Esperanto og Frikativ konsonant

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Esperanto og Frikativ konsonant

Esperanto vs. Frikativ konsonant

Esperanto er et kunstsprog, som har til formål at gøre mennesker med forskellige modersmål i stand til at kommunikere lettere med hinanden. Frikativer (latin fricō 'gnide') eller spiranter (latin spīrō 'ånde'), på dansk hæmmelyd, er konsonanter, der dannes ved, at taleorganerne lukkes halvt og dermed fremkalder en gnidning (i modsætning til klusiler, hvor taleorganerne lukkes helt).

Ligheder mellem Esperanto og Frikativ konsonant

Esperanto og Frikativ konsonant har 2 ting til fælles (i Unionpedia): Klusil konsonant, Konsonant.

Klusil konsonant

Klusiler (lat. clūsilis "som lukker") eller lukkelyde er konsonanter, der dannes ved at taleorganerne lukker helt for luftstrømmen.

Esperanto og Klusil konsonant · Frikativ konsonant og Klusil konsonant · Se mere »

Konsonant

En konsonant er en sproglyd, der dannes, når luften fra lungerne bremses af andet end stemmebåndene, når den udtales.

Esperanto og Konsonant · Frikativ konsonant og Konsonant · Se mere »

Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål

I hvad der synes Esperanto og Frikativ konsonant
Hvad de har til fælles Esperanto og Frikativ konsonant
Ligheder mellem Esperanto og Frikativ konsonant

Sammenligning mellem Esperanto og Frikativ konsonant

Esperanto har 102 relationer, mens Frikativ konsonant har 2. Da de har til fælles 2, den Jaccard indekset er 1.92% = 2 / (102 + 2).

Referencer

Denne artikel viser forholdet mellem Esperanto og Frikativ konsonant. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge:

Unionpedia er et koncept kort eller semantisk netværk organiseret som et leksikon eller ordbog. Det giver en kort definition af hver koncept og dets relationer.

Dette er en kæmpe online mental kort, der tjener som grundlag for koncept diagrammer. Det er gratis at bruge og hver artikel eller et dokument kan downloades. Det er et værktøj, ressource eller reference for studier, forskning, uddannelse, læring eller undervisning, der kan bruges af lærere, pædagoger, elever eller studerende; for den akademiske verden: til skole, primær, sekundær, gymnasium, midten, college, teknisk grad, gymnasium, universitet, bachelor, kandidat- eller ph.d.-grader; til papirer, rapporter, projekter, ideer, dokumentation, undersøgelser, resuméer, eller speciale. Her er definitionen, forklaring, beskrivelse, eller betydningen af hver væsentlig, som du har brug for information, og en liste over deres tilknyttede begreber som en ordliste. Fås i Dansk, Engelsk, Spansk, Portugisisk, Japansk, Kinesisk, Fransk, Tysk, Italiensk, Polere, Hollandsk, Russisk, Arabisk, Hindi, Svensk, Ukrainsk, Ungarsk, Catalansk, Tjekkisk, Hebraisk, Finsk, Indonesisk, Norwegian, rumænsk, tyrkisk, vietnamesisk, koreansk, thai, græsk, bulgarsk, kroatisk, slovakisk, litauisk, filippinsk, lettisk, estisk og slovensk. Flere sprog snart.

Oplysningerne er baseret på artikler fra Wikipedia og andre Wikimedia-projekter, og de er tilgængelige under Creative Commons Attribution-ShareAlike-licens.

Unionpedia er ikke godkendt af eller tilknyttet Wikimedia Foundation.

Google Play, Android og Google Play-logoet er varemærker tilhørende Google Inc.

Fortrolighedspolitik

Sprog