Ligheder mellem Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder og Liberalisme
Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder og Liberalisme har 11 ting til fælles (i Unionpedia): Charles-Louis de Secondat Montesquieu, Den Franske Revolution, Ejendomsret, FN's Verdenserklæring om Menneskerettighederne, Frankrig, John Locke, Lovgivende magt, Magtadskillelse, Menneskerettighederne, Religionsfrihed, Ytringsfrihed.
Charles-Louis de Secondat Montesquieu
Charles-Louis de Secondat, baron de la Brède et de Montesquieu (født 18. januar 1689 på Château de la Brède, død 10. februar 1755 i Paris) var en fransk forfatter og politolog.
Charles-Louis de Secondat Montesquieu og Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder · Charles-Louis de Secondat Montesquieu og Liberalisme ·
Den Franske Revolution
Jean-Pierre Houël, ''Stormen på Bastillen'', 14. juli 1789. Den franske revolution er betegnelsen for en periode med politiske omvæltninger, som fandt sted i Frankrig 1789-1799, og som medførte enevældens fald og borgerskabets første store politiske fremstød.
Den Franske Revolution og Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder · Den Franske Revolution og Liberalisme ·
Ejendomsret
Ejendomsret er den juridiske iværksættelse af den grundholdning, at det er muligt og ønskværdigt for et menneske at eje goder på en sådan måde, at den ene respekterer den andens ret til at forbeholde sig brugsretten til et gode, og at denne ret kan afhændes mod en passende kompensation, som udmåler godets øjeblikkelige og stedlige bytteværdi.
Ejendomsret og Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder · Ejendomsret og Liberalisme ·
FN's Verdenserklæring om Menneskerettighederne
Eleanor Roosevelt med FN's erklæring om menneskerettighederne (1949) FN's Verdenserklæring om Menneskerettighederne blev vedtaget af FN i 1948.
Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder og FN's Verdenserklæring om Menneskerettighederne · FN's Verdenserklæring om Menneskerettighederne og Liberalisme ·
Frankrig
Frankrig (France), officielt Den Franske Republik (République française), er et land i Vesteuropa.
Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder og Frankrig · Frankrig og Liberalisme ·
John Locke
John Locke (født 29. august 1632 i Wrington, død 28. oktober 1704) var en engelsk filosof, der primært var optaget af samfundsforhold og erkendelsesteori (epistemologi).
Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder og John Locke · John Locke og Liberalisme ·
Lovgivende magt
I Danmark er den lovgivende magt i praksis placeret hos Folketinget, der har hjemsted på Christiansborg. Den lovgivende magt er et organ, der har magt til at vedtage love.
Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder og Lovgivende magt · Liberalisme og Lovgivende magt ·
Magtadskillelse
Forside til ''De l'esprit des lois'' af Montesquieu fra 1748. Magtadskillelse eller magtdeling er navne for idéen om, at magten i en stat forfatningsmæssigt skal deles mellem to eller flere (mere eller mindre) uafhængige magtpoler, for at disse skal opveje og kontrollere hinanden og sikre, at en person eller gruppe ikke får for meget magt.
Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder og Magtadskillelse · Liberalisme og Magtadskillelse ·
Menneskerettighederne
''Erklæring om rettigheder for mennesker og borgere'' godkendt af Frankrigs nationalforsamling, den 26. august 1789. Udtrykket Menneskerettighederne dækker almindeligvis over Verdenserklæringen om Menneskerettighederne, som blev vedtaget af FN's generalforsamling den 10. december 1948.
Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder og Menneskerettighederne · Liberalisme og Menneskerettighederne ·
Religionsfrihed
Tros- og religionsfrihed er en del af frihedsrettighederne og giver i det store hele mennesker lov til at have den tro, som de selv ønsker, uden den er dem påtvungen på nogen måde.
Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder og Religionsfrihed · Liberalisme og Religionsfrihed ·
Ytringsfrihed
Émile Zola, fransk forfatter, der skrev det verdensberømte åbne brev: ''J'accuse'' (Jeg anklager) om Dreyfus-affæren, der drejede sig om en domfældelse af en uskyldig. Brevet var stilet til den franske præsident og blev offentliggjort i avisen ''L'Aurore'' den 13. januar 1898. Zola indser i brevet, at hans ytring er en lovovertrædelse (injurie), men skriver det alligevel som en samvittighedshandling. Han blev da også idømt fængselsstraf for det. Ytringsfrihed er retten til frit at udtrykke sin mening i skrift og tale uden andres forudgående godkendelse, og står dermed i modsætning til censur.
Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder og Ytringsfrihed · Liberalisme og Ytringsfrihed ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder og Liberalisme
- Hvad de har til fælles Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder og Liberalisme
- Ligheder mellem Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder og Liberalisme
Sammenligning mellem Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder og Liberalisme
Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder har 47 relationer, mens Liberalisme har 258. Da de har til fælles 11, den Jaccard indekset er 3.61% = 11 / (47 + 258).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder og Liberalisme. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: