Hurtigere adgang end browser!Ligheder mellem Elektronegativitet og Kovalent radius
Elektronegativitet og Kovalent radius har 126 ting til fælles (i Unionpedia): Actinium, Alkalimetal, Aluminium, Americium, Antimon, Argon, Arsen, Astat, Atomradius, Ædelgas, Barium, Berkelium, Beryllium, Bismuth, Bly, Bohrium, Bor (grundstof), Brint, Brom, Cadmium, Calcium, Californium, Carbon, Cæsium, Cerium, Copernicium, Curium, Darmstadtium, Dubnium, Dysprosium, ..., Einsteinium, Erbium, Europium, Fermium, Flerovium, Fluor, Fosfor, Francium, Gadolinium, Gallium, Germanium, Grundstof, Guld, Hafnium, Halogener, Hassium, Helium, Holmium, Ilt, Indium, Iridium, Jern, Jod, Jordalkalimetal, Kalium, Klor, Kobber, Kobolt, Kovalent binding, Krom, Krypton, Kvælstof, Kviksølv, Lanthan, Lawrencium, Linus Pauling, Lithium, Livermorium, Lutetium, Magnesium, Mangan, Meitnerium, Mendelevium, Molybdæn, Moscovium, Natrium, Neodym, Neon, Neptunium, Nihonium, Nikkel, Niobium, Nobelium, Oganesson, Osmium, Palladium, Platin, Plutonium, Polonium, Praseodym, Promethium, Protactinium, Radium, Radon, Røntgenium, Rhenium, Rhodium, Rubidium, Ruthenium, Rutherfordium, Samarium, Sølv, Scandium, Seaborgium, Selen, Silicium, Strontium, Svovl, Tantal, Technetium, Tellur, Tennessin, Terbium, Thallium, Thorium, Thulium, Tin, Titan (grundstof), Uran, Vanadium, Wolfram, Xenon, Ytterbium, Yttrium, Zink, Zirconium. Expand indeks (96 mere) »
Actinium
Actinium (af græsk; actinos, "stråle") er det 89.
Actinium og Elektronegativitet · Actinium og Kovalent radius ·
Alkalimetal
Alkalimetaller er de grundstoffer i det periodiske system, der står i første hovedgruppe.
Alkalimetal og Elektronegativitet · Alkalimetal og Kovalent radius ·
Aluminium
Aluminium er et grundstof med atomnummer 13 i det periodiske system.
Aluminium og Elektronegativitet · Aluminium og Kovalent radius ·
Americium
Americium (opkaldt efter de amerikanske kontinenter) er det 95.
Americium og Elektronegativitet · Americium og Kovalent radius ·
Antimon
Antimon (Sb, fra latin stibium) er grundstof nummer 51.
Antimon og Elektronegativitet · Antimon og Kovalent radius ·
Argon
Argon er et grundstof med atomnummer 18 i det periodiske system og symbolet Ar.
Argon og Elektronegativitet · Argon og Kovalent radius ·
Arsen
Arsen er et grundstof med atomnummer 33 i det periodiske system med symbolet As.
Arsen og Elektronegativitet · Arsen og Kovalent radius ·
Astat
Astat (også Astatin) er et sjældent forekommende radioaktivt grundstof med kemisk symbol At og atomnummer 85 i det periodiske system.
Astat og Elektronegativitet · Astat og Kovalent radius ·
Atomradius
Atomradius som funktion af atomnummer. Figuren går fra grundstoffet lithium til krypton Atomradius er radius for et atom, hvor både kernepartikel (nukleon) og elektroner er medregnet.
Atomradius og Elektronegativitet · Atomradius og Kovalent radius ·
Ædelgas
En ædelgas er et grundstof i gruppe 18 (tidligere kendt som ottende hovedgruppe) i det periodiske system.
Ædelgas og Elektronegativitet · Ædelgas og Kovalent radius ·
Barium
Barium (af græsk; "barys", der betyder "tung") er det 56.
Barium og Elektronegativitet · Barium og Kovalent radius ·
Berkelium
Berkelium er et syntetisk grundstof med symbolet Bk og atomnummer 97 i det periodiske system.
Berkelium og Elektronegativitet · Berkelium og Kovalent radius ·
Beryllium
Beryllium (Be) er et grundstof med atomnummeret 4.
