Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Edvard Bekenderen og England

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Edvard Bekenderen og England

Edvard Bekenderen vs. England

Edvard Bekenderen (1004 – 4/5. januar 1066) var den næstsidste angelsaksiske konge af England. England (på engelsk udtalt) (oldengelsk: Englaland, middelengelsk: Engelond) er det største og mest folkerige af de fire konstituerende lande i Storbritannien.

Ligheder mellem Edvard Bekenderen og England

Edvard Bekenderen og England har 12 ting til fælles (i Unionpedia): Emma af Normandiet, Hardeknud, Harold Godvinson, Knud den Store, Slaget ved Hastings, Vilhelm Erobreren, Wessex, Westminster, 10. århundrede, 4. januar, 5. januar, 8. juni.

Emma af Normandiet

Emma af Normandiet (ca. 988 – 6. marts 1052) var datter af Richard 1., hertug af Normandiet og hans anden hustru Gunnor.

Edvard Bekenderen og Emma af Normandiet · Emma af Normandiet og England · Se mere »

Hardeknud

Mønt præget for Hardeknud. Hardeknud (Knud 3.) (1018 – 8. juni 1042) var søn af Knud den Store og Emma af Normandiet.

Edvard Bekenderen og Hardeknud · England og Hardeknud · Se mere »

Harold Godvinson

Harold 2.

Edvard Bekenderen og Harold Godvinson · England og Harold Godvinson · Se mere »

Knud den Store

Knud den StoreBolton, The Empire of Cnut the Great: Conquest and the Consolidation of Power in Northern Europe in the Early Eleventh Century (Leiden, 2009) (oldengelsk: Cnut se Micela, Knútr inn ríki (født ca. 995, død 12. november 1035 i Shaftesbury) også omtalt som Knud 2., men egentlig nok snarere Knud 4., var konge af Danmark 1018-1035, af England 1016-1035 og af Norge 1028-1035, der tilsammen ofte bliver omtalt som Nordsøimperiet. Han var søn af Svend Tveskæg, hvilket også gav ham patronymet Sveinsson (oldnordisk) Sweynsson (engelsk). Trods hans store samtidige betydning svandt arven efter Knud den Store hurtigt, først med hans børns død mindre end et tiår efter hans egen og endeligt med den normanniske erobring af England i 1066. Han bliver populært omtalt i legenden om Kong Knud og tidevandet, der bygger på en fortælling om, hvordan Knud som en vis konge irettesatte sine hoffolk for deres sleske adfærd. Som dansk prins vandt Knud tronen i England i 1016 i kølvandet på flere hundrede års vikingeaktivitet i det nordvestlige Europa. Da han senere besteg den danske trone i 1018 bragte han den engelske og danske krone sammen. Knud forsøgte at bevare sin magtbase ved at forene danerne og englænderne igennem fælles kulturelle bånd af rigdom og tradition samt via ren brutalitet. Efter et årti i konflikt med modstandere i Skandinavien tog Knud Norges krone i Trondheim i 1028. Knud kontrollerede den svenske by Sigtuna (der er slået mønter her, som kalder ham konge, men der er andre nedskrevne kilder om hans erobring eller okkupation af byen). Herredømmet over England gav danerne en vigtig forbindelse til havområdet mellem Storbritannien og Irland, hvor Knud, ligesom hans fader før ham, havde store interesser og udøvede stor indflydelse blandt norrøn-gælerne. Knuds besiddelser i form af Englands bispedømmer og de kontinentale bispedømmer i Danmark, som den tysk-romerske ærkebiskop af Bremen ellers havde højhedsretten over, var en kilde til stor prestige og en løftestang i forhold til den katolske kirke og blandt mange magnater i kristendommen (han modtog store indrømmelser, som bl.a. prisen på pallium til hans biskopper, selvom de stadig måtte rejse for at få den, samt de afgifter hans folk måtte betale på vej til Rom). Efter hans sejr i 1026 over Norge og Sverige, på vej tilbage fra Rom, hvor han deltog i kroningen af den tysk-romerske kejser Konrad 2., udnævnte han sig selv som "Konge over hele England og Danmark og nordmændene og nogle af svenskerne".Lawson, Cnut, s. 97. De angelsaksiske konger brugte titlen "king of the English". Knuds titel var ealles Engla landes cyning - Konge over hele England ("king of all England"). Middelalderhistorikeren Norman Cantor har kaldt ham for "den mest effektive konge i angelsaksisk historie".

Edvard Bekenderen og Knud den Store · England og Knud den Store · Se mere »

Slaget ved Hastings

Slaget ved Hastings fandt sted 14. oktober 1066 ved byen Hastings i Sussex i det sydøstlige England og var det afgørende slag i den normanniske erobring af England.

Edvard Bekenderen og Slaget ved Hastings · England og Slaget ved Hastings · Se mere »

Vilhelm Erobreren

Vilhelm 1. (født ca. 1028,Bates William the Conqueror p. 33 død 9. september 1087) eller Vilhelm Erobreren og nedsættende Vilhelm Bastarden var den første normanniske konge af England.

Edvard Bekenderen og Vilhelm Erobreren · England og Vilhelm Erobreren · Se mere »

Wessex

Kort over de britiske kongedømmer omkring 800 Wessex var et af de syv store angelsaksiske kongedømmer (Heptarkiet) i middelalderens England.

Edvard Bekenderen og Wessex · England og Wessex · Se mere »

Westminster

Westminster set fra Methodist Central Hall Westminster er et område i det centrale London i England.

Edvard Bekenderen og Westminster · England og Westminster · Se mere »

10. århundrede

Århundreder: 9. århundrede – 10.

10. århundrede og Edvard Bekenderen · 10. århundrede og England · Se mere »

4. januar

4.

4. januar og Edvard Bekenderen · 4. januar og England · Se mere »

5. januar

5.

5. januar og Edvard Bekenderen · 5. januar og England · Se mere »

8. juni

8.

8. juni og Edvard Bekenderen · 8. juni og England · Se mere »

Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål

Sammenligning mellem Edvard Bekenderen og England

Edvard Bekenderen har 49 relationer, mens England har 187. Da de har til fælles 12, den Jaccard indekset er 5.08% = 12 / (49 + 187).

Referencer

Denne artikel viser forholdet mellem Edvard Bekenderen og England. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: