Estrid Svendsdatter og Jellingdynastiet

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Estrid Svendsdatter og Jellingdynastiet

Estrid Svendsdatter vs. Jellingdynastiet

Estrid Svendsdatter, også kendt som Margrethe (før 1005 - efter 1057) var titulær dronning af Danmark mens hendes søn, Svend Estridsen (opkaldt efter hende) var konge (1047-til hendes død). Jellingdynastiet (også kaldet Gorm den Gamles slægt eller Gormslægten eller mere sjældent Jelling-Slægten eller Det Gormske Kongehus) er betegnelsen for et regerende dansk fyrstehus, der menes at være grundlagt af Hardeknud (også kaldet Knud 1.) måske i begyndelsen af det 10. århundrede.

Harald Blåtand

Harald Blåtand, Harald Gormsson, Harald den Gode eller Harald Gormsen ((oldnordisk: Haraldr Blátönn) ukendt fødselsår, død senest 987) var søn af kong Gorm den Gamle og dronning Thyra Dannebod.

Estrid Svendsdatter og Harald Blåtand · Harald Blåtand og Jellingdynastiet · Se mere »

Knud Danaást

Mindekrans i Jelling Kirke d. 17. oktober 2022 på 1060-års dagen for Knud Danaásts død, placeret ved siden af det sted, som af flere bedømmes at kunne rumme de jordiske rester af Knud Danaást (markeret med en sølvstribe i gulvet). Knud Danaást (ofte blot Knud Danaast eller lejlighedsvis Knud Dane-Ast og mere sjældent Knud Danast,Adam Oehlenschläger: "Erik og Abel. Tragoedie". I (udgivne af F. L. Liebenberg). København, 1858. (s. 265) Knud DaneaastSnorre Sturlessøn:, København, 1633 (s. 119) og (især norsk og svensk) Knut DanaåstFlatøybok bind 1, Saga Bok, Stavanger, 2014, (ss. 229-230)) eller Knud Gormsen (død 17. oktober 962 i LeinsterSven Rosborn & Tomas Sielski: Vikingekongens guldskat, Malmø, 2021 (ss. 334-335)) var ældste søn af Gorm den Gamle og Thyra Danebod og hans yngre brødre var Harald og Toke (foruden et ikke nærmere præcist kendt antal brødre, der ikke nåede voksenalderen).

Estrid Svendsdatter og Knud Danaást · Jellingdynastiet og Knud Danaást · Se mere »

Knud den Store

Knud den StoreBolton, The Empire of Cnut the Great: Conquest and the Consolidation of Power in Northern Europe in the Early Eleventh Century (Leiden, 2009) (oldengelsk: Cnut se Micela, Knútr inn ríki (født ca. 995, død 12. november 1035 i Shaftesbury) også omtalt som Knud 2., men egentlig nok snarere Knud 4., var konge af Danmark 1018-1035, af England 1016-1035 og af Norge 1028-1035, der tilsammen ofte bliver omtalt som Nordsøimperiet. Han var søn af Svend Tveskæg, hvilket også gav ham patronymet Sveinsson (oldnordisk) Sweynsson (engelsk). Trods hans store samtidige betydning svandt arven efter Knud den Store hurtigt, først med hans børns død mindre end et tiår efter hans egen og endeligt med den normanniske erobring af England i 1066. Han bliver populært omtalt i legenden om Kong Knud og tidevandet, der bygger på en fortælling om, hvordan Knud som en vis konge irettesatte sine hoffolk for deres sleske adfærd. Som dansk prins vandt Knud tronen i England i 1016 i kølvandet på flere hundrede års vikingeaktivitet i det nordvestlige Europa. Da han senere besteg den danske trone i 1018 bragte han den engelske og danske krone sammen. Knud forsøgte at bevare sin magtbase ved at forene danerne og englænderne igennem fælles kulturelle bånd af rigdom og tradition samt via ren brutalitet. Efter et årti i konflikt med modstandere i Skandinavien tog Knud Norges krone i Trondheim i 1028. Knud kontrollerede den svenske by Sigtuna (der er slået mønter her, som kalder ham konge, men der er andre nedskrevne kilder om hans erobring eller okkupation af byen). Herredømmet over England gav danerne en vigtig forbindelse til havområdet mellem Storbritannien og Irland, hvor Knud, ligesom hans fader før ham, havde store interesser og udøvede stor indflydelse blandt norrøn-gælerne. Knuds besiddelser i form af Englands bispedømmer og de kontinentale bispedømmer i Danmark, som den tysk-romerske ærkebiskop af Bremen ellers havde højhedsretten over, var en kilde til stor prestige og en løftestang i forhold til den katolske kirke og blandt mange magnater i kristendommen (han modtog store indrømmelser, som bl.a. prisen på pallium til hans biskopper, selvom de stadig måtte rejse for at få den, samt de afgifter hans folk måtte betale på vej til Rom). Efter hans sejr i 1026 over Norge og Sverige, på vej tilbage fra Rom, hvor han deltog i kroningen af den tysk-romerske kejser Konrad 2., udnævnte han sig selv som "Konge over hele England og Danmark og nordmændene og nogle af svenskerne".Lawson, Cnut, s. 97. De angelsaksiske konger brugte titlen "king of the English". Knuds titel var ealles Engla landes cyning - Konge over hele England ("king of all England"). Middelalderhistorikeren Norman Cantor har kaldt ham for "den mest effektive konge i angelsaksisk historie".

Estrid Svendsdatter og Knud den Store · Jellingdynastiet og Knud den Store · Se mere »

Svend Estridsen

Fantasiportræt fra 17. århundrede. Svend Estridsen eller Svend Estridsøn (Svend 2., i samtiden også kaldet Svend den Yngre; født ca. 1019, død 28. april 1076 i Søderup, Hjordkær Sogn, Sønderjylland) var konge af Danmark fra 1047 til sin død.

Estrid Svendsdatter og Svend Estridsen · Jellingdynastiet og Svend Estridsen · Se mere »

Svend Tveskæg

Svend Tveskæg eller Sven Tveskæg (født 17. april 963, død 3. februar 1014) var konge af Danmark ca.

Estrid Svendsdatter og Svend Tveskæg · Jellingdynastiet og Svend Tveskæg · Se mere »

Tove af Danmark

Tove af Danmark (Tove fra Venden (Tófa) ca. 970) var dronning af Danmark ved sit giftermål med Harald Blåtand i 960'erne.

Estrid Svendsdatter og Tove af Danmark · Jellingdynastiet og Tove af Danmark · Se mere »