Beryllium og Elektronegativitet · Beryllium og Kovalent radius ·
Bismuth
Bismuth (ældre navn: vismut) er et grundstof i det periodiske system, som har symbolet Bi og atomnummeret 83.
Bismuth og Elektronegativitet · Bismuth og Kovalent radius ·
Bly
Bly er et grundstof med symbolet Pb (plumbum på latin) med atomnummer 82.
Bly og Elektronegativitet · Bly og Kovalent radius ·
Bohrium
Bohrium (opkaldt efter Niels Bohr) er det 107.
Bohrium og Elektronegativitet · Bohrium og Kovalent radius ·
Bor (grundstof)
Bor er et grundstof med symbolet B og atomnummeret 5.
Bor (grundstof) og Elektronegativitet · Bor (grundstof) og Kovalent radius ·
Brint
Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen (brint). Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.
Brint og Elektronegativitet · Brint og Kovalent radius ·
Brom
Brom (bromos, ~ stank betydende "stærkt lugtende") er et grundstof med symbolet Br med atomnummeret 35.
Brom og Elektronegativitet · Brom og Kovalent radius ·
Cadmium
Cadmium (indirekte efter Kadmos fra den græske mytologi) er det 48.
Cadmium og Elektronegativitet · Cadmium og Kovalent radius ·
Calcium
Calcium (af calcis; det latinske ord for kalk) er det 20.
Calcium og Elektronegativitet · Calcium og Kovalent radius ·
Californium
Californium (opkaldt efter delstaten Californien i USA, eller nærmere, denne stats universitetsvæsen) er det 98.
Californium og Elektronegativitet · Californium og Kovalent radius ·
Carbon
Carbon (fra carbo "kul"), kulstof eller karbon er et grundstof med atomnummer 6 i det periodiske system med symbolet C. I det periodiske system er carbon det første (i række 2) af seks grundstoffer i gruppe 14, som har sammensætningen af deres ydre elektronskal til fælles.
Carbon og Elektronegativitet · Carbon og Kovalent radius ·
Cæsium
Cæsium (af latin; caesius, der betyder "himmelblå" eller "lyseblå"; efter markante linjer i stoffets spektrum) er det 55.
Cæsium og Elektronegativitet · Cæsium og Kovalent radius ·
Cerium
Cerium er det 58.
Cerium og Elektronegativitet · Cerium og Kovalent radius ·
Copernicium
Copernicium (eller kopernikium) er det 112.
Copernicium og Elektronegativitet · Copernicium og Kovalent radius ·
Curium
Curium er et grundstof med symbolet Cm og atomnummer 96 i det periodiske system.
Curium og Elektronegativitet · Curium og Kovalent radius ·
Darmstadtium
Darmstadtium (opkaldt efter Darmstadt) er det 110.
Darmstadtium og Elektronegativitet · Darmstadtium og Kovalent radius ·
Dubnium
Dubnium (opkaldt efter den russiske by Dubna), også kaldet Unnilpentium og i en del litteratur Hahnium, er det 105.
Dubnium og Elektronegativitet · Dubnium og Kovalent radius ·
Dysprosium
Dysprosium (af græsk; δυσπροσιτος.
Dysprosium og Elektronegativitet · Dysprosium og Kovalent radius ·
Einsteinium
Grundstoffet einsteinium med atomnummer 99 og symbolet Es er et syntetisk grundstof.
Einsteinium og Elektronegativitet · Einsteinium og Kovalent radius ·
Erbium
Erbium (opkaldt efter Ytt'''erb'''y i Sverige) er det 68.
Elektronegativitet og Erbium · Erbium og Kovalent radius ·
Europium
Europium (opkaldt efter Europa) er det 63.
Elektronegativitet og Europium · Europium og Kovalent radius ·
Fermium
Fermium (opkaldt efter Enrico Fermi) er det 100.
Elektronegativitet og Fermium · Fermium og Kovalent radius ·
Flerovium
Flerovium (tidl. også eka-bly) er det 114.
Elektronegativitet og Flerovium · Flerovium og Kovalent radius ·
Fluor
Fluor er det 9.
Elektronegativitet og Fluor · Fluor og Kovalent radius ·
Fosfor
Fosfor, også kendt som phosphor i fagsprog (på græsk betyder phôs lys og phoros betyder bærende, altså lys-bærende) er et grundstof med symbolet P og atomnummeret 15.
Elektronegativitet og Fosfor · Fosfor og Kovalent radius ·
Francium
Francium (tidligere kaldet Actinium K, blev officielt godkendt i 1949 opkaldt efter Frankrig) er det 87.
Elektronegativitet og Francium · Francium og Kovalent radius ·
Gadolinium
Gadolinium (opkaldt efter Johan Gadolin) er det 64.
Elektronegativitet og Gadolinium · Gadolinium og Kovalent radius ·
Gallium
Gallium er et grundstof med symbolet Ga og atomnummer 31 i det periodiske system.
Elektronegativitet og Gallium · Gallium og Kovalent radius ·
Germanium
Germanium er det 32. grundstof i det periodiske system, og har det kemiske symbol Ge.
Elektronegativitet og Germanium · Germanium og Kovalent radius ·
Grundstof
Det periodiske system klipper, hvilke som udnyttes industrielt - og ædelmetaller. Et grundstof er et kemisk stof, der udelukkende består af atomer med samme atomnummer (dvs. har samme antal protoner i kernen) – for eksempel jern, der udelukkende består af jernatomer Fe, eller brom, der i ren form udelukkende består af molekyler med formlen Br2.
Elektronegativitet og Grundstof · Grundstof og Kovalent radius ·
Guld
Guld (på latin aurum) er grundstof nummer 79 i det periodiske system og har det kemiske symbol Au.
Elektronegativitet og Guld · Guld og Kovalent radius ·
Hafnium
Hafnium (opkaldt efter Hafnia; det latinske navn for København) er det 72.
Elektronegativitet og Hafnium · Hafnium og Kovalent radius ·
Halogener
Halogenerne (af græsk; "saltdannere"), er en kemisk serie af grundstoffer i det periodiske system, som omfatter den 17.
Elektronegativitet og Halogener · Halogener og Kovalent radius ·
Hassium
Hassium (efter det latinske navn for Hessen, tidl. også unniloctium og eka-osmium) er det 108.
Elektronegativitet og Hassium · Hassium og Kovalent radius ·
Helium
Helium (af det græske ord for Solen; ἥλιος, helios) er det 2.
Elektronegativitet og Helium · Helium og Kovalent radius ·
Holmium
Holmium (efter Stockholms latinske navn Holmia) er det 67.
Elektronegativitet og Holmium · Holmium og Kovalent radius ·
Ilt
Ilt, eller oxygen, er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.
Elektronegativitet og Ilt · Ilt og Kovalent radius ·
Indium
Indium er et grundstof med atomnummer 49 og kemiske symbol In i det periodiske system.
Elektronegativitet og Indium · Indium og Kovalent radius ·
Iridium
Iridium (efter Iris; græsk gudinde for regnbuen) er det 77.
Elektronegativitet og Iridium · Iridium og Kovalent radius ·
Jern
Jern (oldnordisk: iarn, germansk: isarn) er navnet på et tungmetal, et grundstof i det periodiske system med kemisk symbol Fe (latin Ferrum, Jern) og atomnummer 26.
Elektronegativitet og Jern · Jern og Kovalent radius ·
Jod
Jod (også kaldet iod) (af græsk "io-eides" betydende "viol-farve") er et grundstof med atomnummer 53 i det periodiske system.
Elektronegativitet og Jod · Jod og Kovalent radius ·
Jordalkalimetal
Jordalkalimetaller er en gruppe af grundstoffer, som også kaldes for 2.
Elektronegativitet og Jordalkalimetal · Jordalkalimetal og Kovalent radius ·
Kalium
Kalium (kemisk symbol K, nummer 19 i det periodiske system, atommasse 39,102, naturlig forekomst ca 2,59%) er et såkaldt alkalimetal (alkalisk betyder basisk, dvs syreneutraliserende eller elektronafgivende).
Elektronegativitet og Kalium · Kalium og Kovalent radius ·
Klor
Klor eller chlor (fra latin chlorum) (fra græsk: Xλώριο.
Elektronegativitet og Klor · Klor og Kovalent radius ·
Kobber
Kobber (latin: cuprum), opkaldt efter Cypern, er det 29.
Elektronegativitet og Kobber · Kobber og Kovalent radius ·
Kobolt
Kobolt er det 27.
Elektronegativitet og Kobolt · Kobolt og Kovalent radius ·
Kovalent binding
Kovalente bindinger består af fælles elektronpar. (Elektronprikformel af Metan). Begrebet kovalent binding benyttes synonymt med elektronparbinding eller molekylforbindelse inden for kemien om en kemisk binding mellem to atomer (ikkemetaller eller halvmetaller) med en forskel i elektronegativitet på under 2 målt efter Pauling-skalaen.
Elektronegativitet og Kovalent binding · Kovalent binding og Kovalent radius ·
Krom
Krom (i litteratur, herunder Kemisk Ordbog, også skrevet chrom) er det 24.
Elektronegativitet og Krom · Kovalent radius og Krom ·
Krypton
Krypton (fra græsk κρυπτός, kryptos "skjult") er et grundstof med symbolet Kr og atomnummeret 36.
Elektronegativitet og Krypton · Kovalent radius og Krypton ·
Kvælstof
Nitrogen eller kvælstof er det 7.
Elektronegativitet og Kvælstof · Kovalent radius og Kvælstof ·
Kviksølv
Kviksølv er et grundstof med kemisk symbol Hg (af det græske navn hydrargyrum, der betyder "vandsølv" eller "flydende sølv") og atomnummer 80 i det periodiske system.
Elektronegativitet og Kviksølv · Kovalent radius og Kviksølv ·
Lanthan
Lanthan (af græsk; λανθανω "det der ligger skjult") er det 57.
Elektronegativitet og Lanthan · Kovalent radius og Lanthan ·
Lawrencium
Lawrencium (Lr) er et syntetisk grundstof med atomnummer 103 i det periodiske system.
Elektronegativitet og Lawrencium · Kovalent radius og Lawrencium ·
Linus Pauling
Linus Carl Pauling (født 28. februar 1901, død 19. august 1994) var en amerikansk fysisk kemiker.
Elektronegativitet og Linus Pauling · Kovalent radius og Linus Pauling ·
Lithium
Lithium eller litium (fra λίθος lithos, "sten") er et grundstof med symbolet Li og atomnummeret 3.
Elektronegativitet og Lithium · Kovalent radius og Lithium ·
Livermorium
Livermorium (tidl. også eka-polonium) er det 116.
Elektronegativitet og Livermorium · Kovalent radius og Livermorium ·
Lutetium
Lutetium (opkaldt efter det latinske navn for Paris; Lutetia) er det 71.
Elektronegativitet og Lutetium · Kovalent radius og Lutetium ·
Magnesium
Magnesium (opkaldt efter distriktet Magnesia i Grækenland), tidligere også kaldet magnium, er det 12.
Elektronegativitet og Magnesium · Kovalent radius og Magnesium ·
Mangan
Mangan (af fransk: manganèse, "sort magnesia") er det 25.
Elektronegativitet og Mangan · Kovalent radius og Mangan ·
Meitnerium
Meitnerium (opkaldt efter den østrigske fysiker og matematiker Lise Meitner, tidl. også eka-iridium og unnilennium) er det 109.
Elektronegativitet og Meitnerium · Kovalent radius og Meitnerium ·
Mendelevium
Mendelevium (opkaldt efter Dmitrij Mendelejev, som spillede en nøglerolle i udviklingen af det periodiske system) er det 101.
Elektronegativitet og Mendelevium · Kovalent radius og Mendelevium ·
Molybdæn
Molybdæn (af græsk molybdos, der betyder "bly-agtig") er det 42.
Elektronegativitet og Molybdæn · Kovalent radius og Molybdæn ·
Moscovium
Moscovium er det 115.
Elektronegativitet og Moscovium · Kovalent radius og Moscovium ·
Natrium
Natrium (af ægyptisk netjer og arabisk natrun der begge betyder natron; natrium er hovedbestanddelen i natron) er det 11.
Elektronegativitet og Natrium · Kovalent radius og Natrium ·
Neodym
Neodym, Neodymium (af græsk; neos, "ny" og didymos, "tvilling") er det 60.
Elektronegativitet og Neodym · Kovalent radius og Neodym ·
Neon
Neon (af græsk νέον, neon, "ny") er det 10.
Elektronegativitet og Neon · Kovalent radius og Neon ·
Neptunium
Neptunium er et grundstof med symbolet Np og atomnummer 93 i det periodiske system.
Elektronegativitet og Neptunium · Kovalent radius og Neptunium ·
Nihonium
Nihonium (tidl. også eka-thallium) er det 113.
Elektronegativitet og Nihonium · Kovalent radius og Nihonium ·
Nikkel
Nikkel (af kupfernickel; et ældre tysk ord for det nikkelholdige mineral nikkelin) er det 28.
