Ligheder mellem Fermats sidste sætning og Matematikkens historie
Fermats sidste sætning og Matematikkens historie har 14 ting til fælles (i Unionpedia): Andrew Wiles, Den pythagoræiske læresætning, Diofant, Diofantisk ligning, Græsk (sprog), Kurt Gödel, Leonhard Euler, Matematiker, Naturligt tal, Pierre de Fermat, Primtal, Pythagoræiske tal, 17. århundrede, 20. århundrede.
Andrew Wiles
Sir Andrew John Wiles (født 11. april 1953) er en engelsk-amerikansk matematiker, der forsker i talteori på Princeton University.
Andrew Wiles og Fermats sidste sætning · Andrew Wiles og Matematikkens historie ·
Den pythagoræiske læresætning
Et visuelt bevis for den pythagoræiske læresætning. Den pythagoræiske læresætning beskriver forholdet mellem sidelængderne i en retvinklet trekant.
Den pythagoræiske læresætning og Fermats sidste sætning · Den pythagoræiske læresætning og Matematikkens historie ·
Diofant
Omslag på Diofants ''Arithmetica'', der blev oversat til latin og udgivet i 1621 Diofant af Alexandria (græsk: Διόφαντος ὁ Ἀλεξανδρεύς, født cirka 200/214 – død cirka 284/298) var en græsk matematiker.
Diofant og Fermats sidste sætning · Diofant og Matematikkens historie ·
Diofantisk ligning
En diofantisk ligning er en ligning, hvor der kun accepteres hele tal (1,2,3,4,...) som løsninger og navnet referer til Diofant af Alexandria en græsk matematiker.
Diofantisk ligning og Fermats sidste sætning · Diofantisk ligning og Matematikkens historie ·
Græsk (sprog)
Græsk (græsk: Ελληνικά, IPA "hellensk") er en selvstændig hovedgren af de indoeuropæiske sprog med mere end 3500 års dokumenteret historie.
Fermats sidste sætning og Græsk (sprog) · Græsk (sprog) og Matematikkens historie ·
Kurt Gödel
Kurt Friedrich Gödel (født 28. april 1906 i Brno, død 14. januar 1978 i Princeton) var østrigsk logiker og matematiker.
Fermats sidste sætning og Kurt Gödel · Kurt Gödel og Matematikkens historie ·
Leonhard Euler
Leonhard Euler (født 15. april 1707 i Basel, Schweiz, død 18. september 1783 i Sankt Petersborg, Rusland) var en schweizisk matematiker og fysiker.
Fermats sidste sætning og Leonhard Euler · Leonhard Euler og Matematikkens historie ·
Matematiker
Leonhard Euler betragtes af mange mennesker som en af de største matematikere nogensinde. Maleriet er malet af Jakob Emanuel Handmann, 1753 En matematiker er en person, som undersøger hvordan matematikken fungerer.
Fermats sidste sætning og Matematiker · Matematiker og Matematikkens historie ·
Naturligt tal
I matematikken er et naturligt tal enten et positivt heltal (1, 2, 3,...) eller et ikke-negativt heltal (0, 1, 2,...). Den første definition benyttes ofte af talteoretikere, mens den anden ofte benyttes af mængdeteoretikere, logikere og dataloger.
Fermats sidste sætning og Naturligt tal · Matematikkens historie og Naturligt tal ·
Pierre de Fermat
Pierre de Fermat (født 17. august 1601 / 1607/08, død 12. januar 1665) var en fransk jurist og amatørmatematiker.
Fermats sidste sætning og Pierre de Fermat · Matematikkens historie og Pierre de Fermat ·
Primtal
Det højest kendte primtal efter år Et primtal er et positivt heltal større end 1, der ikke er deleligt med andre hele positive tal end 1 og tallet selv, kaldet de trivielle divisorer.
Fermats sidste sætning og Primtal · Matematikkens historie og Primtal ·
Pythagoræiske tal
Pythagoræiske talsæt er hele positive talsæt der tilfredsstiller den pythagoræiske læresætning: Eksempler er (3, 4, 5) og (5, 12 13), der findes uendelig mange pythagoræiske talsæt.
Fermats sidste sætning og Pythagoræiske tal · Matematikkens historie og Pythagoræiske tal ·
17. århundrede
16. århundrede – 17.
17. århundrede og Fermats sidste sætning · 17. århundrede og Matematikkens historie ·
20. århundrede
19. århundrede – 20.
20. århundrede og Fermats sidste sætning · 20. århundrede og Matematikkens historie ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Fermats sidste sætning og Matematikkens historie
- Hvad de har til fælles Fermats sidste sætning og Matematikkens historie
- Ligheder mellem Fermats sidste sætning og Matematikkens historie
Sammenligning mellem Fermats sidste sætning og Matematikkens historie
Fermats sidste sætning har 48 relationer, mens Matematikkens historie har 215. Da de har til fælles 14, den Jaccard indekset er 5.32% = 14 / (48 + 215).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Fermats sidste sætning og Matematikkens historie. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: