Elektronskal og Grundstof

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Elektronskal og Grundstof

Elektronskal vs. Grundstof

Eksempler på elektronskallers rumlige sandsynlighedsfordelinger. Lodret er elektronskalnummeret n, Vandret er de forskellige mulige orbitaler. Hver tegning viser 2 elektroners stående bølge. Faktisk burde skallerne have diffuse grænser og derfor ingen rande eller kanter, men så er det sværere at se orbitalens form. Eksempler på ''f''-orbitalers sandsynlighedsfordelinger. Trådterningen er der blot til at give fornemmelsen af en rumlig virkning. Faktisk burde skallerne have diffuse grænser og derfor ingen rande eller kanter. Billede af hydrogens 4p0-orbital med diffuse grænser, fremstilles på baggrund af sandsynligheden for elektroen det pågældende sted. Det diffuse gør, at man ikke kan få fornemmelsen af, at det faktisk er 6 diffuse ''halvkuglelignende'' områder med højere sandsynlighed for "støde" på eller rettere vekselvirke med elektronen. I den klassiske model for atomer er en elektronskal et diffust område, hvor der er størst sandsynlighed for at vekselvirke med en elektron. Det periodiske system klipper, hvilke som udnyttes industrielt - og ædelmetaller. Et grundstof er et kemisk stof, der udelukkende består af atomer med samme atomnummer (dvs. har samme antal protoner i kernen) – for eksempel jern, der udelukkende består af jernatomer Fe, eller brom, der i ren form udelukkende består af molekyler med formlen Br2.

Actinium

Actinium (af græsk; actinos, "stråle") er det 89.

Actinium og Elektronskal · Actinium og Grundstof · Se mere »

Aluminium

Aluminium er et grundstof med atomnummer 13 i det periodiske system.

Aluminium og Elektronskal · Aluminium og Grundstof · Se mere »

Atom

fm Atom er et grundlæggende begreb i fysikken og kemien.

Atom og Elektronskal · Atom og Grundstof · Se mere »

Atomkerne

Model af heliumatom. I atomkernen ses 4 kernepartikler – nukleoner; de røde er modeller af protoner og de grå er neutroner. Nukleoner består hver af 3 kvarker og gluoner ("gule lyn"). Et atom består af en kerne, atomkernen og en kappe.

Atomkerne og Elektronskal · Atomkerne og Grundstof · Se mere »

Atomnummer

Z - Atomnummer Alle grundstofferne i det periodiske system har et entydigt atomnummer, også kaldet grundstofnummer, som direkte fortæller hvor mange protoner der findes i atomkernen for det pågældende grundstof.

Atomnummer og Elektronskal · Atomnummer og Grundstof · Se mere »

Bor (grundstof)

Bor er et grundstof med symbolet B og atomnummeret 5.

Bor (grundstof) og Elektronskal · Bor (grundstof) og Grundstof · Se mere »

Brint

Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen (brint). Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.

Brint og Elektronskal · Brint og Grundstof · Se mere »

Cæsium

Cæsium (af latin; caesius, der betyder "himmelblå" eller "lyseblå"; efter markante linjer i stoffets spektrum) er det 55.

Cæsium og Elektronskal · Cæsium og Grundstof · Se mere »

Cerium

Cerium er det 58.

Cerium og Elektronskal · Cerium og Grundstof · Se mere »

Elektron

En elektron er en subatomar elementarpartikel.

Elektron og Elektronskal · Elektron og Grundstof · Se mere »

Francium

Francium (tidligere kaldet Actinium K, blev officielt godkendt i 1949 opkaldt efter Frankrig) er det 87.

Elektronskal og Francium · Francium og Grundstof · Se mere »

Gallium

Gallium er et grundstof med symbolet Ga og atomnummer 31 i det periodiske system.

Elektronskal og Gallium · Gallium og Grundstof · Se mere »

Glenn T. Seaborg

Glenn Theodore Seaborg (19. april 1912 - 25. februar 1999) var en amerikansk kemiker, der modtog nobelprisen i kemi i 1951 for sin del i syntetiseringen, opdagelsen og undersøgelsen af ti transurane grundstoffer.

Elektronskal og Glenn T. Seaborg · Glenn T. Seaborg og Grundstof · Se mere »

Indium

Indium er et grundstof med atomnummer 49 og kemiske symbol In i det periodiske system.

Elektronskal og Indium · Grundstof og Indium · Se mere »

Kalium

Kalium (kemisk symbol K, nummer 19 i det periodiske system, atommasse 39,102, naturlig forekomst ca 2,59%) er et såkaldt alkalimetal (alkalisk betyder basisk, dvs syreneutraliserende eller elektronafgivende).

Elektronskal og Kalium · Grundstof og Kalium · Se mere »

Kemisk forbindelse

DNA er er en organisk kemisk forbindelse, der danner grundlag for liv. En kemisk forbindelse er et kemisk stof, der består af flere forskellige typer atomer, der er bundet til hinanden af kemiske bindinger.

Elektronskal og Kemisk forbindelse · Grundstof og Kemisk forbindelse · Se mere »

Lanthan

Lanthan (af græsk; λανθανω "det der ligger skjult") er det 57.

Elektronskal og Lanthan · Grundstof og Lanthan · Se mere »

Lithium

Lithium eller litium (fra λίθος lithos, "sten") er et grundstof med symbolet Li og atomnummeret 3.

Elektronskal og Lithium · Grundstof og Lithium · Se mere »

Molekyle

En 3D-gengivelse af et molekylfosfoniumion Samme opbygning har f.eks. metan. 540 Rumlig illustration af et protein: RuBisCO Animation af en roterende DNA-struktur Et molekyle er en stabil partikel bestående af et eller flere atomer holdt sammen af kemiske bindinger.

Elektronskal og Molekyle · Grundstof og Molekyle · Se mere »

Natrium

Natrium (af ægyptisk netjer og arabisk natrun der begge betyder natron; natrium er hovedbestanddelen i natron) er det 11.

Elektronskal og Natrium · Grundstof og Natrium · Se mere »

Nihonium

Nihonium (tidl. også eka-thallium) er det 113.

Elektronskal og Nihonium · Grundstof og Nihonium · Se mere »

Oktetreglen

Bindingen i kuldioxid: Det centrale carbonatom er omgivet af otte elektroner som defineret i oktetreglen, og giver således et stabilt molekyle. Oktetreglen (også kaldet ædelgasreglen) er betegnelsen på den observation at kemiske grundstoffer har en forkærlighed for at optage eller afgive elektroner, så deres elektronkonfiguration kommer til at ligne ædelgasserne mht.

Elektronskal og Oktetreglen · Grundstof og Oktetreglen · Se mere »

Protactinium

Protactinium er det 91.

Elektronskal og Protactinium · Grundstof og Protactinium · Se mere »

Rubidium

Rubidium er det 37.

Elektronskal og Rubidium · Grundstof og Rubidium · Se mere »

Scandium

Scandium er det 21.

Elektronskal og Scandium · Grundstof og Scandium · Se mere »

Thallium

Thallium (RO: Tallium) er et grundstof med kemisk symbol Tl og atomnummer 81 i det periodiske system.

Elektronskal og Thallium · Grundstof og Thallium · Se mere »

Yttrium

Yttrium (opkaldt efter Ytterby i Sverige) er det 39.

Elektronskal og Yttrium · Grundstof og Yttrium · Se mere »