Hurtigere adgang end browser!Ligheder mellem Filosofi og Fornuft
Filosofi og Fornuft har 33 ting til fælles (i Unionpedia): Aristoteles, Baruch de Spinoza, Bevidsthed, David Hume, Edmund Husserl, Empirisme, Erkendelsesteori, Friedrich Nietzsche, Georg Wilhelm Friedrich Hegel, Gottfried Wilhelm Leibniz, Idealisme, Immanuel Kant, Islamisk filosofi, Jean-Jacques Rousseau, John Locke, Karl Marx, Kristendom, Kunst, Logik, Martin Heidegger, Matematik, Metafysik, Michel Foucault, Platon, Renæssancen, René Descartes, Søren Kierkegaard, Sprog, Staten (Platon), Thomas Hobbes, ..., Vesten, Viden, Videnskab. Expand indeks (3 mere) »
Aristoteles
Aristoteles (Ἀριστοτέλης Aristotélēs; født 384 f.Kr., død 322 f.Kr.) var en græsk filosof.
Aristoteles og Filosofi · Aristoteles og Fornuft ·
Baruch de Spinoza
Gravering af Spinoza. underskriftet i Latin, siger: ''"Iuedus et Atheista"'' (Jøde og Ateist) Statue af Baruch Spinoza i Haag. Første side af Spinozas ''magnum opus'' Spinozahus ved ''Spinozalaan'' i Rijnsburg. Statue af Baruch Spinoza i Voorburg. Baruch de Spinoza (født 24. november 1632, Amsterdam, død 21. februar 1677, Haag) var en nederlandsk filosof.
Baruch de Spinoza og Filosofi · Baruch de Spinoza og Fornuft ·
Bevidsthed
En fremstilling af bevidstheden. Af den engelske læge Robert Fludd (1574-1637). Den grundlæggende betydning af bevidsthed er oplevelse, det at opleve noget.
Bevidsthed og Filosofi · Bevidsthed og Fornuft ·
David Hume
David Hume (født 26. april 1711, død 25. august 1776) var en skotsk filosof og historiker.
David Hume og Filosofi · David Hume og Fornuft ·
Edmund Husserl
Edmund Husserl (døbt Edmund Gustav Albrecht Husserl født 8. april 1859, død 27. april 1938) var tysk filosof og skriver sig ind i filosofiens historie som grundlæggeren af den moderne fænomenologi.
Edmund Husserl og Filosofi · Edmund Husserl og Fornuft ·
Empirisme
Empirisme er en erkendelsesteori, der betoner erfaringens rolle i etablering af viden.
Empirisme og Filosofi · Empirisme og Fornuft ·
Erkendelsesteori
Erkendelsesteori (også kaldet epistemologi) er en gren inden for filosofien, som arbejder med egenskaberne, ophavet og grænserne for menneskelig viden og erkendelse.
Erkendelsesteori og Filosofi · Erkendelsesteori og Fornuft ·
Friedrich Nietzsche
Friedrich Wilhelm Nietzsche (født 15. oktober 1844, død 25. august 1900) var en tysk filosof, åndstænker, kulturkritiker, komponist, digter og filolog, hvis arbejde har haft en stor indflydelse på moderne filosofi.
Filosofi og Friedrich Nietzsche · Fornuft og Friedrich Nietzsche ·
Georg Wilhelm Friedrich Hegel
Georg Wilhelm Friedrich Hegel (født 27. august 1770 i Stuttgart, død 14. november 1831 i Berlin) var en tysk filosof.
Filosofi og Georg Wilhelm Friedrich Hegel · Fornuft og Georg Wilhelm Friedrich Hegel ·
Gottfried Wilhelm Leibniz
Gottfried Wilhelm Leibniz (født 1. juli 1646, død 1716), tysk rationalistisk filosof, matematiker og politisk rådgiver.
Filosofi og Gottfried Wilhelm Leibniz · Fornuft og Gottfried Wilhelm Leibniz ·
Idealisme
Idealisme i filosofisk forstand er den opfattelse, at virkeligheden egentlig er af åndelig art (objektiv idealisme), eller at virkeligheden kun eksisterer i det enkelte menneskes bevidsthed (subjektiv idealisme).
Filosofi og Idealisme · Fornuft og Idealisme ·
Immanuel Kant
Immanuel Kant (født 22. april 1724, død 12. februar 1804) var en tysk filosof.
Filosofi og Immanuel Kant · Fornuft og Immanuel Kant ·
Islamisk filosofi
Den islamiske filosofi eller arabiske filosofi omfatter den filosofiske tradition, der har udviklet sig i den muslimske verdenHøgel, Christian og Saer El-Jaichi (2020): Arabisk filosofi.
Filosofi og Islamisk filosofi · Fornuft og Islamisk filosofi ·
Jean-Jacques Rousseau
Jean-Jacques Rousseau (28. juni 1712 — 2. juli 1778) var en schweizisk filosof fra oplysningstiden.
Filosofi og Jean-Jacques Rousseau · Fornuft og Jean-Jacques Rousseau ·
John Locke
John Locke (født 29. august 1632 i Wrington, død 28. oktober 1704) var en engelsk filosof, der primært var optaget af samfundsforhold og erkendelsesteori (epistemologi).
Filosofi og John Locke · Fornuft og John Locke ·
Karl Marx
Karl Heinrich Marx (født 5. maj 1818 i Trier, død 14. marts 1883 i London) var en tysk sociolog, politisk økonom og filosof.
Filosofi og Karl Marx · Fornuft og Karl Marx ·
Kristendom
Glasmosaik i kirke i New South Wales med afbildning af kristendommens hovedfigur, Jesus Kristus Kristendom er en monoteistisk religion centreret om Jesus af Nazareth som han fremstilles i Det Nye Testamente.
Filosofi og Kristendom · Fornuft og Kristendom ·
Kunst
Kunst er forskellige former for menneskelig aktivitet, der bygger på tekniske færdigheder, fantasi, intuition, følelsesmæssig kraft og ideer, og som resulterer i et produkt – et kunstværk.
Filosofi og Kunst · Fornuft og Kunst ·
Logik
Den græske tænker og filosof Aristoteles anses som faderen til den klassiske logik. Logik (fra græsk λόγος, logos.
Filosofi og Logik · Fornuft og Logik ·
Martin Heidegger
Martin Heidegger (født 26. september 1889, død 26. maj 1976) var en tysk filosof og eksistentiel fænomenolog.
Filosofi og Martin Heidegger · Fornuft og Martin Heidegger ·
Matematik
Matematiklærer ved tavlen. Rafael. Eksempel på sammenhæng mellem algebra og geometri. Mandelbrotmængden er et eksempel på en fraktal. Perspektiviske trekanter. Forlænger man trekanternes respektive sider, mødes disse forlængelser (grå ubrudte) på en ret linje kaldet perspektivaksen. Linjer (blå prikkede) gennem trekanternes respektive hjørner vil mødes i perspektivcentret (forsvindingspunktet). - Allerede i 1600-tallet beviste den franske matematiker Girard Desargues, at hvis det første gælder, vil det andet også gælde, og omvendt. Matematik (fra oldgræsk μάθημα; máthēma: 'viden, læring, studie') er et vidensområde, der omfatter emner som tal (aritmetik og talteori), formler og relaterede strukturer (algebra), former og rummene, hvori de er indesluttet (geometri), og mængder og deres ændringer (kalkulus og analyse).
Filosofi og Matematik · Fornuft og Matematik ·
Metafysik
middelalderligt verdensbillede. Det blev første gang offentliggjort i den franske atronom Camille Flammarions bog ”Atmosfæren. Populær meteorologi.” (1888) Metafysik er en central del af den teoretiske filosofi.
Filosofi og Metafysik · Fornuft og Metafysik ·
Michel Foucault
Michel Foucault (født 15. oktober 1926 i Poitiers, død 25. juni 1984 i Paris) var en fransk filosof og idéhistoriker.
Filosofi og Michel Foucault · Fornuft og Michel Foucault ·
Platon
Platon (græsk: Πλάτων) (født ca. 428/427, død 348/347 f.Kr.) var en græsk filosof født i Athen.
Filosofi og Platon · Fornuft og Platon ·
Renæssancen
En forenklet oversigt over historien fra og med antikken. Renæssancen (fra fransk: renaissance, genfødsel) er en periode, der i store træk dækker 1400-tallet og 1500-tallet.
Filosofi og Renæssancen · Fornuft og Renæssancen ·
René Descartes
René Descartes (udtales dekɑːrt), født 31. marts 1596 i La Haye (nuv. Descartes), død 11. februar 1650 i Stockholm) var en fransk filosof og matematiker, der grundlagde den analytiske geometri. Det var Descartes, der opfandt det retvinklede koordinatsystem, som vi bruger det i dag. Han regnes desuden for en af de mest centrale skikkelser i moderne filosofi. Tillægsordene kartesisk og kartesiansk, som bruges i forbindelse med matematiske og filosofiske begreber, er begge afledt af Descartes' latinske navneform Cartesius. Descartes står som den ubestridte grundlægger af den moderne filosofi. Han var den første til at formulere omverdensproblemet og den moderne dualisme. Sjæl-legeme problemet er en konsekvens af hans dualisme. Alle problemer er stadig genstand for intensiv forskning.
Filosofi og René Descartes · Fornuft og René Descartes ·
Søren Kierkegaard
Søren Aabye Kierkegaard (født 5. maj 1813, død 11. november 1855) var en dansk teolog og filosof.
Filosofi og Søren Kierkegaard · Fornuft og Søren Kierkegaard ·
Sprog
Et sprog er et struktureret kommunikationssystem.
Filosofi og Sprog · Fornuft og Sprog ·
Staten (Platon)
Raphaels Platon fra freskoen ''Den athenske skole'' (1509). Staten (græsk: πολιτεία, politeia; latin: res publica) er Platons længste og mest indflydelsesrige dialog og har form af en sokratisk dialog.
Filosofi og Staten (Platon) · Fornuft og Staten (Platon) ·
Thomas Hobbes
Leviathan'' fra 1651. Thomas Hobbes of Malmesbury, i ældre tekster Thomas Hobbs of Malmsbury (født 5. april 1588, død 4. december 1679) var en engelsk filosof og politisk teoretiker.
Filosofi og Thomas Hobbes · Fornuft og Thomas Hobbes ·
Vesten
Normalt ikke anset for en del af Vesten Vesten, den vestlige verden, den vestlige civilisation eller Occidenten (modsat Orienten) er en kulturgeografisk fællesbetegnelse for en række lande, der kulturelt og ideologisk minder om hinanden idet de er liberale demokratier, retssamfund og markedsøkonomier.
Filosofi og Vesten · Fornuft og Vesten ·
Viden
Med viden menes oftest alt hvad en person har lært om et eller flere emner, gennem erfaring eller undervisning.
Filosofi og Viden · Fornuft og Viden ·
Videnskab
Videnskab fremskaffer viden Videnskab dækker over den systematiske metode, der bruges i fremskaffelsen, systematiseringen og udbredelse af viden, samt den viden, som er fremskaffet ved hjælp af en videnskabelig metode.
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Filosofi og Fornuft
- Hvad de har til fælles Filosofi og Fornuft
- Ligheder mellem Filosofi og Fornuft
Sammenligning mellem Filosofi og Fornuft
Filosofi har 179 relationer, mens Fornuft har 153. Da de har til fælles 33, den Jaccard indekset er 9.94% = 33 / (179 + 153).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Filosofi og Fornuft. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge:
