Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Filosofi og Oplysningstiden

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Filosofi og Oplysningstiden

Filosofi vs. Oplysningstiden

Rembrandts maleri "Filosoffen" fra 1633 Filosofi er i det moderne Vesten videnskaben vedrørende de grundlæggende vilkår for erkendelse og moral. Indledningen til Immanuel Kants afhandling ''Svar på spørgsmålet: Hvad er oplysning? (Beantwortung der Frage: Was ist Aufklärung?'') Halle 1799.Teksten lyder i oversættelse: "Oplysning er menneskets udtræden af dets selvforskyldte umyndighed. Umyndighed er en mangel på evne til at bruge sin forstand uden en andens styring. Selvforskyldt er denne umyndighed, når årsagen til den ikke ligger i forstandens mangler, men i manglende beslutsomhed og mod til at bruge den uden en andens ledelse. Sapere aude! Hav modet til at bruge din egen forstand! Er altså oplysningens valgsprog. Dovenskab og fejhed er grundene til, at så stor en del af menneskene til stadighed bliver ved med at være umyndige, til trods for at de for længst har erklæret naturen fri for fremmed styring; og til at det bliver så let for andre at opkaste sig til deres formyndere. Det er så bekvemt at være umyndig. Har jeg en bog, som har forstand i stedet for mig, en sjælesørger, der har samvittighed i stedet for mig, en læge, der vurderer diæten for mig osv. så har jeg ikke behov for selv at anstrenge mig."de sprog Der indledes med de berømte sætninger: ''"Oplysning er menneskets udgang af dets selvforskyldte umyndighed. Umyndighed er manglen på evne til at bruge sin forstand uden en andens ledelse. Selvforskyldt er denne umyndighed, når årsagen til den ikke ligger i forstandens mangler, men i manglende beslutsomhed og mod til at bruge den uden en andens ledelse."'' Oplysningstiden var en periode i Europas kulturhistorie fra ca.

Ligheder mellem Filosofi og Oplysningstiden

Filosofi og Oplysningstiden har 27 ting til fælles (i Unionpedia): Adam Smith, Aristoteles, Baruch de Spinoza, Carl Henrik Koch, Charles-Louis de Secondat Montesquieu, Christian Wolff (filosof), David Hume, Empirisme, Epikur, Erkendelsesteori, Etik, Francis Bacon (filosof), Gottfried Wilhelm Leibniz, Immanuel Kant, Jean-Jacques Rousseau, John Locke, Kristendom, Menneskerettighederne, Naturvidenskab, Pierre Bayle, René Descartes, Retsfilosofi, Sokrates, Stoicisme, Thomas Hobbes, Viden, Videnskab.

Adam Smith

Adam Smith (døbt 5. juni 1723, gs; død 17. juli 1790) var en skotsk økonom og moralfilosof.

Adam Smith og Filosofi · Adam Smith og Oplysningstiden · Se mere »

Aristoteles

Aristoteles (Ἀριστοτέλης Aristotélēs; født 384 f.Kr., død 322 f.Kr.) var en græsk filosof.

Aristoteles og Filosofi · Aristoteles og Oplysningstiden · Se mere »

Baruch de Spinoza

Gravering af Spinoza. underskriftet i Latin, siger: ''"Iuedus et Atheista"'' (Jøde og Ateist) Statue af Baruch Spinoza i Haag. Første side af Spinozas ''magnum opus'' Spinozahus ved ''Spinozalaan'' i Rijnsburg. Statue af Baruch Spinoza i Voorburg. Baruch de Spinoza (født 24. november 1632, Amsterdam, død 21. februar 1677, Haag) var en nederlandsk filosof.

Baruch de Spinoza og Filosofi · Baruch de Spinoza og Oplysningstiden · Se mere »

Carl Henrik Koch

Carl Henrik Koch (født 15. november 1938 i Usserød) er en dansk filosof og videnskabshistoriker, ansat ved Københavns Universitet fra 1966; fra 1988 som docent.

Carl Henrik Koch og Filosofi · Carl Henrik Koch og Oplysningstiden · Se mere »

Charles-Louis de Secondat Montesquieu

Charles-Louis de Secondat, baron de la Brède et de Montesquieu (født 18. januar 1689 på Château de la Brède, død 10. februar 1755 i Paris) var en fransk forfatter og politolog.

Charles-Louis de Secondat Montesquieu og Filosofi · Charles-Louis de Secondat Montesquieu og Oplysningstiden · Se mere »

Christian Wolff (filosof)

Christian (von) Wolff (Wolf eller Wolfius, født 24. januar 1679 i Breslau, død 9. april 1754 i Halle) var en tysk friherre, filosof og matematiker med viden på mange områder.

Christian Wolff (filosof) og Filosofi · Christian Wolff (filosof) og Oplysningstiden · Se mere »

David Hume

David Hume (født 26. april 1711, død 25. august 1776) var en skotsk filosof og historiker.

David Hume og Filosofi · David Hume og Oplysningstiden · Se mere »

Empirisme

Empirisme er en erkendelsesteori, der betoner erfaringens rolle i etablering af viden.

Empirisme og Filosofi · Empirisme og Oplysningstiden · Se mere »

Epikur

Epikur (født i 341 f.Kr., død i 270 f.Kr.) var en græsk filosof fra den hellenistiske periode.

Epikur og Filosofi · Epikur og Oplysningstiden · Se mere »

Erkendelsesteori

Erkendelsesteori (også kaldet epistemologi) er en gren inden for filosofien, som arbejder med egenskaberne, ophavet og grænserne for menneskelig viden og erkendelse.

Erkendelsesteori og Filosofi · Erkendelsesteori og Oplysningstiden · Se mere »

Etik

Etik og moral er begreber, der i bredeste forstand betegner synspunkter om, hvordan man bør opføre sig.

Etik og Filosofi · Etik og Oplysningstiden · Se mere »

Francis Bacon (filosof)

Francis Bacon (født 22. januar 1561, død 9. april 1626) var britisk filosof, statsmand og forfatter.

Filosofi og Francis Bacon (filosof) · Francis Bacon (filosof) og Oplysningstiden · Se mere »

Gottfried Wilhelm Leibniz

Gottfried Wilhelm Leibniz (født 1. juli 1646, død 1716), tysk rationalistisk filosof, matematiker og politisk rådgiver.

Filosofi og Gottfried Wilhelm Leibniz · Gottfried Wilhelm Leibniz og Oplysningstiden · Se mere »

Immanuel Kant

Immanuel Kant (født 22. april 1724, død 12. februar 1804) var en tysk filosof.

Filosofi og Immanuel Kant · Immanuel Kant og Oplysningstiden · Se mere »

Jean-Jacques Rousseau

Jean-Jacques Rousseau (28. juni 1712 — 2. juli 1778) var en schweizisk filosof fra oplysningstiden.

Filosofi og Jean-Jacques Rousseau · Jean-Jacques Rousseau og Oplysningstiden · Se mere »

John Locke

John Locke (født 29. august 1632 i Wrington, død 28. oktober 1704) var en engelsk filosof, der primært var optaget af samfundsforhold og erkendelsesteori (epistemologi).

Filosofi og John Locke · John Locke og Oplysningstiden · Se mere »

Kristendom

Glasmosaik i kirke i New South Wales med afbildning af kristendommens hovedfigur, Jesus Kristus Kristendom er en monoteistisk religion centreret om Jesus af Nazareth som han fremstilles i Det Nye Testamente.

Filosofi og Kristendom · Kristendom og Oplysningstiden · Se mere »

Menneskerettighederne

''Erklæring om rettigheder for mennesker og borgere'' godkendt af Frankrigs nationalforsamling, den 26. august 1789. Udtrykket Menneskerettighederne dækker almindeligvis over Verdenserklæringen om Menneskerettighederne, som blev vedtaget af FN's generalforsamling den 10. december 1948.

Filosofi og Menneskerettighederne · Menneskerettighederne og Oplysningstiden · Se mere »

Naturvidenskab

Naturvidenskaberne søger at forklare, hvorledes verden og universet omkring os fungerer. Der er fem hovedgrupper af naturvidenskab: Kemi (centrum), astronomi, geovidenskab, fysik og biologi (med uret fra øverst venstre). Naturvidenskab er en samlende betegnelse for de videnskaber der har naturen som sit genstandsfelt og forskningsområde.

Filosofi og Naturvidenskab · Naturvidenskab og Oplysningstiden · Se mere »

Pierre Bayle

Pierre Bayle (født 18. november 1647, død 28. december 1706) var en fransk filosof og forfatter.

Filosofi og Pierre Bayle · Oplysningstiden og Pierre Bayle · Se mere »

René Descartes

René Descartes (udtales dekɑːrt), født 31. marts 1596 i La Haye (nuv. Descartes), død 11. februar 1650 i Stockholm) var en fransk filosof og matematiker, der grundlagde den analytiske geometri. Det var Descartes, der opfandt det retvinklede koordinatsystem, som vi bruger det i dag. Han regnes desuden for en af de mest centrale skikkelser i moderne filosofi. Tillægsordene kartesisk og kartesiansk, som bruges i forbindelse med matematiske og filosofiske begreber, er begge afledt af Descartes' latinske navneform Cartesius. Descartes står som den ubestridte grundlægger af den moderne filosofi. Han var den første til at formulere omverdensproblemet og den moderne dualisme. Sjæl-legeme problemet er en konsekvens af hans dualisme. Alle problemer er stadig genstand for intensiv forskning.

Filosofi og René Descartes · Oplysningstiden og René Descartes · Se mere »

Retsfilosofi

Retsfilosofi er læren om statsmagt og rettens definition.

Filosofi og Retsfilosofi · Oplysningstiden og Retsfilosofi · Se mere »

Sokrates

Sokrates (469 f.Kr.–399 f.Kr.) var en græsk filosof fra Athen.

Filosofi og Sokrates · Oplysningstiden og Sokrates · Se mere »

Stoicisme

Buste af Zenon fra Kition (ca. 334 f.Kr. – ca. 262 f.Kr.), stoicismens grundlægger. Det nationale arkæologiske museum i Napoli, inventarnummer 6128. Foto: Paolo Monti, 1969.Stoicisme er en antik filosofisk retning grundlagt af Zenon fra Kition (ca. 334 f.Kr. – ca. 262 f.Kr.). Centrale værdier er at udøve selvkontrol og undgå at komme i følelsernes vold, da målet er at træffe fornuftige valg på baggrund af selvindsigt.

Filosofi og Stoicisme · Oplysningstiden og Stoicisme · Se mere »

Thomas Hobbes

Leviathan'' fra 1651. Thomas Hobbes of Malmesbury, i ældre tekster Thomas Hobbs of Malmsbury (født 5. april 1588, død 4. december 1679) var en engelsk filosof og politisk teoretiker.

Filosofi og Thomas Hobbes · Oplysningstiden og Thomas Hobbes · Se mere »

Viden

Med viden menes oftest alt hvad en person har lært om et eller flere emner, gennem erfaring eller undervisning.

Filosofi og Viden · Oplysningstiden og Viden · Se mere »

Videnskab

Videnskab fremskaffer viden Videnskab dækker over den systematiske metode, der bruges i fremskaffelsen, systematiseringen og udbredelse af viden, samt den viden, som er fremskaffet ved hjælp af en videnskabelig metode.

Filosofi og Videnskab · Oplysningstiden og Videnskab · Se mere »

Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål

Sammenligning mellem Filosofi og Oplysningstiden

Filosofi har 179 relationer, mens Oplysningstiden har 268. Da de har til fælles 27, den Jaccard indekset er 6.04% = 27 / (179 + 268).

Referencer

Denne artikel viser forholdet mellem Filosofi og Oplysningstiden. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: