Fermats sidste sætning og Indbyrdes primisk

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Fermats sidste sætning og Indbyrdes primisk

Fermats sidste sætning vs. Indbyrdes primisk

Pierre de Fermat Fermats sidste sætning (også kaldet Fermat-Wiles-sætningen) er et af de mest berømte teoremer i matematikkens historie. I talteorien siges to heltal a og b at være indbyrdes primiske eller relative primtal, hvis de eneste heltal, der går op i begge tal, er 1 og −1, eller, ækvivalent, hvis deres største fælles divisor er 1.

Ligheder mellem Fermats sidste sætning og Indbyrdes primisk

Fermats sidste sætning og Indbyrdes primisk har 2 ting til fælles (i Unionpedia): Heltal, Naturligt tal.

Heltal

Heltal er tal der kan skrives uden brug af brøker eller decimaler.

Fermats sidste sætning og Heltal · Heltal og Indbyrdes primisk · Se mere »

Naturligt tal

I matematikken er et naturligt tal enten et positivt heltal (1, 2, 3,...) eller et ikke-negativt heltal (0, 1, 2,...). Den første definition benyttes ofte af talteoretikere, mens den anden ofte benyttes af mængdeteoretikere, logikere og dataloger.

Fermats sidste sætning og Naturligt tal · Indbyrdes primisk og Naturligt tal · Se mere »

Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål

I hvad der synes Fermats sidste sætning og Indbyrdes primisk
Hvad de har til fælles Fermats sidste sætning og Indbyrdes primisk
Ligheder mellem Fermats sidste sætning og Indbyrdes primisk

Sammenligning mellem Fermats sidste sætning og Indbyrdes primisk

Fermats sidste sætning har 48 relationer, mens Indbyrdes primisk har 11. Da de har til fælles 2, den Jaccard indekset er 3.39% = 2 / (48 + 11).

Referencer

Denne artikel viser forholdet mellem Fermats sidste sætning og Indbyrdes primisk. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge:

Unionpedia er et koncept kort eller semantisk netværk organiseret som et leksikon eller ordbog. Det giver en kort definition af hver koncept og dets relationer.

Dette er en kæmpe online mental kort, der tjener som grundlag for koncept diagrammer. Det er gratis at bruge og hver artikel eller et dokument kan downloades. Det er et værktøj, ressource eller reference for studier, forskning, uddannelse, læring eller undervisning, der kan bruges af lærere, pædagoger, elever eller studerende; for den akademiske verden: til skole, primær, sekundær, gymnasium, midten, college, teknisk grad, gymnasium, universitet, bachelor, kandidat- eller ph.d.-grader; til papirer, rapporter, projekter, ideer, dokumentation, undersøgelser, resuméer, eller speciale. Her er definitionen, forklaring, beskrivelse, eller betydningen af hver væsentlig, som du har brug for information, og en liste over deres tilknyttede begreber som en ordliste. Fås i Dansk, Engelsk, Spansk, Portugisisk, Japansk, Kinesisk, Fransk, Tysk, Italiensk, Polere, Hollandsk, Russisk, Arabisk, Hindi, Svensk, Ukrainsk, Ungarsk, Catalansk, Tjekkisk, Hebraisk, Finsk, Indonesisk, Norwegian, rumænsk, tyrkisk, vietnamesisk, koreansk, thai, græsk, bulgarsk, kroatisk, slovakisk, litauisk, filippinsk, lettisk, estisk og slovensk. Flere sprog snart.

Oplysningerne er baseret på artikler fra Wikipedia og andre Wikimedia-projekter, og de er tilgængelige under Creative Commons Attribution-ShareAlike-licens.

Unionpedia er ikke godkendt af eller tilknyttet Wikimedia Foundation.

Google Play, Android og Google Play-logoet er varemærker tilhørende Google Inc.

Fortrolighedspolitik

Sprog