandiet er et område i den nordlige del af Frankrig med hovedbyerne Caen og Rouen.
Edgar Ætheling og Normandiet · Edvard Bekenderen og Normandiet ·
Slaget ved Hastings
Slaget ved Hastings fandt sted 14. oktober 1066 ved byen Hastings i Sussex i det sydøstlige England og var det afgørende slag i den normanniske erobring af England.
Edgar Ætheling og Slaget ved Hastings · Edvard Bekenderen og Slaget ved Hastings ·
Vilhelm Erobreren
Vilhelm 1. (født ca. 1028,Bates William the Conqueror p. 33 død 9. september 1087) eller Vilhelm Erobreren og nedsættende Vilhelm Bastarden var den første normanniske konge af England.
Edgar Ætheling og Vilhelm Erobreren · Edvard Bekenderen og Vilhelm Erobreren ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Edgar Ætheling og Edvard Bekenderen
- Hvad de har til fælles Edgar Ætheling og Edvard Bekenderen
- Ligheder mellem Edgar Ætheling og Edvard Bekenderen
Sammenligning mellem Edgar Ætheling og Edvard Bekenderen
Edgar Ætheling har 26 relationer, mens Edvard Bekenderen har 49. Da de har til fælles 9, den Jaccard indekset er 12.00% = 9 / (26 + 49).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Edgar Ætheling og Edvard Bekenderen. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: