Ligheder mellem Edvard Bekenderen og Kongerækken
Edvard Bekenderen og Kongerækken har 11 ting til fælles (i Unionpedia): Edith af Wessex, Emma af Normandiet, Engelske regenter, England, Grevskab, Harald Harefod, Hardeknud, Harold Godvinson, Knud den Store, 10. århundrede, 8. juni.
Edith af Wessex
Edith af Wessex (ca. 1025 - 18. december 1075) var dronning af England som hustru til Edvard Bekenderen fra deres bryllup i 1045 indtil Edvards død i 1066.
Edith af Wessex og Edvard Bekenderen · Edith af Wessex og Kongerækken ·
Emma af Normandiet
Emma af Normandiet (ca. 988 – 6. marts 1052) var datter af Richard 1., hertug af Normandiet og hans anden hustru Gunnor.
Edvard Bekenderen og Emma af Normandiet · Emma af Normandiet og Kongerækken ·
Engelske regenter
Kongeriget Englands rigsvåben, 1399–1603. Dette er en liste over engelske regenter.
Edvard Bekenderen og Engelske regenter · Engelske regenter og Kongerækken ·
England
England (på engelsk udtalt) (oldengelsk: Englaland, middelengelsk: Engelond) er det største og mest folkerige af de fire konstituerende lande i Storbritannien.
Edvard Bekenderen og England · England og Kongerækken ·
Grevskab
Et grevskab var oprindeligt et område, der var givet til en greve.
Edvard Bekenderen og Grevskab · Grevskab og Kongerækken ·
Harald Harefod
Harald Harefod (født ca. 1015, død 17. marts 1040 i Oxford i England) var konge af England fra 1037 til sin død.
Edvard Bekenderen og Harald Harefod · Harald Harefod og Kongerækken ·
Hardeknud
Mønt præget for Hardeknud. Hardeknud (Knud 3.) (1018 – 8. juni 1042) var søn af Knud den Store og Emma af Normandiet.
Edvard Bekenderen og Hardeknud · Hardeknud og Kongerækken ·
Harold Godvinson
Harold 2.
Edvard Bekenderen og Harold Godvinson · Harold Godvinson og Kongerækken ·
Knud den Store
Knud den StoreBolton, The Empire of Cnut the Great: Conquest and the Consolidation of Power in Northern Europe in the Early Eleventh Century (Leiden, 2009) (oldengelsk: Cnut se Micela, Knútr inn ríki (født ca. 995, død 12. november 1035 i Shaftesbury) også omtalt som Knud 2., men egentlig nok snarere Knud 4., var konge af Danmark 1018-1035, af England 1016-1035 og af Norge 1028-1035, der tilsammen ofte bliver omtalt som Nordsøimperiet. Han var søn af Svend Tveskæg, hvilket også gav ham patronymet Sveinsson (oldnordisk) Sweynsson (engelsk). Trods hans store samtidige betydning svandt arven efter Knud den Store hurtigt, først med hans børns død mindre end et tiår efter hans egen og endeligt med den normanniske erobring af England i 1066. Han bliver populært omtalt i legenden om Kong Knud og tidevandet, der bygger på en fortælling om, hvordan Knud som en vis konge irettesatte sine hoffolk for deres sleske adfærd. Som dansk prins vandt Knud tronen i England i 1016 i kølvandet på flere hundrede års vikingeaktivitet i det nordvestlige Europa. Da han senere besteg den danske trone i 1018 bragte han den engelske og danske krone sammen. Knud forsøgte at bevare sin magtbase ved at forene danerne og englænderne igennem fælles kulturelle bånd af rigdom og tradition samt via ren brutalitet. Efter et årti i konflikt med modstandere i Skandinavien tog Knud Norges krone i Trondheim i 1028. Knud kontrollerede den svenske by Sigtuna (der er slået mønter her, som kalder ham konge, men der er andre nedskrevne kilder om hans erobring eller okkupation af byen). Herredømmet over England gav danerne en vigtig forbindelse til havområdet mellem Storbritannien og Irland, hvor Knud, ligesom hans fader før ham, havde store interesser og udøvede stor indflydelse blandt norrøn-gælerne. Knuds besiddelser i form af Englands bispedømmer og de kontinentale bispedømmer i Danmark, som den tysk-romerske ærkebiskop af Bremen ellers havde højhedsretten over, var en kilde til stor prestige og en løftestang i forhold til den katolske kirke og blandt mange magnater i kristendommen (han modtog store indrømmelser, som bl.a. prisen på pallium til hans biskopper, selvom de stadig måtte rejse for at få den, samt de afgifter hans folk måtte betale på vej til Rom). Efter hans sejr i 1026 over Norge og Sverige, på vej tilbage fra Rom, hvor han deltog i kroningen af den tysk-romerske kejser Konrad 2., udnævnte han sig selv som "Konge over hele England og Danmark og nordmændene og nogle af svenskerne".Lawson, Cnut, s. 97. De angelsaksiske konger brugte titlen "king of the English". Knuds titel var ealles Engla landes cyning - Konge over hele England ("king of all England"). Middelalderhistorikeren Norman Cantor har kaldt ham for "den mest effektive konge i angelsaksisk historie".
Edvard Bekenderen og Knud den Store · Knud den Store og Kongerækken ·
10. århundrede
Århundreder: 9. århundrede – 10.
10. århundrede og Edvard Bekenderen · 10. århundrede og Kongerækken ·
8. juni
8.
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Edvard Bekenderen og Kongerækken
- Hvad de har til fælles Edvard Bekenderen og Kongerækken
- Ligheder mellem Edvard Bekenderen og Kongerækken
Sammenligning mellem Edvard Bekenderen og Kongerækken
Edvard Bekenderen har 49 relationer, mens Kongerækken har 760. Da de har til fælles 11, den Jaccard indekset er 1.36% = 11 / (49 + 760).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Edvard Bekenderen og Kongerækken. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: