Filip 1. af Parma og Ludvig 15. af Frankrig

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Filip 1. af Parma og Ludvig 15. af Frankrig

Filip 1. af Parma vs. Ludvig 15. af Frankrig

Filip 1., hertug af Parma (Felipe de Borbón y Farnesio; Filippo di Borbone) (– 18. juli 1765) var en spansk infant, der var hertug af det italienske hertugdømme Parma og Piacenza fra 1748 til 1765. Ludvig 15.

Den østrigske arvefølgekrig

Maria Theresia Den østrigske arvefølgekrig (1740–1748) er navnet på de militære konflikter, som udløstes efter kejser Karl 6.s død den 20. oktober 1740.

Den østrigske arvefølgekrig og Filip 1. af Parma · Den østrigske arvefølgekrig og Ludvig 15. af Frankrig · Se mere »

Huset Bourbon

Kongeriget Frankrig og Navarra) Huset Bourbon er et europæisk fyrstehus med oprindelse i Frankrig.

Filip 1. af Parma og Huset Bourbon · Huset Bourbon og Ludvig 15. af Frankrig · Se mere »

Louise Élisabeth af Frankrig

Louise Élisabeth af Frankrig (født 14. august 1727, død 6. december 1759) var den ældste datter af kong Ludvig 15. af Frankrig og dronning Marie Leszczyńska.

Filip 1. af Parma og Louise Élisabeth af Frankrig · Louise Élisabeth af Frankrig og Ludvig 15. af Frankrig · Se mere »

Ludvig 14. af Frankrig

Bourbonernes våben for Frankrig og Navarra siden foreningen af kronerne 1589 Ludvig 14. (Louis XIV, Louis le Grand; født 5. september 1638 i Saint-Germain-en-Laye, død 1. september 1715 i Versailles) var konge af Frankrig fra 1643 til 1715.

Filip 1. af Parma og Ludvig 14. af Frankrig · Ludvig 14. af Frankrig og Ludvig 15. af Frankrig · Se mere »

Oplysningstiden

Indledningen til Immanuel Kants afhandling ''Svar på spørgsmålet: Hvad er oplysning? (Beantwortung der Frage: Was ist Aufklärung?'') Halle 1799.Teksten lyder i oversættelse: "Oplysning er menneskets udtræden af dets selvforskyldte umyndighed. Umyndighed er en mangel på evne til at bruge sin forstand uden en andens styring. Selvforskyldt er denne umyndighed, når årsagen til den ikke ligger i forstandens mangler, men i manglende beslutsomhed og mod til at bruge den uden en andens ledelse. Sapere aude! Hav modet til at bruge din egen forstand! Er altså oplysningens valgsprog. Dovenskab og fejhed er grundene til, at så stor en del af menneskene til stadighed bliver ved med at være umyndige, til trods for at de for længst har erklæret naturen fri for fremmed styring; og til at det bliver så let for andre at opkaste sig til deres formyndere. Det er så bekvemt at være umyndig. Har jeg en bog, som har forstand i stedet for mig, en sjælesørger, der har samvittighed i stedet for mig, en læge, der vurderer diæten for mig osv. så har jeg ikke behov for selv at anstrenge mig."de sprog Der indledes med de berømte sætninger: ''"Oplysning er menneskets udgang af dets selvforskyldte umyndighed. Umyndighed er manglen på evne til at bruge sin forstand uden en andens ledelse. Selvforskyldt er denne umyndighed, når årsagen til den ikke ligger i forstandens mangler, men i manglende beslutsomhed og mod til at bruge den uden en andens ledelse."'' Oplysningstiden var en periode i Europas kulturhistorie fra ca.

Filip 1. af Parma og Oplysningstiden · Ludvig 15. af Frankrig og Oplysningstiden · Se mere »

Polske Arvefølgekrig

Belejringen af Danzig i 1734 Den Polske Arvefølgekrig eller Polske Tronfølgekrig (Wojna o sukcesję polską, 1733-1735) var en større europæisk konflikt, der havde sit udspring i en polsk borgerkrig, der opstod, da August 2. af Polen, kurfyrste af Sachsen og konge af Polen, døde, gjorde Stanislav Leczczinski krav på tronen, støttet af Spanien, Frankrig og Sardinien (Savoyen), mens Rusland og Østrig støttede August 2.s søn, August 3. Krigen brød ud i Polen og spredte sig derefter til Italien og Rhin-omåderne i Tyskland.

Filip 1. af Parma og Polske Arvefølgekrig · Ludvig 15. af Frankrig og Polske Arvefølgekrig · Se mere »

25. oktober

25.

25. oktober og Filip 1. af Parma · 25. oktober og Ludvig 15. af Frankrig · Se mere »