Hurtigere adgang end browser!Ligheder mellem England i middelalderen og Vikinger
England i middelalderen og Vikinger har 58 ting til fælles (i Unionpedia): Angelsaksere, Angelsaksisk (sprog), Aquitaine, Bæver, Bronzealder, Byg, Danelagen, Drage (fabeldyr), Drikkehorn, Elfenben, Fantasy, Får, Frankere, Glas, Guld, Harald Hårderåde, Harold Godvinson, Harpe, Havre, Historisk fiktion, Huskarle, Hvede, Illumineret manuskript, Irske Hav, Jerusalem, Knud den Store, Kongeriget East Anglia, Korstog, Kristendommens indførelse i Norden, Langhus, ..., Latin, Mandebod, Mercia, Middelalderlige varmeperiode, Middelaldermarked, Nordisk religion, Nordsøen, Normandiet, Normanniske erobring af England, Northumbria, Odin, Osprey Publishing, Plov, Propaganda, Reenactment, Romerriget, Sølv, Skjoldmur, Slaget ved Stamford Bridge, Slaveri, Spyd, Svend Tveskæg, Tørv, Thor, Uld, Vedtægt, Vindrue, York. Expand indeks (28 mere) »
Angelsaksere
Sutton Hoo-hjelmen Angelsakserne er en gruppe af germanske stammer, anglerne og sakserne.
Angelsaksere og England i middelalderen · Angelsaksere og Vikinger ·
Angelsaksisk (sprog)
Angelsaksisk eller oldengelsk (ISO 639-3 kode) er den tidligste form af engelsk.
Angelsaksisk (sprog) og England i middelalderen · Angelsaksisk (sprog) og Vikinger ·
Aquitaine
Aquitaine (occitansk: Aquitània; baskisk: Akitania; dansk: Aquitanien) var en administrativ region i Sydvestfrankrig mod Atlanterhavet, Pyrenæerne og Spanien.
Aquitaine og England i middelalderen · Aquitaine og Vikinger ·
Bæver
Bæveren (Castor fiber), også kaldet europæisk bæver, er en stor gnaver i familien bævere.
Bæver og England i middelalderen · Bæver og Vikinger ·
Bronzealder
Anskuelsestavle med navnet "bronzealder". Bronzealderen er kulturperioden mellem stenalder (eller nogle steder kobberalder) og jernalderen.
Bronzealder og England i middelalderen · Bronzealder og Vikinger ·
Byg
Byg (Hordeum) er en slægt med 32 arter, som findes i Europa, Mellemøsten, Centralasien, Nord- og Sydamerika.
Byg og England i middelalderen · Byg og Vikinger ·
Danelagen
Danske stednavne i det nuværende England. Danelagen (Dena lagunema Danelaw) var navnet på det område som den danske konge Guthrum (Æthelstan) beholdt ved fredsaftalen i Wedmore i 878.
Danelagen og England i middelalderen · Danelagen og Vikinger ·
Drage (fabeldyr)
''Sankt Georg i kamp med dragen'' En drage er et fabeldyr oftest set i eventyr.
Drage (fabeldyr) og England i middelalderen · Drage (fabeldyr) og Vikinger ·
Drikkehorn
Et drikkehorn er horn fra et skedehornet dyr, der bruges til at drikke af.
Drikkehorn og England i middelalderen · Drikkehorn og Vikinger ·
Elfenben
Elefantstødtand med udskæringer Elfenben er et hårdt, hvidt eller gulligt animalsk materiale, oftest fra elefantens lange runde stødtænder.
Elfenben og England i middelalderen · Elfenben og Vikinger ·
Fantasy
Fantasy er en fiktionsgenre, der beskæftiger sig med at skabe en alternativ verden, oftest med en tilstedeværelse af magi, fabelvæsner eller andre overnaturlige elementer.
England i middelalderen og Fantasy · Fantasy og Vikinger ·
Får
Fåret (Ovis aries), også kaldt tamfår, er et drøvtyggende pattedyr, der typisk holdes som husdyr.
England i middelalderen og Får · Får og Vikinger ·
Frankere
Frankerne dukker for første gang op i de skrevne kilder ved begyndelsen af vores tidsregning.
England i middelalderen og Frankere · Frankere og Vikinger ·
Glas
En flaske af glas Glas er et amorft materiale, som oftest overvejende består af Siliciumdioxid, der anvendes til f.eks.
England i middelalderen og Glas · Glas og Vikinger ·
Guld
Guld (på latin aurum) er grundstof nummer 79 i det periodiske system og har det kemiske symbol Au.
England i middelalderen og Guld · Guld og Vikinger ·
Harald Hårderåde
Harald Hårderåde eller Harald Hårdråde, oldnordisk: Haraldr harðráði, (1015 – 25. september 1066) var norsk konge fra 1046 sammen med brorsønnen Magnus den Gode og enekonge fra 1047 til 1066.
England i middelalderen og Harald Hårderåde · Harald Hårderåde og Vikinger ·
Harold Godvinson
Harold 2.
England i middelalderen og Harold Godvinson · Harold Godvinson og Vikinger ·
Harpe
Harpespiller. Harpens register "Fantasia or Norma. Mira, o Norma" - solo på harpe spillet af Francis J. Lapitino En harpe er et strengeinstrument, som har strengene udspændt over en ramme.
England i middelalderen og Harpe · Harpe og Vikinger ·
Havre
Havre (Avena) er en planteslægt af græsser, der er udbredt i Mellemøsten og Nordafrika.
England i middelalderen og Havre · Havre og Vikinger ·
Historisk fiktion
Historisk fiktion er en litterær genre, hvor handlingen foregår i en historisk periode i fortiden.
England i middelalderen og Historisk fiktion · Historisk fiktion og Vikinger ·
Huskarle
Huskarle (Engelsk: Huscarls, Housecarls) er en hird, et infanteri, der stammer fra Danmark og Angel/Sachsen (nutidens Slesvig/Holsten).
England i middelalderen og Huskarle · Huskarle og Vikinger ·
Hvede
Slægten Hvede (Triticum) er oprindeligt hjemmehørende i Middelhavslandene og Mellemøsten.
England i middelalderen og Hvede · Hvede og Vikinger ·
Illumineret manuskript
Et illumineret manuskript. Ca. 1500 Et illumineret manuskript er et håndskrift, hvis tekst er smykket med initialer, marginer (marginalia) og miniaturillustrationer.
England i middelalderen og Illumineret manuskript · Illumineret manuskript og Vikinger ·
Irske Hav
Billede over Det Irske Hav. Med røde prikker er markeret havne til fragt og passagerer, mens blå prikker markerer havne som kun beskæftiger sig med godsfragt Det Irske Hav er beliggende mellem Irland på vestsiden og England, Skotland, og Wales på østsiden.
England i middelalderen og Irske Hav · Irske Hav og Vikinger ·
Jerusalem
| adminenhedtype2.
England i middelalderen og Jerusalem · Jerusalem og Vikinger ·
Knud den Store
Knud den StoreBolton, The Empire of Cnut the Great: Conquest and the Consolidation of Power in Northern Europe in the Early Eleventh Century (Leiden, 2009) (oldengelsk: Cnut se Micela, Knútr inn ríki (født ca. 995, død 12. november 1035 i Shaftesbury) også omtalt som Knud 2., men egentlig nok snarere Knud 4., var konge af Danmark 1018-1035, af England 1016-1035 og af Norge 1028-1035, der tilsammen ofte bliver omtalt som Nordsøimperiet. Han var søn af Svend Tveskæg, hvilket også gav ham patronymet Sveinsson (oldnordisk) Sweynsson (engelsk). Trods hans store samtidige betydning svandt arven efter Knud den Store hurtigt, først med hans børns død mindre end et tiår efter hans egen og endeligt med den normanniske erobring af England i 1066. Han bliver populært omtalt i legenden om Kong Knud og tidevandet, der bygger på en fortælling om, hvordan Knud som en vis konge irettesatte sine hoffolk for deres sleske adfærd. Som dansk prins vandt Knud tronen i England i 1016 i kølvandet på flere hundrede års vikingeaktivitet i det nordvestlige Europa. Da han senere besteg den danske trone i 1018 bragte han den engelske og danske krone sammen. Knud forsøgte at bevare sin magtbase ved at forene danerne og englænderne igennem fælles kulturelle bånd af rigdom og tradition samt via ren brutalitet. Efter et årti i konflikt med modstandere i Skandinavien tog Knud Norges krone i Trondheim i 1028. Knud kontrollerede den svenske by Sigtuna (der er slået mønter her, som kalder ham konge, men der er andre nedskrevne kilder om hans erobring eller okkupation af byen). Herredømmet over England gav danerne en vigtig forbindelse til havområdet mellem Storbritannien og Irland, hvor Knud, ligesom hans fader før ham, havde store interesser og udøvede stor indflydelse blandt norrøn-gælerne. Knuds besiddelser i form af Englands bispedømmer og de kontinentale bispedømmer i Danmark, som den tysk-romerske ærkebiskop af Bremen ellers havde højhedsretten over, var en kilde til stor prestige og en løftestang i forhold til den katolske kirke og blandt mange magnater i kristendommen (han modtog store indrømmelser, som bl.a. prisen på pallium til hans biskopper, selvom de stadig måtte rejse for at få den, samt de afgifter hans folk måtte betale på vej til Rom). Efter hans sejr i 1026 over Norge og Sverige, på vej tilbage fra Rom, hvor han deltog i kroningen af den tysk-romerske kejser Konrad 2., udnævnte han sig selv som "Konge over hele England og Danmark og nordmændene og nogle af svenskerne".Lawson, Cnut, s. 97. De angelsaksiske konger brugte titlen "king of the English". Knuds titel var ealles Engla landes cyning - Konge over hele England ("king of all England"). Middelalderhistorikeren Norman Cantor har kaldt ham for "den mest effektive konge i angelsaksisk historie".
England i middelalderen og Knud den Store · Knud den Store og Vikinger ·
Kongeriget East Anglia
Heptarkiet ifølge Bartholomews ''A literary & historical atlas of Europe'' (1914). East Anglia var et angelsaksisk kongerige i Østengland, i nutidens Cambridgeshire, Norfolk, Suffolk og dele af syd Lincolnshire grænsende op til The Wash.
England i middelalderen og Kongeriget East Anglia · Kongeriget East Anglia og Vikinger ·
Korstog
Øverst: Jesus i Jerusalem, templet ødelægges. Midten: Halshugning af jøder. Nederst: Jerusalem indtages. Billedet er påbegynt i England ca 1200 og ferdigstillet i Spanien i 1300-tallet. Korstog er en serie felttog pågående fra 1096 til 1291.
England i middelalderen og Korstog · Korstog og Vikinger ·
Kristendommens indførelse i Norden
Biskop Poppo og den angivelige dåbsscene af den danske konge Harald Blåtand.Udsnit af altertavlen i Tamdrup Kirke, 12. århundrede. Kristendommens indførelse i Norden eller religionsskiftet i Norden (norrønt: Siðaskipti) er betegnelsen for den langvarige religiøse forandring, der ændrede befolkningens trosretning i Norden fra at have været hedninger til hovedsagelig at blive kristne.
England i middelalderen og Kristendommens indførelse i Norden · Kristendommens indførelse i Norden og Vikinger ·
Langhus
Langhus i jernalderstil. Langhus i vikingetidens stil, her rekonstrueret på ringborgen Fyrkat. Høvdingehuset, Borg i Lofoten. Langhus er en hustype, der var almindelig på Nord-Europas gårde indtil vikingtiden slutning.
England i middelalderen og Langhus · Langhus og Vikinger ·
Latin
Latin (latin: lingua latīna) er et sprog, der blev talt i oldtidens Romerrige.
England i middelalderen og Latin · Latin og Vikinger ·
Mandebod
Mandebod kaldtes i ældre dansk ret den bod, som i tilfælde af drab af drabsmanden og hans frænder betaltes til den dræbtes slægt.
England i middelalderen og Mandebod · Mandebod og Vikinger ·
Mercia
Mercia, det mørkegrønne området er det oprindelige rige, det lysegrønne viser rigets største udbredelse Mercia, også stavet Mierce, var i middelalderen et af de angelsaksiske kongedømmer i datidens England.
England i middelalderen og Mercia · Mercia og Vikinger ·
Middelalderlige varmeperiode
Variation for målinger for den middeladerlige varmeperiode i forskellige studier. Den middelalderlige varmeperiode (MWP) eller Det middelalderlige klima optimum var en periode med relativt varmere klima i området omkring den nordlige del af Atlanten i forhold til den foregående og efterfølgende.
England i middelalderen og Middelalderlige varmeperiode · Middelalderlige varmeperiode og Vikinger ·
Middelaldermarked
En skuespiller i rollen som Marie Stuart til et middelaldermarked i 2003. Et middelaldermarked er et udendørs marked med boder med varer, gøgl, musik, mad, kampe eller ridderturneringer med inspiration fra middelalderen.
England i middelalderen og Middelaldermarked · Middelaldermarked og Vikinger ·
Nordisk religion
Nordisk religion er en betegnelse for de religiøse traditioner og skikke der blev praktiseret førend religionsskiftet i Norden.
England i middelalderen og Nordisk religion · Nordisk religion og Vikinger ·
Nordsøen
Satellitbillede af Vesterhavet. Nordsøen (eller Vesterhavet) har et areal på cirka 575.000 kvadratkilometer og en gennemsnitlig dybde på 95 meter.
England i middelalderen og Nordsøen · Nordsøen og Vikinger ·
Normandiet
Mont Saint-Michel ved Normandiets kyst. Kort over Normandiet. Normandiet er et område i den nordlige del af Frankrig med hovedbyerne Caen og Rouen.
England i middelalderen og Normandiet · Normandiet og Vikinger ·
Normanniske erobring af England
Bayeux-tapetet fremstiller hændelserne, der førte til slaget ved Hastings og selve slaget. Den normanniske erobring af England begyndte i 1066 med Vilhelm Erobrerens invasion af Kongeriget England og hans sejr i slaget ved Hastings.
England i middelalderen og Normanniske erobring af England · Normanniske erobring af England og Vikinger ·
Northumbria
Nord- og Centralengland omkring år 802.Dansk-angelsaksiske jarldømmer omkring år 1025. Northumbria er markeret i gult. Northumbria var i middelalderen et af de angelsaksiske kongedømmer i England.
England i middelalderen og Northumbria · Northumbria og Vikinger ·
Odin
''Odin som vandringsmand'', 1886 af Georg von Rosen. Odin (/ˈo·din/; fra Óðinn, "raseri") er i nordisk mytologi en af de mest fremtrædende guder i den traditionelle nordiske religion; han forbindes i særlig grad med.
England i middelalderen og Odin · Odin og Vikinger ·
Osprey Publishing
Osprey Publishing er en Oxfordbaseret forlæggervirksomhed, der er specialiseret i militærhistorie.
England i middelalderen og Osprey Publishing · Osprey Publishing og Vikinger ·
Plov
Plovfurer: Traktoren kører med det ene hjulsæt i den tomme fure - herved sikres ensformige og parallelle furer Moderne vendeplov Helleristning som muligvis viser pløjning i bronzealderen. En plov er et landbrugsredskab, der bruges til at løsne og vende jorden.
England i middelalderen og Plov · Plov og Vikinger ·
Propaganda
Propaganda antager mange former. Her en nålepude fra 1941 fremstillet i USA. Propaganda er et systematisk forsøg på at påvirke folk ved at kommunikere bestemte holdninger, vinkler og perspektiver.
England i middelalderen og Propaganda · Propaganda og Vikinger ·
Reenactment
Genopførelse af den romerske legion XV ''Apollinaris''. Reenactment er en måde at formidle historie på, hvor deltagerne forsøger at genskabe en bestemt tidsperiode eller begivenhed.
England i middelalderen og Reenactment · Reenactment og Vikinger ·
Romerriget
Romerriget (Imperium Rōmānum) var et af de største imperier i historien med magt over både Middelhavsomådet, Sortehavsområdet, Sydeuropa, foruden store dele af Vesteuropa, Nordafrika og Mellemøsten.
England i middelalderen og Romerriget · Romerriget og Vikinger ·
Sølv
Sølv er et grundstof med atomtegnet Ag (fra latin argentum, fra urindoeuropæisk h₂erǵ 'skinnende' eller 'hvid') og atomnummeret 47.
England i middelalderen og Sølv · Sølv og Vikinger ·
Skjoldmur
En skjoldmur eller skjoldborg er en kampformation og militærtaktik, der var almindelig i mange kulturer inden tidlig moderne krigsførelse, hvor skydevåben blev almindelige.
England i middelalderen og Skjoldmur · Skjoldmur og Vikinger ·
Slaget ved Stamford Bridge
Slaget ved Stamford Bridge i England stod den 25. september 1066 mellem en invaderende hær anført af den norske konge Harald Hårderåde og en hær under den nykronede engelske konge Harold Godwinson.
England i middelalderen og Slaget ved Stamford Bridge · Slaget ved Stamford Bridge og Vikinger ·
Slaveri
Jean-Leon Gerome. Slavemarked (ca. 1884) Slaveri er at være andres ejendom og at være tvunget til f.eks.
England i middelalderen og Slaveri · Slaveri og Vikinger ·
Spyd
Eksempler på spyd med stenklinger. Et spyd er et gammelt våben af et langt skaft (typisk træ) påmonteret en klinge (ofte sten eller Jern).
England i middelalderen og Spyd · Spyd og Vikinger ·
Svend Tveskæg
Svend Tveskæg eller Sven Tveskæg (født 17. april 963, død 3. februar 1014) var konge af Danmark ca.
England i middelalderen og Svend Tveskæg · Svend Tveskæg og Vikinger ·
Tørv
Tørveskær i Store Vildmose i slutningen af 1800-tallet. Tørv bruges i flere betydninger.
England i middelalderen og Tørv · Tørv og Vikinger ·
Thor
"Tors strid med jättarna" (1872), maleri af Mårten Eskil Winge Thor eller Tor (norrønt: Þórr, angelsaksisk: Þunor, oldhøjtysk: Donar) er i nordisk mytologi Sifs ægtemand, og er tordenguden i den germanske og nordiske mytologi.
England i middelalderen og Thor · Thor og Vikinger ·
Uld
Uld fra australske merinofår. Uld er hår fra pelsen på forskellige pattedyr, som oftest får.
England i middelalderen og Uld · Uld og Vikinger ·
Vedtægt
Vedtægt er en betegnelse for regler, der i almindelighed overholdes inden for en vis kreds, og som regel beskriver visse grundlæggende fremgangsmåder i den pågældende sammenhæng.
England i middelalderen og Vedtægt · Vedtægt og Vikinger ·
Vindrue
Nærbillede af en klase mørke vindruer. Vindruer er vinstokkens frugt.
England i middelalderen og Vindrue · Vikinger og Vindrue ·
York
York (Eboracum; Jorvík) eller City of York er en nordengelsk by med jern-, tekstil- og læderindustri.
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes England i middelalderen og Vikinger
- Hvad de har til fælles England i middelalderen og Vikinger
- Ligheder mellem England i middelalderen og Vikinger
Sammenligning mellem England i middelalderen og Vikinger
England i middelalderen har 318 relationer, mens Vikinger har 645. Da de har til fælles 58, den Jaccard indekset er 6.02% = 58 / (318 + 645).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem England i middelalderen og Vikinger. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge:
