Logo
Unionpedia
Meddelelse
Nu på Google Play
Ny! Hent Unionpedia på din Android™ enhed!
Gratis
Hurtigere adgang end browser!
 

Exoplanet og Udenjordisk liv

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Exoplanet og Udenjordisk liv

Exoplanet vs. Udenjordisk liv

Kunstners forestilling af planeten OGLE-2005-BLG-390Lb, som kredser om dets stjerne 20.000 lysår fra Jorden. Gravitationel mikrolinsning Formalhaut b var den første exoplanet der kunne observeres direkte HR 8799 med fire exoplaneter observeret direkte En exoplanet, eksoplanet eller ekstrasolar planet er en planet, der kredser om en anden stjerne end Solen. Udenjordisk liv er defineret, som liv som ikke har oprindelse fra planeten jorden.

Ligheder mellem Exoplanet og Udenjordisk liv

Exoplanet og Udenjordisk liv har 16 ting til fælles (i Unionpedia): Atmosfære (himmellegeme), Biosignatur, Brint, Den beboelige zone, Drakes ligning, Grundstof, Ilt, Jorden, Liv, Måne, Månen, Planet, SETI, Solen, Stjerne, Svovl.

Atmosfære (himmellegeme)

Atmosfæriske gasser spreder blåt lys mere end lys med andre bølgelængder, hvilket giver Jorden en blå stråleglans, når man ser den fra rummet. Jordens atmosfære gør at himmelen ser rød ud når solen står under horisonten (skyldes Mie spredning). Atmosfære (atmós for tåge, damp og sphaîra for kugle) er det generelle navn på et lag med gas, som kan ligge rundt om et legeme med tilstrækkelig stor masse.

Atmosfære (himmellegeme) og Exoplanet · Atmosfære (himmellegeme) og Udenjordisk liv · Se mere »

Biosignatur

En biosignatur er et stof eller et fænomen, der kan stamme fra tidligere eller nuværende liv.

Biosignatur og Exoplanet · Biosignatur og Udenjordisk liv · Se mere »

Brint

Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen (brint). Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.

Brint og Exoplanet · Brint og Udenjordisk liv · Se mere »

Den beboelige zone

Et eksempel baseret på lysstyrke til at forudsige den beboelige zone i et solsystem Den beboelige zone eller guldlokzonen er et begreb der bruges i astronomien og astrobiologien til at betegne et område omkring en stjerne, hvor der er betingelser for liv, som vi kender det på Jorden.

Den beboelige zone og Exoplanet · Den beboelige zone og Udenjordisk liv · Se mere »

Drakes ligning

Drakes ligning blev fremsat i 1961 af den amerikanske astronom og kosmolog Frank D. Drake (f. 1930).

Drakes ligning og Exoplanet · Drakes ligning og Udenjordisk liv · Se mere »

Grundstof

Det periodiske system klipper, hvilke som udnyttes industrielt - og ædelmetaller. Et grundstof er et kemisk stof, der udelukkende består af atomer med samme atomnummer (dvs. har samme antal protoner i kernen) – for eksempel jern, der udelukkende består af jernatomer Fe, eller brom, der i ren form udelukkende består af molekyler med formlen Br2.

Exoplanet og Grundstof · Grundstof og Udenjordisk liv · Se mere »

Ilt

Ilt, eller oxygen, er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.

Exoplanet og Ilt · Ilt og Udenjordisk liv · Se mere »

Jorden

Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.

Exoplanet og Jorden · Jorden og Udenjordisk liv · Se mere »

Liv

Diagram over en typisk ægte bakteriecelle: Cyanobakterie. Det formodes at fotosyntetiserende mikrober - muligvis cyanobakterier - er skyld i jordens "iltkatastrofe", hvilket muliggjorde flercellet liv (fx mennesker). Skanning elektron mikroskopi billede af celler af arkæen ''Methanohalophilus mahii''. eukaryot celle, der er kendetegnet ved at have en cellekerne. Organeller:(1) nucleolus(2) cellekerne(3) ribosom(4) vesikel(5) ru endoplasmatisk reticulum (ER)(6) Golgiapparat(7) Cytoskelet(8) glat endoplasmatisk reticulum(9) mitochondrie(10) vakuole(11) cytoplasma(12) lysosom(13) centrioler. DNA udgør et centralt element i begrebet "Liv". Eksempel på en RNA-streng. Her en del af RNA'et i Coronavirus, der fungerer som signalsegment. Liv er den egenskab som deles af alle organismer.

Exoplanet og Liv · Liv og Udenjordisk liv · Se mere »

Måne

En måne (også kaldet naturlig satellit el. drabant) er et større objekt i kredsløb om en planet, dværgplanet, asteroide eller komet.

Exoplanet og Måne · Måne og Udenjordisk liv · Se mere »

Månen

Månen er Jordens eneste måne og den femtestørste naturlige satellit i solsystemet.

Exoplanet og Månen · Månen og Udenjordisk liv · Se mere »

Planet

Planeterne i vores solsystem En planet (fra græsk, πλανήτης αστήρ (planítis astír), der betyder "vandrende stjerne") er et himmellegeme, der opfylder en række kriterier.

Exoplanet og Planet · Planet og Udenjordisk liv · Se mere »

SETI

SETI (akronym for Search for Extra-Terrestrial Intelligence) er et projekt baseret på organiserede forsøg på at opdage liv i rummet.

Exoplanet og SETI · SETI og Udenjordisk liv · Se mere »

Solen

Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.

Exoplanet og Solen · Solen og Udenjordisk liv · Se mere »

Stjerne

HR-diagrammet En stjernes løgringe af grundstoffer lige inden døden. Arealernes størrelse afspejler forholdet mellem mængderne af de forskellige grundstoffer, dog ikke den egentlige størrelse. En stjerne er en glødende kugle af plasma, der er i dynamisk balance, idet den holdes sammen af tyngdekraften og udspilet af strålingstrykket fra dens indre fusionsprocesser.

Exoplanet og Stjerne · Stjerne og Udenjordisk liv · Se mere »

Svovl

Svovl (på latin sulpur, sulphur el. sulfur; på græsk θείον (theion)) er det 16.

Exoplanet og Svovl · Svovl og Udenjordisk liv · Se mere »

Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål

Sammenligning mellem Exoplanet og Udenjordisk liv

Exoplanet har 99 relationer, mens Udenjordisk liv har 77. Da de har til fælles 16, den Jaccard indekset er 9.09% = 16 / (99 + 77).

Referencer

Denne artikel viser forholdet mellem Exoplanet og Udenjordisk liv. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge:

Hej! Vi er på Facebook nu! »