Elektronkonfiguration og Elektronskal

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Elektronkonfiguration og Elektronskal

Elektronkonfiguration vs. Elektronskal

Atomare og molekylære elektronorbitaler I atomfysik og kvantekemi refererer elektronkonfiguration til hvordan elektronerne er grupperet i et atom, molekyle eller en anden fysisk struktur. Eksempler på elektronskallers rumlige sandsynlighedsfordelinger. Lodret er elektronskalnummeret n, Vandret er de forskellige mulige orbitaler. Hver tegning viser 2 elektroners stående bølge. Faktisk burde skallerne have diffuse grænser og derfor ingen rande eller kanter, men så er det sværere at se orbitalens form. Eksempler på ''f''-orbitalers sandsynlighedsfordelinger. Trådterningen er der blot til at give fornemmelsen af en rumlig virkning. Faktisk burde skallerne have diffuse grænser og derfor ingen rande eller kanter. Billede af hydrogens 4p0-orbital med diffuse grænser, fremstilles på baggrund af sandsynligheden for elektroen det pågældende sted. Det diffuse gør, at man ikke kan få fornemmelsen af, at det faktisk er 6 diffuse ''halvkuglelignende'' områder med højere sandsynlighed for "støde" på eller rettere vekselvirke med elektronen. I den klassiske model for atomer er en elektronskal et diffust område, hvor der er størst sandsynlighed for at vekselvirke med en elektron.

Atom

fm Atom er et grundlæggende begreb i fysikken og kemien.

Atom og Elektronkonfiguration · Atom og Elektronskal · Se mere »

Atomkerne

Model af heliumatom. I atomkernen ses 4 kernepartikler – nukleoner; de røde er modeller af protoner og de grå er neutroner. Nukleoner består hver af 3 kvarker og gluoner ("gule lyn"). Et atom består af en kerne, atomkernen og en kappe.

Atomkerne og Elektronkonfiguration · Atomkerne og Elektronskal · Se mere »

Brint

Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen (brint). Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.

Brint og Elektronkonfiguration · Brint og Elektronskal · Se mere »

Elektron

En elektron er en subatomar elementarpartikel.

Elektron og Elektronkonfiguration · Elektron og Elektronskal · Se mere »

Gallium

Gallium er et grundstof med symbolet Ga og atomnummer 31 i det periodiske system.

Elektronkonfiguration og Gallium · Elektronskal og Gallium · Se mere »

Indium

Indium er et grundstof med atomnummer 49 og kemiske symbol In i det periodiske system.

Elektronkonfiguration og Indium · Elektronskal og Indium · Se mere »

Lithium

Lithium eller litium (fra λίθος lithos, "sten") er et grundstof med symbolet Li og atomnummeret 3.

Elektronkonfiguration og Lithium · Elektronskal og Lithium · Se mere »

Molekyle

En 3D-gengivelse af et molekylfosfoniumion Samme opbygning har f.eks. metan. 540 Rumlig illustration af et protein: RuBisCO Animation af en roterende DNA-struktur Et molekyle er en stabil partikel bestående af et eller flere atomer holdt sammen af kemiske bindinger.

Elektronkonfiguration og Molekyle · Elektronskal og Molekyle · Se mere »

Rumtid

Todimensionel analogi af rumtid. I fysikken er rumtid defineret som en matematisk model, som kombinerer vores tredimensionale syn på universet med tid.

Elektronkonfiguration og Rumtid · Elektronskal og Rumtid · Se mere »

Scandium

Scandium er det 21.

Elektronkonfiguration og Scandium · Elektronskal og Scandium · Se mere »

Thallium

Thallium (RO: Tallium) er et grundstof med kemisk symbol Tl og atomnummer 81 i det periodiske system.

Elektronkonfiguration og Thallium · Elektronskal og Thallium · Se mere »

Yttrium

Yttrium (opkaldt efter Ytterby i Sverige) er det 39.

Elektronkonfiguration og Yttrium · Elektronskal og Yttrium · Se mere »