Elektronegativitet og Nikkel · Kovalent radius og Nikkel ·
Niobium
Niobium (opkaldt efter Tantalos' datter Niobe i den græske mytologi), tidligere kaldet niob, er det 41.
Elektronegativitet og Niobium · Kovalent radius og Niobium ·
Nobelium
Nobelium, også kendt som unnilbium, er et syntetisk grundstof som har symbolet No og atomnummer 102.
Elektronegativitet og Nobelium · Kovalent radius og Nobelium ·
Oganesson
Oganesson (tidl. også eka-radon og ununoctium) er det 118.
Elektronegativitet og Oganesson · Kovalent radius og Oganesson ·
Osmium
Osmium (af ὀσμή, osme, græsk for "en lugt") er det 76.
Elektronegativitet og Osmium · Kovalent radius og Osmium ·
Palladium
Palladium (opkaldt efter asteroiden Pallas) er det 46.
Elektronegativitet og Palladium · Kovalent radius og Palladium ·
Platin
Platin (af platina, spansk for "lille sølv") er det 78.
Elektronegativitet og Platin · Kovalent radius og Platin ·
Plutonium
Plutonium (opkaldt efter dværgplaneten Pluto) er det 94.
Elektronegativitet og Plutonium · Kovalent radius og Plutonium ·
Polonium
Polonium (opkaldt efter Marie Curies oprindelsesland Polen, fra det latinske navn for Polen "Polonia") er et grundstof med atomnummer 84 i det periodiske system, og har det kemiske symbol Po.
Elektronegativitet og Polonium · Kovalent radius og Polonium ·
Praseodym
Praseodym (af græsk; praios, "grøn" og didymos, "tvilling") er det 59.
Elektronegativitet og Praseodym · Kovalent radius og Praseodym ·
Promethium
Promethium (opkaldt efter Prometheus fra den græske mytologi) er det 61.
Elektronegativitet og Promethium · Kovalent radius og Promethium ·
Protactinium
Protactinium er det 91.
Elektronegativitet og Protactinium · Kovalent radius og Protactinium ·
Radium
Radium (af latin radius, "stråle") er det 88.
Elektronegativitet og Radium · Kovalent radius og Radium ·
Radon
Radon er et grundstof med atomnummer 86 og symbol Rn i det periodiske system.
Elektronegativitet og Radon · Kovalent radius og Radon ·
Røntgenium
Røntgenium (eller roentgenium, også kaldet unununium og eka-guld) er det 111.
Elektronegativitet og Røntgenium · Kovalent radius og Røntgenium ·
Rhenium
Rhenium (efter Rhenus; det latinske navn for Rhinen) er det 75.
Elektronegativitet og Rhenium · Kovalent radius og Rhenium ·
Rhodium
Rhodium (af græsk rhodon, "rose", efter farven på rhodium-III-klorid) er det 45.
Elektronegativitet og Rhodium · Kovalent radius og Rhodium ·
Rubidium
Rubidium er det 37.
Elektronegativitet og Rubidium · Kovalent radius og Rubidium ·
Ruthenium
Ruthenium (efter Rus; latin for Rusland) er det 44.
Elektronegativitet og Ruthenium · Kovalent radius og Ruthenium ·
Rutherfordium
Rutherfordium (opkaldt efter Ernest Rutherford) er det 104.
Elektronegativitet og Rutherfordium · Kovalent radius og Rutherfordium ·
Samarium
Samarium (opkaldt efter mineralet samarskit, som igen er opkaldt efter Vasilij Samarskij-Bykhovets) er det 62.
Elektronegativitet og Samarium · Kovalent radius og Samarium ·
Sølv
Sølv er et grundstof med atomtegnet Ag (fra latin argentum, fra urindoeuropæisk h₂erǵ 'skinnende' eller 'hvid') og atomnummeret 47.
Elektronegativitet og Sølv · Kovalent radius og Sølv ·
Scandium
Scandium er det 21.
Elektronegativitet og Scandium · Kovalent radius og Scandium ·
Seaborgium
Seaborgium, tidl.
Elektronegativitet og Seaborgium · Kovalent radius og Seaborgium ·
Selen
Selen (forkortes Se) er et grundstof med atomnummer 34.
Elektronegativitet og Selen · Kovalent radius og Selen ·
Silicium
Silicium, på dansk også kaldet kisel, er grundstoffet med atomnummeret 14 og symbolet Si.
Elektronegativitet og Silicium · Kovalent radius og Silicium ·
Strontium
Strontium (efter mineralet strontianit, der igen er opkaldt efter den skotske by Strontian) er det 38.
Elektronegativitet og Strontium · Kovalent radius og Strontium ·
Svovl
Svovl (på latin sulpur, sulphur el. sulfur; på græsk θείον (theion)) er det 16.
Elektronegativitet og Svovl · Kovalent radius og Svovl ·
Tantal
Tantal (efter Tantalos fra den græske mytologi) er det 73.
Elektronegativitet og Tantal · Kovalent radius og Tantal ·
Technetium
Technetium er et grundstof med kemisk symbol Tc og atomnummer 43 i det periodiske system.
Elektronegativitet og Technetium · Kovalent radius og Technetium ·
Tellur
Tellur, internationalt tellurium (af latin; tellus for "jord") er det 52.
Elektronegativitet og Tellur · Kovalent radius og Tellur ·
Tennessin
Tennessin (tidl. også kaldet eka-astat og ununseptium) er et grundstof med atomnummer 117 i det periodiske system, og det kemiske symbol Ts.
Elektronegativitet og Tennessin · Kovalent radius og Tennessin ·
Terbium
Terbium (Opkaldt efter Yt'''terb'''y i Sverige) er det 65.
Elektronegativitet og Terbium · Kovalent radius og Terbium ·
Thallium
Thallium (RO: Tallium) er et grundstof med kemisk symbol Tl og atomnummer 81 i det periodiske system.
Elektronegativitet og Thallium · Kovalent radius og Thallium ·
Thorium
Thorium er et grundstof med symbolet Th og atomnummer 90 i det periodiske system.
Elektronegativitet og Thorium · Kovalent radius og Thorium ·
Thulium
Thulium (opkaldt efter det mytologiske Thule) er det 69.
Elektronegativitet og Thulium · Kovalent radius og Thulium ·
Tin
Tin (latin Stannum) er et grundstof med atomnummer 50 i det periodiske system.
Elektronegativitet og Tin · Kovalent radius og Tin ·
Titan (grundstof)
Titan eller titanium er et grundstof med det kemiske symbol Ti og atomnummer 22.
Elektronegativitet og Titan (grundstof) · Kovalent radius og Titan (grundstof) ·
Uran
Uran (opkaldt efter planeten Uranus) er det 92.
Elektronegativitet og Uran · Kovalent radius og Uran ·
Vanadium
Vanadium (opkaldt efter Vanadis, bedre kendt som Freja fra den nordiske mytologi) er det 23.
Elektronegativitet og Vanadium · Kovalent radius og Vanadium ·
Wolfram
Wolfram er et grundstof med atomnummer 74 og symbolet W. Det er et hårdt, tungt, stålgråt til hvidt overgangsmetal og især kendt for at være metallet med det højeste smeltepunkt og det højeste kogepunkt.
Elektronegativitet og Wolfram · Kovalent radius og Wolfram ·
Xenon
Xenon er det 54.
Elektronegativitet og Xenon · Kovalent radius og Xenon ·
Ytterbium
Ytterbium (opkaldt efter Ytterby i Sverige) er det 70.
Elektronegativitet og Ytterbium · Kovalent radius og Ytterbium ·
Yttrium
Yttrium (opkaldt efter Ytterby i Sverige) er det 39.
Elektronegativitet og Yttrium · Kovalent radius og Yttrium ·
Zink
Zink (af ældre tysk zinke; "spids", efter faconen på krystallerne i udsmeltet zink) er det 30.
Elektronegativitet og Zink · Kovalent radius og Zink ·
Zirconium
Zirconium eller zirkonium (af arabisk zarkûn, fra persisk zargûn زرگون; "guld-lignende") er det 40.
Elektronegativitet og Zirconium · Kovalent radius og Zirconium ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Elektronegativitet og Kovalent radius
- Hvad de har til fælles Elektronegativitet og Kovalent radius
- Ligheder mellem Elektronegativitet og Kovalent radius
Sammenligning mellem Elektronegativitet og Kovalent radius
Elektronegativitet har 137 relationer, mens Kovalent radius har 130. Da de har til fælles 126, den Jaccard indekset er 47.19% = 126 / (137 + 130).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Elektronegativitet og Kovalent radius. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge:
