Efterfølgende meddelagtighed og Straffeloven

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Efterfølgende meddelagtighed og Straffeloven

Efterfølgende meddelagtighed vs. Straffeloven

Efterfølgende meddelagtighed er en forbrydelse, der består i at medvirke til, at en kriminel handling får den for forbryderen tilsigtede hensigt. Straffeloven eller den borgerlige straffelov er en lov, der er skrevet på grundlag af dansk strafferet.

Ligheder mellem Efterfølgende meddelagtighed og Straffeloven

Efterfølgende meddelagtighed og Straffeloven har 2 ting til fælles (i Unionpedia): Kriminalitet, Straffeloven af 1866.

Kriminalitet

Kriminalitet eller forbrydelse refererer til juridisk forbudte handlinger, der kan straffes.

Efterfølgende meddelagtighed og Kriminalitet · Kriminalitet og Straffeloven · Se mere »

Straffeloven af 1866

Straffeloven af 1866 (formelt "Almindelig borgerlig Straffelov af 10. Februar 1866") er en tidligere dansk lov, der regulerede strafferetten i Danmark i tiden fra 1866 til 1933, hvor den blev afløst af den nugældende straffelov.

Efterfølgende meddelagtighed og Straffeloven af 1866 · Straffeloven og Straffeloven af 1866 · Se mere »

Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål

I hvad der synes Efterfølgende meddelagtighed og Straffeloven
Hvad de har til fælles Efterfølgende meddelagtighed og Straffeloven
Ligheder mellem Efterfølgende meddelagtighed og Straffeloven

Sammenligning mellem Efterfølgende meddelagtighed og Straffeloven

Efterfølgende meddelagtighed har 8 relationer, mens Straffeloven har 13. Da de har til fælles 2, den Jaccard indekset er 9.52% = 2 / (8 + 13).

Referencer

Denne artikel viser forholdet mellem Efterfølgende meddelagtighed og Straffeloven. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge:

Unionpedia er et koncept kort eller semantisk netværk organiseret som et leksikon eller ordbog. Det giver en kort definition af hver koncept og dets relationer.

Dette er en kæmpe online mental kort, der tjener som grundlag for koncept diagrammer. Det er gratis at bruge og hver artikel eller et dokument kan downloades. Det er et værktøj, ressource eller reference for studier, forskning, uddannelse, læring eller undervisning, der kan bruges af lærere, pædagoger, elever eller studerende; for den akademiske verden: til skole, primær, sekundær, gymnasium, midten, college, teknisk grad, gymnasium, universitet, bachelor, kandidat- eller ph.d.-grader; til papirer, rapporter, projekter, ideer, dokumentation, undersøgelser, resuméer, eller speciale. Her er definitionen, forklaring, beskrivelse, eller betydningen af hver væsentlig, som du har brug for information, og en liste over deres tilknyttede begreber som en ordliste. Fås i Dansk, Engelsk, Spansk, Portugisisk, Japansk, Kinesisk, Fransk, Tysk, Italiensk, Polere, Hollandsk, Russisk, Arabisk, Hindi, Svensk, Ukrainsk, Ungarsk, Catalansk, Tjekkisk, Hebraisk, Finsk, Indonesisk, Norwegian, rumænsk, tyrkisk, vietnamesisk, koreansk, thai, græsk, bulgarsk, kroatisk, slovakisk, litauisk, filippinsk, lettisk, estisk og slovensk. Flere sprog snart.

Alle oplysninger blev ekstraheret fra Wikipedia, og den er tilgængelig under Creative Commons Navngivelse/Del på samme vilkår 3.0.

Unionpedia er ikke godkendt af eller tilknyttet Wikimedia Foundation.

Google Play, Android og Google Play-logoet er varemærker tilhørende Google Inc.

Fortrolighedspolitik