Etik og Konsekvensetik

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Etik og Konsekvensetik

Etik vs. Konsekvensetik

Etik og moral er begreber, der i bredeste forstand betegner synspunkter om, hvordan man bør opføre sig. Konsekvensetik, også kaldt nytteetik, konsekventialisme eller utilitarisme, er den form for etik, der vurderer en handling ud fra de konsekvenser, den medfører.

Dydsetik

Dydsetik er en bred betegnelse for en række etiske teorier, som understreger karakterens og dydens rolle for at gøre det etisk rigtige.

Dydsetik og Etik · Dydsetik og Konsekvensetik · Se mere »

Etik

Etik og moral er begreber, der i bredeste forstand betegner synspunkter om, hvordan man bør opføre sig.

Etik og Etik · Etik og Konsekvensetik · Se mere »

Godhed (filosofi)

I de abrahamitiske religioner – jødedom, kristendom og islam, repræsenteres godheden som regel af Gud. Godhed eller velvilje er et filosofisk og religiøst begreb som er modsætningen til ondskab og betegner det som er moralsk rigtigt.

Etik og Godhed (filosofi) · Godhed (filosofi) og Konsekvensetik · Se mere »

Handling (virke)

Ordet handling er et tysk låneord.

Etik og Handling (virke) · Handling (virke) og Konsekvensetik · Se mere »

Konsekvens

En konsekvens vil sige en logisk følge af noget forudgående, der enten kan være et faktum, som man empirisk eller logisk har fundet frem til, eller en hændelsesmæssig årsag til, at noget sker.

Etik og Konsekvens · Konsekvens og Konsekvensetik · Se mere »

Pligtetik

Pligtetik (af græsk deon (δέον), pligt) også kaldet deontologi) er en filosofisk teori om at valg bør baseres på regler eller moralske principper, og at "det rigtige valg" vejer tungere end resultaterne. Det normative fundament findes i, at mennesket har visse pligter som er absolutte og ufravigelige. Pligtetik indtager det standpunkt at en handlings moralske værdi er uafhængig af værdien af dens konsekvenser. Det vigtigste for pligtetikken, i den kantianske tradition, er den gode vilje og respekten for menneskets medfødte rettigheder (begrebet "den gode vilje" er dog mere centralt i moderne dydsetik). Modsat mener konsekventialister, at den rette handling maksimerer gode konsekvenser af en upartisk bestemmelse af godt og ondt. Pligtetikkens hovedskikkelse er den tyske filosof Immanuel Kant. I sit moralfilosofiske hovedværk Grundlegung zur Metaphysik der Sitten taler han stærkt for, at mennesket i sig selv er et mål, der har visse rettigheder. Det er i skarp modsætning til den senere utilitarisme, der både ser mennesket som et middel og et mål, idet de er midlet til at generere velvære, som er målet. Pligtetikken er således i høj grad en rettighedstænkning.

Etik og Pligtetik · Konsekvensetik og Pligtetik · Se mere »

Utilitarisme

Utilitarisme betyder nyttefilosofi.

Etik og Utilitarisme · Konsekvensetik og Utilitarisme · Se mere »