Filioque og Koncilet i Efesos

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Filioque og Koncilet i Efesos

Filioque vs. Koncilet i Efesos

Helligånden i skikkelse af en due udblæses både fra Faderen og Sønnen (altertavle fra Boulbon, ca. 1450) Filioque er en bestemt tilføjelse til den nikæno-konstantinopolitanske trosbekendelse fra 381, der ikke var indeholdt i den oprindelige version. Koncilet i Efesus blev afholdt i 431 i Efesus (i det nuværende Tyrkiet under Kejser Theodosius II. Det var det tredje økumeniske koncil. Omkring 200 biskopper var tilstede fra starten; omkring 50 fra vest ankom i løbet af koncilet. Koncilets hovedtema var nestorianisme, en retning indenfor kristendommen som stærkt fremhævede Jesu Kristi menneskelige natur. Koncilfædrene mente at de lagde for meget vægt på hans menneskelige natur, hvilket blev på bekostning af hans guddommelige natur. Diskussionerne blev ført i en ophidset stemning. Nestorius blev fordømt for sin lære, som i hovedtræk gik ud på at Jomfru Maria fødte et menneske, Jesus Kristus, og ikke Gud eller Logos (Ordet, Guds søn). Logos boede i ham som i et tempel, og Kristus blev beskrevet som Theophoros, 'Gudebæreren'. Maria måtte dermed kadles Khristotokos (Kristi mor, Kristusfødersken) og ikke Theotokos, (Guds mor, Gudsfødersken). Koncilfædrene erklærede at Jesus var én person, ikke et "delt menneske". Han var fuldt ud Gud og fuldt ud menneske. De erklærede videre at Jomfru Maria var Theotokos, fordi hun ikke fødte et menneske, men Gud som menneske. De to naturer – guddommelig og menneskelig – var efter deres lære forenet på en sådan måde at de ikke kom i konflikt med hinanden. Den nikænske trosbekendelse blev bekræftet, og det blev slået fast at det ikke var tilladt at ændre trosbekendelsen. Koncilet fordømte også pelagianismen, en læreretning som hævdede at arvesynden ikke eksisterer, og at mennesket derfor kan frelse sig selv uden Guds indgriben. Kategori:Økumeniske konciler Kategori:Oldkirken.

Den nikæno-konstantinopolitanske trosbekendelse

Den nikæno-konstantinopolitanske trosbekendelse (lat. Nicaeno-Constantinopolitanum) eller den nikænske trosbekendelse (lat. Nicaenum) har sit navn efter kirkemøderne i Nikæa i 325, hvor en første udgave af bekendelsen blev vedtaget, og i Konstantinopel i 381, hvor den tidligere bekendelse blev udbygget til den version, man bruger i dag i den katolske kirke.

Den nikæno-konstantinopolitanske trosbekendelse og Filioque · Den nikæno-konstantinopolitanske trosbekendelse og Koncilet i Efesos · Se mere »

Jesus

Jesus (יֵשׁוּעַ‬; født ca. 4 f.Kr., død ca. 30 e.Kr.), Jesus af Nazaret, Jesus Kristus eller Kristus er den centrale person i kristendommen.

Filioque og Jesus · Jesus og Koncilet i Efesos · Se mere »

Ortodokse kirke

Den ortodokse kirke eller den græsk-katolske kirke eller ortodoksien (græsk hē orthē doxa betyder "den rette lovprisning" eller "den rette tro") er en fællesbetegnelse for den østlige kristendom.

Filioque og Ortodokse kirke · Koncilet i Efesos og Ortodokse kirke · Se mere »

Romerskkatolske kirke

Den romersk-katolske kirke (også kaldt Den katolske kirke) er den største af de kristne trossamfund - og verdens største trossamfund - med 1,4 milliarder døbte katolikker (pr. 2019).

Filioque og Romerskkatolske kirke · Koncilet i Efesos og Romerskkatolske kirke · Se mere »