Ligheder mellem England i middelalderen og Slaget ved Edington
England i middelalderen og Slaget ved Edington har 6 ting til fælles (i Unionpedia): Alfred den Store, Angelsaksere, Danelagen, Daner, Store Hedenske Hær, Wessex.
Alfred den Store
Alfred den Store (oldengelsk: Ælfrēd, Ælfrǣd, "alfe-råd"; 849 – 26. oktober 899) var konge af Wessex fra 871 til 899.
Alfred den Store og England i middelalderen · Alfred den Store og Slaget ved Edington ·
Angelsaksere
Sutton Hoo-hjelmen Angelsakserne er en gruppe af germanske stammer, anglerne og sakserne.
Angelsaksere og England i middelalderen · Angelsaksere og Slaget ved Edington ·
Danelagen
Danske stednavne i det nuværende England. Danelagen (Dena lagunema Danelaw) var navnet på det område som den danske konge Guthrum (Æthelstan) beholdt ved fredsaftalen i Wedmore i 878.
Danelagen og England i middelalderen · Danelagen og Slaget ved Edington ·
Daner
url-status.
Daner og England i middelalderen · Daner og Slaget ved Edington ·
Store Hedenske Hær
Den Store Hedenske Hær (The Great Heathen Army, angelsaksisk mycel hæþen here eller micel hæðen here eller "den store hær" (micel here eller "den store danske hær") var en vikingehær, som plyndrede og erobrede store dele af England i slutningen af det niende århundrede. Kilderne giver ingen præcise oplysninger om hærens størrelse til forskel fra mange andre skandinaviske hære i perioden, som er velbeskrevne, men den var helt klart blandt de største styrker af sin slags og bestod af hundreder af skibe og flere tusinde krigere. Den angelsaksiske krønike er en af de vigtigste kilder til hærens gøren og laden. Et sværd fra en viking begravet i Repton i Mercia. Dette sværd er nu i Derby Museum and Art Gallery. Hæren kan have sin oprindelse i den skare vikinger, der i 845 angreb Paris, måske anført af den legendariske Regnar Lodbrog. De invaderede det nuværende Nordfrankrig fra 850, plyndrede gentagne gange Rouen og flere mindre byer og havde sandsynligvis baser i området. Hæren kom til Storbritannien i slutningen af 865 og landede i East Anglia for at bosætte sig der. Nordiske sagn beretter hæren anførtes af Lodbrogssønnerne Halfdan Vidfavne, Ivar Benløs og Ubbe, og at at invasionen var svar på at Ella af Northumbria dræbte Regnar Lodbrog. I slutningen af 866 erobredes Northumbria, som forinden havde været ramt af interne stridigheder, og derefter East Anglia. I 867 blev York erobret efter et slag. 871 kom den "store sommerhær" fra Skandinavien. Denne forstærkede den store hedenske hær, og sammen kunne de i 874 erobre Mercia. Deres ophold i Derbyshire bevidnes blandt andet af en massegrav for 250 ved Repton og af Heath Wood-gravhøjene i nærheden. Samme år bosatte en væsentlig del af styrken sig i de erobrede områder, fulgt af en anden gruppe i 877. Halfdan flyttede nordover for at angribe pikterne, mens Guthrum blev tilbage som anfører i syd, og i 876 fik de selskab af flere styrker og vandt slaget ved Wareham. Alfred den Store slog igen og besejrede endelig hæren i slaget ved Edington 878. Efter Edington sluttede Alfred den Store og Guthrum fred, og Danelagen blev etableret. Bosættere fra hedningehæren grundlagde kongeriget York, som fandtes (med afbrydelser) til 950'erne.
England i middelalderen og Store Hedenske Hær · Slaget ved Edington og Store Hedenske Hær ·
Wessex
Kort over de britiske kongedømmer omkring 800 Wessex var et af de syv store angelsaksiske kongedømmer (Heptarkiet) i middelalderens England.
England i middelalderen og Wessex · Slaget ved Edington og Wessex ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes England i middelalderen og Slaget ved Edington
- Hvad de har til fælles England i middelalderen og Slaget ved Edington
- Ligheder mellem England i middelalderen og Slaget ved Edington
Sammenligning mellem England i middelalderen og Slaget ved Edington
England i middelalderen har 318 relationer, mens Slaget ved Edington har 10. Da de har til fælles 6, den Jaccard indekset er 1.83% = 6 / (318 + 10).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem England i middelalderen og Slaget ved Edington. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: