Hurtigere adgang end browser!
67 relationer: Argon, Atom, Atomfysik, Atomkerne, Atommasse, Atomradius, Bølgefunktion, Brint, Cadmium, Copernicium, Elektron, Elektronskal, Energiniveau, Fast form, Finstruktur, Fosfor, Foton, Gallium, Grundtilstand, Guld, Halvleder, Hunds regel, Indium, Iridium, Jern, Københavnerfortolkningen, Kernefysik, Kobber, Kobolt, Kompleks analyse, Krom, Krypton, Kvantekemi, Kvantemekanik, Kvantemekanisk måling, Kviksølv, Laser, Lawrencium, Lithium, Magnetfelt, Mangan, Molekyle, Molybdæn, Neon, Neutron, Nikkel, Niobium, Palladium, Paulis udelukkelsesprincip, Periodiske system, ..., Platin, Proton, Rhodium, Rumtid, Ruthenium, Sølv, Scandium, Spektroskopi, Technetium, Thallium, Titan (grundstof), Vanadium, Xenon, Yttrium, Zeeman-effekten, Zink, Zirconium. Expand indeks (17 mere) »
Argon
Argon er et grundstof med atomnummer 18 i det periodiske system og symbolet Ar.
Ny!!: Elektronkonfiguration og Argon · Se mere »
Atom
fm Atom er et grundlæggende begreb i fysikken og kemien.
Ny!!: Elektronkonfiguration og Atom · Se mere »
Atomfysik
Atomfysik er den gren af fysikken der beskæftiger sig med atomet, dets energiniveauer og vekselvirkning med elektromagnetisk stråling.
Ny!!: Elektronkonfiguration og Atomfysik · Se mere »
Atomkerne
Model af heliumatom. I atomkernen ses 4 kernepartikler – nukleoner; de røde er modeller af protoner og de grå er neutroner. Nukleoner består hver af 3 kvarker og gluoner ("gule lyn"). Et atom består af en kerne, atomkernen og en kappe.
Ny!!: Elektronkonfiguration og Atomkerne · Se mere »
Atommasse
Atommasse er massen af et specifikt atom målt i atommasseenheden units.
Ny!!: Elektronkonfiguration og Atommasse · Se mere »
Atomradius
Atomradius som funktion af atomnummer. Figuren går fra grundstoffet lithium til krypton Atomradius er radius for et atom, hvor både kernepartikel (nukleon) og elektroner er medregnet.
Ny!!: Elektronkonfiguration og Atomradius · Se mere »
Bølgefunktion
partikel i en én-dimensionel boks. A) Partiklen i følge klassisk mekanik. B-F) Partiklen i følge kvantemekanik som beskrevet med bølgefunktionen. B-D) er energi-egentilstande, mens E-F) er lineære kombinationer af egentilstande. Den kvantemekaniske bølgefunktion er den måde, en partikel beskrives på i kvantemekanikken som formuleret med Erwin Schrödingers ligning.
Ny!!: Elektronkonfiguration og Bølgefunktion · Se mere »
Brint
Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen (brint). Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.
Ny!!: Elektronkonfiguration og Brint · Se mere »
Cadmium
Cadmium (indirekte efter Kadmos fra den græske mytologi) er det 48.
Ny!!: Elektronkonfiguration og Cadmium · Se mere »
Copernicium
Copernicium (eller kopernikium) er det 112.
Ny!!: Elektronkonfiguration og Copernicium · Se mere »
Elektron
En elektron er en subatomar elementarpartikel.
Ny!!: Elektronkonfiguration og Elektron · Se mere »
Elektronskal
Eksempler på elektronskallers rumlige sandsynlighedsfordelinger. Lodret er elektronskalnummeret n, Vandret er de forskellige mulige orbitaler. Hver tegning viser 2 elektroners stående bølge. Faktisk burde skallerne have diffuse grænser og derfor ingen rande eller kanter, men så er det sværere at se orbitalens form. Eksempler på ''f''-orbitalers sandsynlighedsfordelinger. Trådterningen er der blot til at give fornemmelsen af en rumlig virkning. Faktisk burde skallerne have diffuse grænser og derfor ingen rande eller kanter. Billede af hydrogens 4p0-orbital med diffuse grænser, fremstilles på baggrund af sandsynligheden for elektroen det pågældende sted. Det diffuse gør, at man ikke kan få fornemmelsen af, at det faktisk er 6 diffuse ''halvkuglelignende'' områder med højere sandsynlighed for "støde" på eller rettere vekselvirke med elektronen. I den klassiske model for atomer er en elektronskal et diffust område, hvor der er størst sandsynlighed for at vekselvirke med en elektron.
Ny!!: Elektronkonfiguration og Elektronskal · Se mere »
Energiniveau
I forbindelse med atomer er energiniveau betegnelse for den "bane" (orbital)- gennemsnitlige afstand fra atomkernen, en given elektron befinder sig i. Heisenbergs ubestemthedsrelationer fortæller os, at vi ikke kan bestemme en partikels præcise position, hvis den bevæger sig.
Ny!!: Elektronkonfiguration og Energiniveau · Se mere »
Fast form
Fast form er en tilstandsform et stof kan optræde i. I stoffets faste form sidder atomer og ioner bundet til hinanden, så de beholder deres plads i forhold til naboatomerne.
Ny!!: Elektronkonfiguration og Fast form · Se mere »
Finstruktur
Interferens ringe med finstruktur fra en nedkølet deuterium-kilde. Dette er målt med et Fabry–Pérot–interferometer. Inden for atomfysik refererer finstruktur til at atomers spektrallinjer splittes pga.
Ny!!: Elektronkonfiguration og Finstruktur · Se mere »
Fosfor
Fosfor, også kendt som phosphor i fagsprog (på græsk betyder phôs lys og phoros betyder bærende, altså lys-bærende) er et grundstof med symbolet P og atomnummeret 15.
Ny!!: Elektronkonfiguration og Fosfor · Se mere »
Foton
stående bølger i rummet af elektroner og atomkernen. Fotonen er den elementarpartikel, der er ansvarlig for elektromagnetiske fænomener, eksempelvis elektromagnetisk stråling som røntgenstråling, ultraviolet lys, synligt lys, infrarødt lys, mikrobølger og radiobølger.
Ny!!: Elektronkonfiguration og Foton · Se mere »
Gallium
Gallium er et grundstof med symbolet Ga og atomnummer 31 i det periodiske system.
Ny!!: Elektronkonfiguration og Gallium · Se mere »
Grundtilstand
hoppe op til en højere energitilstand. Grundtilstanden af et kvantemekanisk system er den stationære tilstand med den laveste energi kaldet nulpunktsenergien.
Ny!!: Elektronkonfiguration og Grundtilstand · Se mere »
Guld
Guld (på latin aurum) er grundstof nummer 79 i det periodiske system og har det kemiske symbol Au.
Ny!!: Elektronkonfiguration og Guld · Se mere »
Halvleder
hus. Overfladen man ser er ikke silicium, men derimod myriader af små ledningsbaner påført i overfladen (og også i flere underliggende lag adskilt af kvarts) af guld og aluminium. Ledningsbanerne forbinder transistorer, dioder som ligger en smule dybere – typisk under isolerende kvartslag (SiO2) med kvartsfrie øer, hvor banerne her har elektrisk kontakt. Solceller består af en udelt skive. gruppe 13 og 16 (hovedgruppe III og VI) i flere lag, hvilket anvendes ved indlejrede komponenter som f.eks. transistorer, dioder og ledningsbaner. Monokrystallinsk silicium-halvlederstang inden den skæres i skiver med en diamantsav og poleres. Halvledere er materialer, der har en elektrisk ledningsevne, der ligger mellem de ledende materialer og de isolerende.
Ny!!: Elektronkonfiguration og Halvleder · Se mere »
Hunds regel
Hunds regel beskriver fordelingen af elektroner for et atom.
Ny!!: Elektronkonfiguration og Hunds regel · Se mere »
Indium
Indium er et grundstof med atomnummer 49 og kemiske symbol In i det periodiske system.
Ny!!: Elektronkonfiguration og Indium · Se mere »
Iridium
Iridium (efter Iris; græsk gudinde for regnbuen) er det 77.
Ny!!: Elektronkonfiguration og Iridium · Se mere »
Jern
Jern (oldnordisk: iarn, germansk: isarn) er navnet på et tungmetal, et grundstof i det periodiske system med kemisk symbol Fe (latin Ferrum, Jern) og atomnummer 26.
Ny!!: Elektronkonfiguration og Jern · Se mere »
Københavnerfortolkningen
Københavnerfortolkningen er en filosofisk fortolkning af kvantemekanikken tilskrevet Niels Bohr og Werner Heisenberg.
Ny!!: Elektronkonfiguration og Københavnerfortolkningen · Se mere »
Kernefysik
Kernefysik er den fysik, som beskæftiger sig med forholdene i og omkring atomkerner.
Ny!!: Elektronkonfiguration og Kernefysik · Se mere »
Kobber
Kobber (latin: cuprum), opkaldt efter Cypern, er det 29.
Ny!!: Elektronkonfiguration og Kobber · Se mere »
Kobolt
Kobolt er det 27.
Ny!!: Elektronkonfiguration og Kobolt · Se mere »
Kompleks analyse
modulus. Mandelbrotmængden. Kompleks analyse eller kompleks funktionsteori er den gren indenfor matematikken, som undersøger funktioner af komplekse tal.
Ny!!: Elektronkonfiguration og Kompleks analyse · Se mere »
Krom
Krom (i litteratur, herunder Kemisk Ordbog, også skrevet chrom) er det 24.
Ny!!: Elektronkonfiguration og Krom · Se mere »
Krypton
Krypton (fra græsk κρυπτός, kryptos "skjult") er et grundstof med symbolet Kr og atomnummeret 36.
Ny!!: Elektronkonfiguration og Krypton · Se mere »
Kvantekemi
Kvantekemi er anvendelsen af kvantemekanik på kemiske problemstillinger.
Ny!!: Elektronkonfiguration og Kvantekemi · Se mere »
Kvantemekanik
3D visualisering af en 3p orbital i hydrogen. Figuren viser det område af rummet, hvor der er størst sandsyndlighed for at finde en elektron i en 3p orbital. Kvantemekanik (eller kvantefysik) er en gren af fysikken, som beskæftiger sig med stofs egenskaber på atomart og subatomart niveau.
Ny!!: Elektronkonfiguration og Kvantemekanik · Se mere »
Kvantemekanisk måling
Kvantemekanik forudsætter en omhyggelig definition af kvantemekanisk måling.
Ny!!: Elektronkonfiguration og Kvantemekanisk måling · Se mere »
Kviksølv
Kviksølv er et grundstof med kemisk symbol Hg (af det græske navn hydrargyrum, der betyder "vandsølv" eller "flydende sølv") og atomnummer 80 i det periodiske system.
Ny!!: Elektronkonfiguration og Kviksølv · Se mere »
Laser
Laser Lasershow på diskotek i Tyskland Komponenter:1. Aktivt lasermedium2. Laser pumpe energi3. Spejl (100%)4. Spejl (99%)5. Laserstråle - har samme diameter som det aktive lasermedium eller som spejlet, hvis det har mindre diameter end lasermediet. tryk, som er og fungerer som et gasudladningsrør. Dog med den vigtige undtagelse at røret fungerer som en fotonforstærker. De fotoner som sendes frem og tilbage mellem spejlene, stimulerer udsendelsen af endnu flere fotoner med samme retning og fase som fotonen, som stimulerede udsendelsen. Lyset/fotonerne man ser i andre retninger, er en blanding af fotoner, som har ventet for længe og så er blevet spontant udsendt i en eller anden tilfældig retning og fotoner med andre bølgelængder. En laser er en indretning, som skaber lys eller anden elektromagnetisk stråling med ganske særlige egenskaber ved hjælp af kvantemekaniske effekter.
Ny!!: Elektronkonfiguration og Laser · Se mere »
Lawrencium
Lawrencium (Lr) er et syntetisk grundstof med atomnummer 103 i det periodiske system.
Ny!!: Elektronkonfiguration og Lawrencium · Se mere »
Lithium
Lithium eller litium (fra λίθος lithos, "sten") er et grundstof med symbolet Li og atomnummeret 3.
Ny!!: Elektronkonfiguration og Lithium · Se mere »
Magnetfelt
Illustration af hvordan en strøm ''I'' gennem en elektrisk ledning giver anledning til en magnetfelt '''B''' rundt om ledningen. I fysik er et magnetfelt en del af det elektromagnetiske felt, som opstår når elektriske felter ændres.
Ny!!: Elektronkonfiguration og Magnetfelt · Se mere »
Mangan
Mangan (af fransk: manganèse, "sort magnesia") er det 25.
Ny!!: Elektronkonfiguration og Mangan · Se mere »
Molekyle
En 3D-gengivelse af et molekylfosfoniumion Samme opbygning har f.eks. metan. 540 Rumlig illustration af et protein: RuBisCO Animation af en roterende DNA-struktur Et molekyle er en stabil partikel bestående af et eller flere atomer holdt sammen af kemiske bindinger.
Ny!!: Elektronkonfiguration og Molekyle · Se mere »
Molybdæn
Molybdæn (af græsk molybdos, der betyder "bly-agtig") er det 42.
Ny!!: Elektronkonfiguration og Molybdæn · Se mere »
Neon
Neon (af græsk νέον, neon, "ny") er det 10.
Ny!!: Elektronkonfiguration og Neon · Se mere »
Neutron
Neutronen er en subatomar partikel som blev opdaget i 1932 af James Chadwick.
Ny!!: Elektronkonfiguration og Neutron · Se mere »
Nikkel
Nikkel (af kupfernickel; et ældre tysk ord for det nikkelholdige mineral nikkelin) er det 28.
Ny!!: Elektronkonfiguration og Nikkel · Se mere »
Niobium
Niobium (opkaldt efter Tantalos' datter Niobe i den græske mytologi), tidligere kaldet niob, er det 41.
Ny!!: Elektronkonfiguration og Niobium · Se mere »
Palladium
Palladium (opkaldt efter asteroiden Pallas) er det 46.
Ny!!: Elektronkonfiguration og Palladium · Se mere »
Paulis udelukkelsesprincip
Paulis udelukkelsesprincip, sædvanligvis omtalt som blot udelukkelsesprincippet, er et kvantemekanisk princip formuleret af Wolfgang Pauli i 1925, som udsiger at to identiske fermioner ikke kan være i den samme kvantetilstand (dvs. samme sted og samme impuls, fx kan to elektroner ikke befinde sig på samme sted).
Ny!!: Elektronkonfiguration og Paulis udelukkelsesprincip · Se mere »
Periodiske system
Det moderne periodiske system, i 18-søjle layout side.
Ny!!: Elektronkonfiguration og Periodiske system · Se mere »
Platin
Platin (af platina, spansk for "lille sølv") er det 78.
Ny!!: Elektronkonfiguration og Platin · Se mere »
Proton
Protonen er en positivt ladet subatomar partikel, som findes i atomkernen i alle grundstoffer.
Ny!!: Elektronkonfiguration og Proton · Se mere »
Rhodium
Rhodium (af græsk rhodon, "rose", efter farven på rhodium-III-klorid) er det 45.
Ny!!: Elektronkonfiguration og Rhodium · Se mere »
Rumtid
Todimensionel analogi af rumtid. I fysikken er rumtid defineret som en matematisk model, som kombinerer vores tredimensionale syn på universet med tid.
Ny!!: Elektronkonfiguration og Rumtid · Se mere »
Ruthenium
Ruthenium (efter Rus; latin for Rusland) er det 44.
Ny!!: Elektronkonfiguration og Ruthenium · Se mere »
Sølv
Sølv er et grundstof med atomtegnet Ag (fra latin argentum, fra urindoeuropæisk h₂erǵ 'skinnende' eller 'hvid') og atomnummeret 47.
Ny!!: Elektronkonfiguration og Sølv · Se mere »
Scandium
Scandium er det 21.
Ny!!: Elektronkonfiguration og Scandium · Se mere »
Spektroskopi
Spektroskopi eller spektrometri er måling og studie af frekvensspektra.
Ny!!: Elektronkonfiguration og Spektroskopi · Se mere »
Technetium
Technetium er et grundstof med kemisk symbol Tc og atomnummer 43 i det periodiske system.
Ny!!: Elektronkonfiguration og Technetium · Se mere »
Thallium
Thallium (RO: Tallium) er et grundstof med kemisk symbol Tl og atomnummer 81 i det periodiske system.
Ny!!: Elektronkonfiguration og Thallium · Se mere »
Titan (grundstof)
Titan eller titanium er et grundstof med det kemiske symbol Ti og atomnummer 22.
Ny!!: Elektronkonfiguration og Titan (grundstof) · Se mere »
Vanadium
Vanadium (opkaldt efter Vanadis, bedre kendt som Freja fra den nordiske mytologi) er det 23.
Ny!!: Elektronkonfiguration og Vanadium · Se mere »
Xenon
Xenon er det 54.
Ny!!: Elektronkonfiguration og Xenon · Se mere »
Yttrium
Yttrium (opkaldt efter Ytterby i Sverige) er det 39.
Ny!!: Elektronkonfiguration og Yttrium · Se mere »
Zeeman-effekten
Eksempel på Zeeman-effekt. Normal Zeeman-effekt forårsager, at der i lys som udsendes fra en stjerne med selv et svagt magnetfelt, sker en opsplitning af velkendte spektrallinier i 3, hvoraf den ene har sin normale bølgelængde(λ), og de to andre spektrallinier er forskudt til positioner på hver sin side af, og med lige stor afstand fra, spektralliniens normale bølgelængde.
Ny!!: Elektronkonfiguration og Zeeman-effekten · Se mere »
Zink
Zink (af ældre tysk zinke; "spids", efter faconen på krystallerne i udsmeltet zink) er det 30.
Ny!!: Elektronkonfiguration og Zink · Se mere »
Zirconium
Zirconium eller zirkonium (af arabisk zarkûn, fra persisk zargûn زرگون; "guld-lignende") er det 40.
Ny!!: Elektronkonfiguration og Zirconium · Se mere »
