Hurtigere adgang end browser!Ligheder mellem Englands historie og Vilhelm Erobreren
Englands historie og Vilhelm Erobreren har 45 ting til fælles (i Unionpedia): Angelsaksisk (sprog), Angelsaksiske Krønike, Anjou, Æthelred af Wessex, Bayeux-tapetet, Bretagne, Bue (våben), Danegæld, Domesday Book, Edgar Ætheling, Edmund Jernside, Edvard Bekenderen, Elizabeth 1. af England, Emma af Normandiet, Engelske Kanal, England, Ethelred 2. den Rådvilde, Exeter, Feudalisme, Flandern, Godwin af Wessex, Grandonkel, Harald Hårderåde, Harold Godvinson, Henrik 1. af England, Irland, Isle of Wight, Jagt, Jul, Kent, ..., Knud den Store, Kongeriget England, Lejesoldat, London, Normandiet, Normannere, Normanniske erobring af England, Northumbria, Slaget ved Hastings, Slaget ved Stamford Bridge, Svend Tveskæg, Vikinger, Vilhelm 2. af England, Wales, Winchester. Expand indeks (15 mere) »
Angelsaksisk (sprog)
Angelsaksisk eller oldengelsk (ISO 639-3 kode) er den tidligste form af engelsk.
Angelsaksisk (sprog) og Englands historie · Angelsaksisk (sprog) og Vilhelm Erobreren ·
Angelsaksiske Krønike
Første side i Peterborough-krøniken. Den Angelsaksiske Krønike beretter om begivenheder fra de Britiske Øer til år 1154.
Angelsaksiske Krønike og Englands historie · Angelsaksiske Krønike og Vilhelm Erobreren ·
Anjou
Grevskabet Anjou omkring 1050 Anjou har været et grevskab (omkring 880), hertugdømme (1360) og en fransk provins der ligger omkring byen Angers i Loiredalen i det vestlige Frankrig.
Anjou og Englands historie · Anjou og Vilhelm Erobreren ·
Æthelred af Wessex
Kong Æthelred af Wessex (Æþelræd, undertiden gengivet som Æthelred, "Ædle råd") (ca. 847 – 871) var konge af Wessex og Kent fra 865 til 871.
Æthelred af Wessex og Englands historie · Æthelred af Wessex og Vilhelm Erobreren ·
Bayeux-tapetet
Et udsnit af Bayeux-tapetet, som viser det sted, hertug Vilhelms budbringere finder Guy de Ponthieu.Den latinske tekst siger:...UBI:NUNTII:WILLELMI:DUCI..Dvs.: "Hvor hertug Vilhelms udsendinge..." Bayeux-tapetet er et halv meter højt og 70 meter langt vægtæppe broderet med uldgarn på hørlærred.
Bayeux-tapetet og Englands historie · Bayeux-tapetet og Vilhelm Erobreren ·
Bretagne
Bretagne er både en fransk region og den bretonske nations hjemland.
Bretagne og Englands historie · Bretagne og Vilhelm Erobreren ·
Bue (våben)
Hunnerbue En bue er et skydevåben, hvormed der kan affyres pile.
Bue (våben) og Englands historie · Bue (våben) og Vilhelm Erobreren ·
Danegæld
Runestenen "U 344" i Orkesta, Uppland, Sverige er rejst til minde om vikingen Ulf av Borresta. Den fortæller, at han tre gange havde taget danegæld i England; første gang med Skoglar-Toste, anden gang med Thorkil den høje og sidste gang med Knud den store. Danegæld var den skat, som fremmede områder betalte til danske vikingekonger for ikke at blive overfaldet og plyndret.
Danegæld og Englands historie · Danegæld og Vilhelm Erobreren ·
Domesday Book
Dommedagsbogen fra ''Historic Byways and Highways of Old England'' af Andrew Williams, 1900. Domesday Book (Wilhelm Erobrerens Jordebog) fra 1086 var normannernes grundlag for skatteopkrævning i England, de erobrede 20 år tidligere.
Domesday Book og Englands historie · Domesday Book og Vilhelm Erobreren ·
Edgar Ætheling
Edgar Ætheling eller Eadgar II (ca. 1051 – ca. 1126) blev født i Ungarn grundet farens eksil.
Edgar Ætheling og Englands historie · Edgar Ætheling og Vilhelm Erobreren ·
Edmund Jernside
Edmund 2. el.
Edmund Jernside og Englands historie · Edmund Jernside og Vilhelm Erobreren ·
Edvard Bekenderen
Edvard Bekenderen (1004 – 4/5. januar 1066) var den næstsidste angelsaksiske konge af England.
Edvard Bekenderen og Englands historie · Edvard Bekenderen og Vilhelm Erobreren ·
Elizabeth 1. af England
Pelikanportrættet. Omkring 1575. Elizabeth 1. (også kendt som Elizabeth Tudor) (7. september 1533 – 24. marts 1603) var regerende dronning af England fra 1558 til 1603.
Elizabeth 1. af England og Englands historie · Elizabeth 1. af England og Vilhelm Erobreren ·
Emma af Normandiet
Emma af Normandiet (ca. 988 – 6. marts 1052) var datter af Richard 1., hertug af Normandiet og hans anden hustru Gunnor.
Emma af Normandiet og Englands historie · Emma af Normandiet og Vilhelm Erobreren ·
Engelske Kanal
Satellitbillede af den Engelske Kanal Den Engelske Kanal (the English Channel eller the Channel, La Manche, Mor Breizh) er farvandet der adskiller Storbritannien fra det nordlige Frankrig, og forbinder Nordsøen med Atlanterhavet.
Engelske Kanal og Englands historie · Engelske Kanal og Vilhelm Erobreren ·
England
England (på engelsk udtalt) (oldengelsk: Englaland, middelengelsk: Engelond) er det største og mest folkerige af de fire konstituerende lande i Storbritannien.
England og Englands historie · England og Vilhelm Erobreren ·
Ethelred 2. den Rådvilde
Ethelred 2. eller Æthelred 2. (angelsaksisk Æþelred) (ca. 968 – 23. april 1016) med tilnavnet "den rådvilde" var konge af England fra 978 til 1013 og 1014 til 1016.
Englands historie og Ethelred 2. den Rådvilde · Ethelred 2. den Rådvilde og Vilhelm Erobreren ·
Exeter
Exeter er en by i Devon i det sydvestlige England med indbyggere.
Englands historie og Exeter · Exeter og Vilhelm Erobreren ·
Feudalisme
Bønder afleverer skatter til herremanden, træsnit fra 1400-tallet Feudalisme (af senlatin feudum, afledt af feuda, det vil sige len), betegner en samfundsordning med et stykke land, som feodati.
Englands historie og Feudalisme · Feudalisme og Vilhelm Erobreren ·
Flandern
Flandern er den nordlige, nederlandsksprogede del af Belgien.
Englands historie og Flandern · Flandern og Vilhelm Erobreren ·
Godwin af Wessex
Godwin af Wessex (oldengelsk Godƿin) (død 15. april 1053), søn af Wulfnoth Cild, var en af de mest magtfulde jarler i England under den danske konge Knud den Store og hans efterfølgere.
Englands historie og Godwin af Wessex · Godwin af Wessex og Vilhelm Erobreren ·
Grandonkel
Diagram viser den gamle definition af grandonkel, grandfætter henholdsvis grandnevø Grand foran tante, onkel, fætter eller kusine betegnede oprindeligt, at der var tale om ens fars eller mors tante, onkel, fætter eller kusine.
Englands historie og Grandonkel · Grandonkel og Vilhelm Erobreren ·
Harald Hårderåde
Harald Hårderåde eller Harald Hårdråde, oldnordisk: Haraldr harðráði, (1015 – 25. september 1066) var norsk konge fra 1046 sammen med brorsønnen Magnus den Gode og enekonge fra 1047 til 1066.
Englands historie og Harald Hårderåde · Harald Hårderåde og Vilhelm Erobreren ·
Harold Godvinson
Harold 2.
Englands historie og Harold Godvinson · Harold Godvinson og Vilhelm Erobreren ·
Henrik 1. af England
Henrik 1. (Henry I; Henri I) (født mellem maj 1068 og maj 1069, død 1. december 1135 i Normandiet), også kendt som Henry Beauclerc, var konge af England fra 1100 til 1135.
Englands historie og Henrik 1. af England · Henrik 1. af England og Vilhelm Erobreren ·
Irland
Irland (Éire; Ireland), eller Republikken Irland (Poblacht na hÉireann; Republic of Ireland) er et land i det nordvestlige Europa.
Englands historie og Irland · Irland og Vilhelm Erobreren ·
Isle of Wight
Isle of Wights beliggenhed Isle of Wight er en engelsk ø og et selvstændigt grevskab, beliggende i den Engelske Kanal, fem kilometer fra Storbritanniens sydkyst.
Englands historie og Isle of Wight · Isle of Wight og Vilhelm Erobreren ·
Jagt
Dansk jæger med riffel Jagt er at indfange og dræbe dyr.
Englands historie og Jagt · Jagt og Vilhelm Erobreren ·
Jul
Jesusbarnet, jomfru Maria og de tre vise mænd, maleri af Albrecht Altdorfer. Juletræet stammer fra Tyskland i 1500-tallet, men blev først almindeligt i Danmark i 1800-tallet. Stjernen i toppen symboliserer Betlehemsstjernen. I Danmark og Norge kan juletræet pyntes med landets flag. Kræmmerhuse og flettede hjerter viser julens overflod. Julenissen er et dansk fænomen fra 1800-tallet, stammer fra troen nisser, husguder af samme type som romernes ''lares''. Jul er en årlig højtid for fejringen af Kristi fødsel.
Englands historie og Jul · Jul og Vilhelm Erobreren ·
Kent
Kent ligger i det sydøstlige England. Kent er et grevskab i England, sydøst for London.
Englands historie og Kent · Kent og Vilhelm Erobreren ·
Knud den Store
Knud den StoreBolton, The Empire of Cnut the Great: Conquest and the Consolidation of Power in Northern Europe in the Early Eleventh Century (Leiden, 2009) (oldengelsk: Cnut se Micela, Knútr inn ríki (født ca. 995, død 12. november 1035 i Shaftesbury) også omtalt som Knud 2., men egentlig nok snarere Knud 4., var konge af Danmark 1018-1035, af England 1016-1035 og af Norge 1028-1035, der tilsammen ofte bliver omtalt som Nordsøimperiet. Han var søn af Svend Tveskæg, hvilket også gav ham patronymet Sveinsson (oldnordisk) Sweynsson (engelsk). Trods hans store samtidige betydning svandt arven efter Knud den Store hurtigt, først med hans børns død mindre end et tiår efter hans egen og endeligt med den normanniske erobring af England i 1066. Han bliver populært omtalt i legenden om Kong Knud og tidevandet, der bygger på en fortælling om, hvordan Knud som en vis konge irettesatte sine hoffolk for deres sleske adfærd. Som dansk prins vandt Knud tronen i England i 1016 i kølvandet på flere hundrede års vikingeaktivitet i det nordvestlige Europa. Da han senere besteg den danske trone i 1018 bragte han den engelske og danske krone sammen. Knud forsøgte at bevare sin magtbase ved at forene danerne og englænderne igennem fælles kulturelle bånd af rigdom og tradition samt via ren brutalitet. Efter et årti i konflikt med modstandere i Skandinavien tog Knud Norges krone i Trondheim i 1028. Knud kontrollerede den svenske by Sigtuna (der er slået mønter her, som kalder ham konge, men der er andre nedskrevne kilder om hans erobring eller okkupation af byen). Herredømmet over England gav danerne en vigtig forbindelse til havområdet mellem Storbritannien og Irland, hvor Knud, ligesom hans fader før ham, havde store interesser og udøvede stor indflydelse blandt norrøn-gælerne. Knuds besiddelser i form af Englands bispedømmer og de kontinentale bispedømmer i Danmark, som den tysk-romerske ærkebiskop af Bremen ellers havde højhedsretten over, var en kilde til stor prestige og en løftestang i forhold til den katolske kirke og blandt mange magnater i kristendommen (han modtog store indrømmelser, som bl.a. prisen på pallium til hans biskopper, selvom de stadig måtte rejse for at få den, samt de afgifter hans folk måtte betale på vej til Rom). Efter hans sejr i 1026 over Norge og Sverige, på vej tilbage fra Rom, hvor han deltog i kroningen af den tysk-romerske kejser Konrad 2., udnævnte han sig selv som "Konge over hele England og Danmark og nordmændene og nogle af svenskerne".Lawson, Cnut, s. 97. De angelsaksiske konger brugte titlen "king of the English". Knuds titel var ealles Engla landes cyning - Konge over hele England ("king of all England"). Middelalderhistorikeren Norman Cantor har kaldt ham for "den mest effektive konge i angelsaksisk historie".
Englands historie og Knud den Store · Knud den Store og Vilhelm Erobreren ·
Kongeriget England
Kongeriget England var en suveræn stat i Vesteuropa, der var beliggende på den sydlige del af øen Storbritannien.
Englands historie og Kongeriget England · Kongeriget England og Vilhelm Erobreren ·
Lejesoldat
britiske hær. En lejesoldat er en betegnelse for en soldat der gør fremmed tjeneste mod betaling.
Englands historie og Lejesoldat · Lejesoldat og Vilhelm Erobreren ·
London
London er hovedstaden og den største metropolregion i Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland.
Englands historie og London · London og Vilhelm Erobreren ·
Normandiet
Mont Saint-Michel ved Normandiets kyst. Kort over Normandiet. Normandiet er et område i den nordlige del af Frankrig med hovedbyerne Caen og Rouen.
Englands historie og Normandiet · Normandiet og Vilhelm Erobreren ·
Normannere
Irland og Wales, og i en kort periode kontrollerede de områder i Tunis og Libyen. Normandiet med hovedstaden Rouen. Normannerne ("mændene fra nord") var skandinaver, specielt danske vikinger fra Danelagen, som mod slutning af det 9. århundrede begyndte at etablere sig i den nordlige del af Frankrig, som fik navnet Normandiet efter dem.
Englands historie og Normannere · Normannere og Vilhelm Erobreren ·
Normanniske erobring af England
Bayeux-tapetet fremstiller hændelserne, der førte til slaget ved Hastings og selve slaget. Den normanniske erobring af England begyndte i 1066 med Vilhelm Erobrerens invasion af Kongeriget England og hans sejr i slaget ved Hastings.
Englands historie og Normanniske erobring af England · Normanniske erobring af England og Vilhelm Erobreren ·
Northumbria
Nord- og Centralengland omkring år 802.Dansk-angelsaksiske jarldømmer omkring år 1025. Northumbria er markeret i gult. Northumbria var i middelalderen et af de angelsaksiske kongedømmer i England.
Englands historie og Northumbria · Northumbria og Vilhelm Erobreren ·
Slaget ved Hastings
Slaget ved Hastings fandt sted 14. oktober 1066 ved byen Hastings i Sussex i det sydøstlige England og var det afgørende slag i den normanniske erobring af England.
Englands historie og Slaget ved Hastings · Slaget ved Hastings og Vilhelm Erobreren ·
Slaget ved Stamford Bridge
Slaget ved Stamford Bridge i England stod den 25. september 1066 mellem en invaderende hær anført af den norske konge Harald Hårderåde og en hær under den nykronede engelske konge Harold Godwinson.
Englands historie og Slaget ved Stamford Bridge · Slaget ved Stamford Bridge og Vilhelm Erobreren ·
Svend Tveskæg
Svend Tveskæg eller Sven Tveskæg (født 17. april 963, død 3. februar 1014) var konge af Danmark ca.
Englands historie og Svend Tveskæg · Svend Tveskæg og Vilhelm Erobreren ·
Vikinger
Vikingeskibsmuseet i Oslo. Vikinger (fra norrønt víkingar) var nordiske søfarere, der rejste, plyndrede og handlede i Nordeuropa.
Englands historie og Vikinger · Vikinger og Vilhelm Erobreren ·
Vilhelm 2. af England
Vilhelm 2.
Englands historie og Vilhelm 2. af England · Vilhelm 2. af England og Vilhelm Erobreren ·
Wales
Wales (Cymru) er et land der er en del af Storbritannien.
Englands historie og Wales · Vilhelm Erobreren og Wales ·
Winchester
Baggrund af Winchester centrum Winchester er en by nær grænsen mellem det sydvestlige og sydøstlige England med ca.
Englands historie og Winchester · Vilhelm Erobreren og Winchester ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Englands historie og Vilhelm Erobreren
- Hvad de har til fælles Englands historie og Vilhelm Erobreren
- Ligheder mellem Englands historie og Vilhelm Erobreren
Sammenligning mellem Englands historie og Vilhelm Erobreren
Englands historie har 381 relationer, mens Vilhelm Erobreren har 189. Da de har til fælles 45, den Jaccard indekset er 7.89% = 45 / (381 + 189).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Englands historie og Vilhelm Erobreren. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge:
