Ligheder mellem Engelsk (sprog) og Germanske sprog
Engelsk (sprog) og Germanske sprog har 33 ting til fælles (i Unionpedia): Akkusativ, Angelsaksisk (sprog), Anglere, Australien, Danmark, De Britiske Øer, Fausto Cercignani, Færøsk (sprog), Fransk (sprog), Fremtid (futurum), Frisisk (sprog), Genitiv, Grammatisk køn, Grammatisk tal, Indoeuropæiske sprog, Infinitiv, Islandsk (sprog), Navneord, Nederlandsk (sprog), New Zealand, Nordamerika, Nordiske sprog, Participium, Passiv (grammatik), Perfektum, Plattysk, Præsens, Romersk Britannien, Saksere, Spansk (sprog), ..., Stedord, Tillægsord, Tysk (sprog). Expand indeks (3 mere) »
Akkusativ
Akkusativ (genstandsfald) er en af de grammatiske kasus, der på nogle sprog (indoeuropæiske sprog) bruges til at markere bestemte sætningsleds funktioner.
Akkusativ og Engelsk (sprog) · Akkusativ og Germanske sprog ·
Angelsaksisk (sprog)
Angelsaksisk eller oldengelsk (ISO 639-3 kode) er den tidligste form af engelsk.
Angelsaksisk (sprog) og Engelsk (sprog) · Angelsaksisk (sprog) og Germanske sprog ·
Anglere
Anglernes stammeområde omkring 100 e. Kr. (blåtonet) Anglernes udvandring til den britiske ø (sammen med en del af jyderne og sakserne) Anglerne (opkaldt ifølge Saxo efter Humbles Søn Angel) er et folkeslag fra Angel i det nuværende Slesvig-Holsten der ligger mellem Flensborg Fjord i nord og Slesvig-fjord Slien i syd.
Anglere og Engelsk (sprog) · Anglere og Germanske sprog ·
Australien
Australien (Australia), officielt Commonwealth of Australia, er en suveræn forbundsstat i Oceanien.
Australien og Engelsk (sprog) · Australien og Germanske sprog ·
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Danmark og Engelsk (sprog) · Danmark og Germanske sprog ·
De Britiske Øer
De Britiske Øers placering i Europa De Britiske Øer er en øgruppe udfor Europas nordvestlige kyst, bestående af Storbritannien og Irland samt nærliggende øer.
De Britiske Øer og Engelsk (sprog) · De Britiske Øer og Germanske sprog ·
Fausto Cercignani
Fausto Cercignani (født 21. marts 1941) er en italiensk akademiker, essayist og digter.
Engelsk (sprog) og Fausto Cercignani · Fausto Cercignani og Germanske sprog ·
Færøsk (sprog)
Færøsk (føroyskt (mál)) er et vestnordisk sprog, som har udviklet sig fra det oldnordiske sprog som landnamsmændene talte da de bosatte sig på Færøerne i det 9.
Engelsk (sprog) og Færøsk (sprog) · Færøsk (sprog) og Germanske sprog ·
Fransk (sprog)
Væsentligt minoritetssprog Fransk tales i store dele af Afrika – særligt Nord- og Vestafrika. Kronprins Reza Pahlavi af Iran undervises i fransk i 1967. Fransk er et romansk sprog, der tales i Frankrig, Belgien, Luxembourg, Schweiz, Canada, Haiti, Elfenbenskysten, den Demokratiske Republik Congo (og en række andre tidligere kolonier i Afrika, Asien og Amerika).
Engelsk (sprog) og Fransk (sprog) · Fransk (sprog) og Germanske sprog ·
Fremtid (futurum)
Fremtid (futurum) er en grammatisk form, tempus, som udtrykker en forventning om noget, som ikke er nu.
Engelsk (sprog) og Fremtid (futurum) · Fremtid (futurum) og Germanske sprog ·
Frisisk (sprog)
Frisisk (vestfrisisk Frysk, nordfrisisk Friisk og frasch, saterfrisisk Fräisk) er det sprog, der tales af friserne.
Engelsk (sprog) og Frisisk (sprog) · Frisisk (sprog) og Germanske sprog ·
Genitiv
Ejefald eller genitiv (latin casus genetivus "oprindelsesfald") er en kasus.
Engelsk (sprog) og Genitiv · Genitiv og Germanske sprog ·
Grammatisk køn
Inden for grammatik (og generelt i lingvistik) bruger man begrebet grammatisk køn eller genus om et system af klasser, hvori navneord inddeles i efter deres bøjningsmønstre og kongruens i visse sprog.
Engelsk (sprog) og Grammatisk køn · Germanske sprog og Grammatisk køn ·
Grammatisk tal
Numerus (latin) eller tal er en bøjningsform af substantiver (navneord), adjektiver (tillægsord), pronominer (stedord) eller verber (udsagnsord), som bruges i nogle sprog.
Engelsk (sprog) og Grammatisk tal · Germanske sprog og Grammatisk tal ·
Indoeuropæiske sprog
De indoeuropæiske sprog er en af verdens primære sprogætter, der omfatter de fleste europæiske sprog og mange sprog i Central-, Vest- og Sydasien.
Engelsk (sprog) og Indoeuropæiske sprog · Germanske sprog og Indoeuropæiske sprog ·
Infinitiv
Infinitiv (lat. infinitivus modus 'ubestemt måde'), også kaldet navnemåde eller "at-form", er en bøjningsform af verberne.
Engelsk (sprog) og Infinitiv · Germanske sprog og Infinitiv ·
Islandsk (sprog)
En mand taler islandsk I en bog Islandsk (islandsk: íslenska) er det officielle sprog i Island.
Engelsk (sprog) og Islandsk (sprog) · Germanske sprog og Islandsk (sprog) ·
Navneord
Navneord (latin: substantiv) er en ordklasse i sprog med de ord, der kan have refererende funktion og betegner entitetstyper som fx genstande, levende væsner, personer eller abstraktioner.
Engelsk (sprog) og Navneord · Germanske sprog og Navneord ·
Nederlandsk (sprog)
Nederlandsk eller hollandsk er et vestgermansk sprog, som tales i Nederlandene, den nordlige halvdel af Belgien (i delstaten Flandern og i Bryssel), samt i Fransk Flandern.
Engelsk (sprog) og Nederlandsk (sprog) · Germanske sprog og Nederlandsk (sprog) ·
New Zealand
Udsigt over bakker med græssende får på New Zealands nordø Mount Cook med den turkisblå Lake Tekapo i forgrunden New Zealand New Zealand er en stat beliggende i Stillehavet på den sydlige halvkugle, opkaldt efter den Hollandske provins Zeeland.
Engelsk (sprog) og New Zealand · Germanske sprog og New Zealand ·
Nordamerika
Satellitfoto af Nordamerika Nordamerika: Territorial udvikling, 1750- i dag Nordamerika er et kontinent på den nordlige halvkugle, beliggende øst for Stillehavet, vest for Atlanterhavet, syd for det Arktiske hav og nord for det sydamerikanske kontinent.
Engelsk (sprog) og Nordamerika · Germanske sprog og Nordamerika ·
Nordiske sprog
Nordiske sprog omfatter dansk, svensk, norsk, færøsk og islandsk.
Engelsk (sprog) og Nordiske sprog · Germanske sprog og Nordiske sprog ·
Participium
Participium (latin: egtl. 'deltageform', fordi det er et verbum, der tager del i adjektivernes bøjning og brug, efter græsk metoché (μετοχή)).
Engelsk (sprog) og Participium · Germanske sprog og Participium ·
Passiv (grammatik)
Passiv eller lideform er en verbalform, der indebærer, at subjektet er den, som handlingen retter sig imod, og ikke den, der udfører handlingen.
Engelsk (sprog) og Passiv (grammatik) · Germanske sprog og Passiv (grammatik) ·
Perfektum
Perfektum (latin perfectum tempus 'fuldendt tid').
Engelsk (sprog) og Perfektum · Germanske sprog og Perfektum ·
Plattysk
Plattysk / nedertysk sprogområde Plattysk, nedertysk eller nedersaksisk (ISO 639-3) er et germansk sprog.
Engelsk (sprog) og Plattysk · Germanske sprog og Plattysk ·
Præsens
Præsens (latin praesēns tempus 'tilstedeværende tid') er en bøjningsform af verberne, der betegner en handling, der enten er samtidig med ytringen eller er uden begrænsning i tid;.
Engelsk (sprog) og Præsens · Germanske sprog og Præsens ·
Romersk Britannien
Romersk Britannien er de områder af de Britiske øer, der var kontrolleret af romerne fra 44 e.Kr.
Engelsk (sprog) og Romersk Britannien · Germanske sprog og Romersk Britannien ·
Saksere
Kortet viser sakseres og andre folkeslags geografiske tilhørsforhold år 100 e.Kr. Sakserne var et folkeslag fra det nuværende Niedersachsen og Holsten.
Engelsk (sprog) og Saksere · Germanske sprog og Saksere ·
Spansk (sprog)
Spansk eller castiliansk (spansk: español eller castellano) er et romansk sprog i den Iberoromanskgruppe, der udviklede sig fra flere sprog og dialekter i den centrale-nordlige del af den Iberiske Halvø i løbet af 800-tallet og gradvist spredtes med udvidelsen af kongeriget Castilien i det centrale og sydlige dele af den iberiske halvø under senmiddelalderen. Moderne spansk udviklet gennem "tilpasning af konsonanterne" (Reajuste de las sibilantes), der begyndte i 1400-tallet. Sproget fortsatte at optage ord fra en række andre sprog, samt udvikle nye ord. Spansk blev især bragt til det amerikanske kontinent men også Afrika, Asien og Stillehavsområdet med udvidelsen af det spanske imperium mellem 1400-tallet og 1800-tallet, hvor det blev det vigtigste sprog for regeringen og handel. I 1999 var der 358 millioner mennesker, der talte spansk som modersmål og i alt 417 millioner spansktalende på verdensplan. I øjeblikket er disse tal op til henholdsvis 400 og 500 millioner mennesker. Spansk er det næstmest anvendte modersmål i verden, efter mandarin kinesisk. Mexico har den største befolkning med spansk som modersmål. Spansk er et af de seks officielle sprog i De Forenede Nationer, og et af de officielle sprog i Den Europæiske Union, og Unasur. Spansk er det næstmest studerede sprog i verden, efter engelsk.
Engelsk (sprog) og Spansk (sprog) · Germanske sprog og Spansk (sprog) ·
Stedord
Stedord eller pronomen er en ordklasse i adskillige sprog, herunder dansk.
Engelsk (sprog) og Stedord · Germanske sprog og Stedord ·
Tillægsord
Tillægsord eller adjektiv er en ordklasse i mange sprog, der bruges til at beskrive navneord (substantiver), stedord (pronomener) eller egennavn (proprier).
Engelsk (sprog) og Tillægsord · Germanske sprog og Tillægsord ·
Tysk (sprog)
Tysk (Deutsch) er et vestgermansk sprog, der afleder størstedelen af sit ordforråd fra den germanske gren af den indoeuropæiske sprogfamilie.
Engelsk (sprog) og Tysk (sprog) · Germanske sprog og Tysk (sprog) ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Engelsk (sprog) og Germanske sprog
- Hvad de har til fælles Engelsk (sprog) og Germanske sprog
- Ligheder mellem Engelsk (sprog) og Germanske sprog
Sammenligning mellem Engelsk (sprog) og Germanske sprog
Engelsk (sprog) har 76 relationer, mens Germanske sprog har 128. Da de har til fælles 33, den Jaccard indekset er 16.18% = 33 / (76 + 128).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Engelsk (sprog) og Germanske sprog. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: