Ligheder mellem England i middelalderen og Kristendommens indførelse i Norden
England i middelalderen og Kristendommens indførelse i Norden har 14 ting til fælles (i Unionpedia): Angelsaksisk (sprog), Cistercienserordenen, Danelagen, Knud den Store, Korstog, Kristendom, Liturgi, Marxisme, Nordisk religion, Normandiet, Pilgrimsfærd, Ragnarok, Thor, Vikinger.
Angelsaksisk (sprog)
Angelsaksisk eller oldengelsk (ISO 639-3 kode) er den tidligste form af engelsk.
Angelsaksisk (sprog) og England i middelalderen · Angelsaksisk (sprog) og Kristendommens indførelse i Norden ·
Cistercienserordenen
Våben for Cistercienserordenen Cistercienserordenen er en gren af Benediktinerordenen, der har navn efter moderklostret Cîteaux (Cistercium) ved Dijon, stiftet 1098 af Robert de Molesme (Robert fra Champagne), som ville reformere benediktinerne.
Cistercienserordenen og England i middelalderen · Cistercienserordenen og Kristendommens indførelse i Norden ·
Danelagen
Danske stednavne i det nuværende England. Danelagen (Dena lagunema Danelaw) var navnet på det område som den danske konge Guthrum (Æthelstan) beholdt ved fredsaftalen i Wedmore i 878.
Danelagen og England i middelalderen · Danelagen og Kristendommens indførelse i Norden ·
Knud den Store
Knud den StoreBolton, The Empire of Cnut the Great: Conquest and the Consolidation of Power in Northern Europe in the Early Eleventh Century (Leiden, 2009) (oldengelsk: Cnut se Micela, Knútr inn ríki (født ca. 995, død 12. november 1035 i Shaftesbury) også omtalt som Knud 2., men egentlig nok snarere Knud 4., var konge af Danmark 1018-1035, af England 1016-1035 og af Norge 1028-1035, der tilsammen ofte bliver omtalt som Nordsøimperiet. Han var søn af Svend Tveskæg, hvilket også gav ham patronymet Sveinsson (oldnordisk) Sweynsson (engelsk). Trods hans store samtidige betydning svandt arven efter Knud den Store hurtigt, først med hans børns død mindre end et tiår efter hans egen og endeligt med den normanniske erobring af England i 1066. Han bliver populært omtalt i legenden om Kong Knud og tidevandet, der bygger på en fortælling om, hvordan Knud som en vis konge irettesatte sine hoffolk for deres sleske adfærd. Som dansk prins vandt Knud tronen i England i 1016 i kølvandet på flere hundrede års vikingeaktivitet i det nordvestlige Europa. Da han senere besteg den danske trone i 1018 bragte han den engelske og danske krone sammen. Knud forsøgte at bevare sin magtbase ved at forene danerne og englænderne igennem fælles kulturelle bånd af rigdom og tradition samt via ren brutalitet. Efter et årti i konflikt med modstandere i Skandinavien tog Knud Norges krone i Trondheim i 1028. Knud kontrollerede den svenske by Sigtuna (der er slået mønter her, som kalder ham konge, men der er andre nedskrevne kilder om hans erobring eller okkupation af byen). Herredømmet over England gav danerne en vigtig forbindelse til havområdet mellem Storbritannien og Irland, hvor Knud, ligesom hans fader før ham, havde store interesser og udøvede stor indflydelse blandt norrøn-gælerne. Knuds besiddelser i form af Englands bispedømmer og de kontinentale bispedømmer i Danmark, som den tysk-romerske ærkebiskop af Bremen ellers havde højhedsretten over, var en kilde til stor prestige og en løftestang i forhold til den katolske kirke og blandt mange magnater i kristendommen (han modtog store indrømmelser, som bl.a. prisen på pallium til hans biskopper, selvom de stadig måtte rejse for at få den, samt de afgifter hans folk måtte betale på vej til Rom). Efter hans sejr i 1026 over Norge og Sverige, på vej tilbage fra Rom, hvor han deltog i kroningen af den tysk-romerske kejser Konrad 2., udnævnte han sig selv som "Konge over hele England og Danmark og nordmændene og nogle af svenskerne".Lawson, Cnut, s. 97. De angelsaksiske konger brugte titlen "king of the English". Knuds titel var ealles Engla landes cyning - Konge over hele England ("king of all England"). Middelalderhistorikeren Norman Cantor har kaldt ham for "den mest effektive konge i angelsaksisk historie".
England i middelalderen og Knud den Store · Knud den Store og Kristendommens indførelse i Norden ·
Korstog
Øverst: Jesus i Jerusalem, templet ødelægges. Midten: Halshugning af jøder. Nederst: Jerusalem indtages. Billedet er påbegynt i England ca 1200 og ferdigstillet i Spanien i 1300-tallet. Korstog er en serie felttog pågående fra 1096 til 1291.
England i middelalderen og Korstog · Korstog og Kristendommens indførelse i Norden ·
Kristendom
Glasmosaik i kirke i New South Wales med afbildning af kristendommens hovedfigur, Jesus Kristus Kristendom er en monoteistisk religion centreret om Jesus af Nazareth som han fremstilles i Det Nye Testamente.
England i middelalderen og Kristendom · Kristendom og Kristendommens indførelse i Norden ·
Liturgi
Liturgien er den rituelle forskrift, efter hvilken gudstjenester i kristne kirker foregår.
England i middelalderen og Liturgi · Kristendommens indførelse i Norden og Liturgi ·
Marxisme
Marxisme er en samling af ideer og teorier, der bygger på Karl Marx' analyse og kritik af kapitalismen.
England i middelalderen og Marxisme · Kristendommens indførelse i Norden og Marxisme ·
Nordisk religion
Nordisk religion er en betegnelse for de religiøse traditioner og skikke der blev praktiseret førend religionsskiftet i Norden.
England i middelalderen og Nordisk religion · Kristendommens indførelse i Norden og Nordisk religion ·
Normandiet
Mont Saint-Michel ved Normandiets kyst. Kort over Normandiet. Normandiet er et område i den nordlige del af Frankrig med hovedbyerne Caen og Rouen.
England i middelalderen og Normandiet · Kristendommens indførelse i Norden og Normandiet ·
Pilgrimsfærd
Fem medlemmer af Utrechts brødreforening af Jerusalem-pilgrimme. Det udvendige af Gravkirken. Jakobsvejen vest for Pamplona. En pilgrimsfærd eller valfart er en rejse til hellige steder.
England i middelalderen og Pilgrimsfærd · Kristendommens indførelse i Norden og Pilgrimsfærd ·
Ragnarok
. Relief fra Urnes stavkirke, slangerne og dragerne er blevet tolket som symboler på Ragnarok.Fazio, Moffet, Wodehouse (2003:201). Ragnarok (oldnordisk: Ragnarökr) er i germansk og nordisk religion betegnelsen for en række begivenheder, som fører til verdens undergang.
England i middelalderen og Ragnarok · Kristendommens indførelse i Norden og Ragnarok ·
Thor
"Tors strid med jättarna" (1872), maleri af Mårten Eskil Winge Thor eller Tor (norrønt: Þórr, angelsaksisk: Þunor, oldhøjtysk: Donar) er i nordisk mytologi Sifs ægtemand, og er tordenguden i den germanske og nordiske mytologi.
England i middelalderen og Thor · Kristendommens indførelse i Norden og Thor ·
Vikinger
Vikingeskibsmuseet i Oslo. Vikinger (fra norrønt víkingar) var nordiske søfarere, der rejste, plyndrede og handlede i Nordeuropa.
England i middelalderen og Vikinger · Kristendommens indførelse i Norden og Vikinger ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes England i middelalderen og Kristendommens indførelse i Norden
- Hvad de har til fælles England i middelalderen og Kristendommens indførelse i Norden
- Ligheder mellem England i middelalderen og Kristendommens indførelse i Norden
Sammenligning mellem England i middelalderen og Kristendommens indførelse i Norden
England i middelalderen har 318 relationer, mens Kristendommens indførelse i Norden har 158. Da de har til fælles 14, den Jaccard indekset er 2.94% = 14 / (318 + 158).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem England i middelalderen og Kristendommens indførelse i Norden. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: