Ligheder mellem Filosofi og Universalieproblemet
Filosofi og Universalieproblemet har 35 ting til fælles (i Unionpedia): Analytisk filosofi, Aristoteles, Augustin, Baruch de Spinoza, Bertrand Russell, David Hume, Edmund Husserl, Empirisme, Erkendelsesteori, Georg Wilhelm Friedrich Hegel, Gottfried Wilhelm Leibniz, Gottlob Frege, Heraklit, Idealisme, Immanuel Kant, Johannes Duns Scotus, John Dewey, John Locke, John Stuart Mill, Karl Popper, Kristendom, Logik, Ludwig Wittgenstein, Martin Heidegger, Matematik, Matematikkens filosofi, Metafysik, Naturvidenskab, Platon, René Descartes, ..., Sokrates, Sprogfilosofi, Thomas Aquinas, Thomas Hobbes, Wienerkredsen. Expand indeks (5 mere) »
Analytisk filosofi
Analytisk filosofi eller angelsaksisk filosofi refererer til en række forskellige filosofiske strømninger og bevægelser, primært i Nordamerika og England.
Analytisk filosofi og Filosofi · Analytisk filosofi og Universalieproblemet ·
Aristoteles
Aristoteles (Ἀριστοτέλης Aristotélēs; født 384 f.Kr., død 322 f.Kr.) var en græsk filosof.
Aristoteles og Filosofi · Aristoteles og Universalieproblemet ·
Augustin
Augustin af Hippo eller Aurelius Augustinus (født 13. november 354, død 28. august 430) var den mest berømte teolog, kirkefader og filosof i senantikken.
Augustin og Filosofi · Augustin og Universalieproblemet ·
Baruch de Spinoza
Gravering af Spinoza. underskriftet i Latin, siger: ''"Iuedus et Atheista"'' (Jøde og Ateist) Statue af Baruch Spinoza i Haag. Første side af Spinozas ''magnum opus'' Spinozahus ved ''Spinozalaan'' i Rijnsburg. Statue af Baruch Spinoza i Voorburg. Baruch de Spinoza (født 24. november 1632, Amsterdam, død 21. februar 1677, Haag) var en nederlandsk filosof.
Baruch de Spinoza og Filosofi · Baruch de Spinoza og Universalieproblemet ·
Bertrand Russell
Bertrand Arthur William Russell, den 3.
Bertrand Russell og Filosofi · Bertrand Russell og Universalieproblemet ·
David Hume
David Hume (født 26. april 1711, død 25. august 1776) var en skotsk filosof og historiker.
David Hume og Filosofi · David Hume og Universalieproblemet ·
Edmund Husserl
Edmund Husserl (døbt Edmund Gustav Albrecht Husserl født 8. april 1859, død 27. april 1938) var tysk filosof og skriver sig ind i filosofiens historie som grundlæggeren af den moderne fænomenologi.
Edmund Husserl og Filosofi · Edmund Husserl og Universalieproblemet ·
Empirisme
Empirisme er en erkendelsesteori, der betoner erfaringens rolle i etablering af viden.
Empirisme og Filosofi · Empirisme og Universalieproblemet ·
Erkendelsesteori
Erkendelsesteori (også kaldet epistemologi) er en gren inden for filosofien, som arbejder med egenskaberne, ophavet og grænserne for menneskelig viden og erkendelse.
Erkendelsesteori og Filosofi · Erkendelsesteori og Universalieproblemet ·
Georg Wilhelm Friedrich Hegel
Georg Wilhelm Friedrich Hegel (født 27. august 1770 i Stuttgart, død 14. november 1831 i Berlin) var en tysk filosof.
Filosofi og Georg Wilhelm Friedrich Hegel · Georg Wilhelm Friedrich Hegel og Universalieproblemet ·
Gottfried Wilhelm Leibniz
Gottfried Wilhelm Leibniz (født 1. juli 1646, død 1716), tysk rationalistisk filosof, matematiker og politisk rådgiver.
Filosofi og Gottfried Wilhelm Leibniz · Gottfried Wilhelm Leibniz og Universalieproblemet ·
Gottlob Frege
Friedrich Ludwig Gottlob Frege (født 8. november 1848 i Wismar, død 26. juli 1925 i Bad Kleinen) var en tysk matematiker, logiker og filosof.
Filosofi og Gottlob Frege · Gottlob Frege og Universalieproblemet ·
Heraklit
Heraklit, som Johannes Moreelse tænkte sig ham. Heraklit (født 540 f.v.t, død 480 f.v.t.) var en græsk filosof, bosat i Efesos.
Filosofi og Heraklit · Heraklit og Universalieproblemet ·
Idealisme
Idealisme i filosofisk forstand er den opfattelse, at virkeligheden egentlig er af åndelig art (objektiv idealisme), eller at virkeligheden kun eksisterer i det enkelte menneskes bevidsthed (subjektiv idealisme).
Filosofi og Idealisme · Idealisme og Universalieproblemet ·
Immanuel Kant
Immanuel Kant (født 22. april 1724, død 12. februar 1804) var en tysk filosof.
Filosofi og Immanuel Kant · Immanuel Kant og Universalieproblemet ·
Johannes Duns Scotus
Johannes Duns Scotus (født ca. 1266, død 8. november 1308) var en skotsk skolastisk filosof og teolog, der tilhørte franciskanerordenen.
Filosofi og Johannes Duns Scotus · Johannes Duns Scotus og Universalieproblemet ·
John Dewey
John Dewey (født 20. oktober 1859, død 1. juni 1952) var en amerikansk filosof, pædagog og progressiv reformator.
Filosofi og John Dewey · John Dewey og Universalieproblemet ·
John Locke
John Locke (født 29. august 1632 i Wrington, død 28. oktober 1704) var en engelsk filosof, der primært var optaget af samfundsforhold og erkendelsesteori (epistemologi).
Filosofi og John Locke · John Locke og Universalieproblemet ·
John Stuart Mill
John Stuart Mill (født 20. maj 1806, død 8. maj 1873) var en engelsk filosof.
Filosofi og John Stuart Mill · John Stuart Mill og Universalieproblemet ·
Karl Popper
Sir Karl Raimund Popper (født 28. juli 1902 i Wien, død 17. september 1994 i London) var en østrigsk videnskabsfilosof.
Filosofi og Karl Popper · Karl Popper og Universalieproblemet ·
Kristendom
Glasmosaik i kirke i New South Wales med afbildning af kristendommens hovedfigur, Jesus Kristus Kristendom er en monoteistisk religion centreret om Jesus af Nazareth som han fremstilles i Det Nye Testamente.
Filosofi og Kristendom · Kristendom og Universalieproblemet ·
Logik
Den græske tænker og filosof Aristoteles anses som faderen til den klassiske logik. Logik (fra græsk λόγος, logos.
Filosofi og Logik · Logik og Universalieproblemet ·
Ludwig Wittgenstein
Ludwig Josef Johann Wittgenstein (født 26. april 1889, død 29. april 1951) var en østrigsk filosof.
Filosofi og Ludwig Wittgenstein · Ludwig Wittgenstein og Universalieproblemet ·
Martin Heidegger
Martin Heidegger (født 26. september 1889, død 26. maj 1976) var en tysk filosof og eksistentiel fænomenolog.
Filosofi og Martin Heidegger · Martin Heidegger og Universalieproblemet ·
Matematik
Matematiklærer ved tavlen. Rafael. Eksempel på sammenhæng mellem algebra og geometri. Mandelbrotmængden er et eksempel på en fraktal. Perspektiviske trekanter. Forlænger man trekanternes respektive sider, mødes disse forlængelser (grå ubrudte) på en ret linje kaldet perspektivaksen. Linjer (blå prikkede) gennem trekanternes respektive hjørner vil mødes i perspektivcentret (forsvindingspunktet). - Allerede i 1600-tallet beviste den franske matematiker Girard Desargues, at hvis det første gælder, vil det andet også gælde, og omvendt. Matematik (fra oldgræsk μάθημα; máthēma: 'viden, læring, studie') er et vidensområde, der omfatter emner som tal (aritmetik og talteori), formler og relaterede strukturer (algebra), former og rummene, hvori de er indesluttet (geometri), og mængder og deres ændringer (kalkulus og analyse).
Filosofi og Matematik · Matematik og Universalieproblemet ·
Matematikkens filosofi
Matematikkens filosofi eller matematikfilosofi stiller nogle af de for matematikken mest grundlæggende spørgsmål, nemlig hvad er matematik og hvordan skal matematikken anvendes.
Filosofi og Matematikkens filosofi · Matematikkens filosofi og Universalieproblemet ·
Metafysik
middelalderligt verdensbillede. Det blev første gang offentliggjort i den franske atronom Camille Flammarions bog ”Atmosfæren. Populær meteorologi.” (1888) Metafysik er en central del af den teoretiske filosofi.
Filosofi og Metafysik · Metafysik og Universalieproblemet ·
Naturvidenskab
Naturvidenskaberne søger at forklare, hvorledes verden og universet omkring os fungerer. Der er fem hovedgrupper af naturvidenskab: Kemi (centrum), astronomi, geovidenskab, fysik og biologi (med uret fra øverst venstre). Naturvidenskab er en samlende betegnelse for de videnskaber der har naturen som sit genstandsfelt og forskningsområde.
Filosofi og Naturvidenskab · Naturvidenskab og Universalieproblemet ·
Platon
Platon (græsk: Πλάτων) (født ca. 428/427, død 348/347 f.Kr.) var en græsk filosof født i Athen.
Filosofi og Platon · Platon og Universalieproblemet ·
René Descartes
René Descartes (udtales dekɑːrt), født 31. marts 1596 i La Haye (nuv. Descartes), død 11. februar 1650 i Stockholm) var en fransk filosof og matematiker, der grundlagde den analytiske geometri. Det var Descartes, der opfandt det retvinklede koordinatsystem, som vi bruger det i dag. Han regnes desuden for en af de mest centrale skikkelser i moderne filosofi. Tillægsordene kartesisk og kartesiansk, som bruges i forbindelse med matematiske og filosofiske begreber, er begge afledt af Descartes' latinske navneform Cartesius. Descartes står som den ubestridte grundlægger af den moderne filosofi. Han var den første til at formulere omverdensproblemet og den moderne dualisme. Sjæl-legeme problemet er en konsekvens af hans dualisme. Alle problemer er stadig genstand for intensiv forskning.
Filosofi og René Descartes · René Descartes og Universalieproblemet ·
Sokrates
Sokrates (469 f.Kr.–399 f.Kr.) var en græsk filosof fra Athen.
Filosofi og Sokrates · Sokrates og Universalieproblemet ·
Sprogfilosofi
Sprogfilosofi er en gren af filosofien som beskæftiger sig med sproget.
Filosofi og Sprogfilosofi · Sprogfilosofi og Universalieproblemet ·
Thomas Aquinas
Thomas Aquinas (født 28. januar 1225, død 7. marts 1274) var en italiensk teolog og filosof.
Filosofi og Thomas Aquinas · Thomas Aquinas og Universalieproblemet ·
Thomas Hobbes
Leviathan'' fra 1651. Thomas Hobbes of Malmesbury, i ældre tekster Thomas Hobbs of Malmsbury (født 5. april 1588, død 4. december 1679) var en engelsk filosof og politisk teoretiker.
Filosofi og Thomas Hobbes · Thomas Hobbes og Universalieproblemet ·
Wienerkredsen
Wienerkredsen var en sammenslutning af videnskabsmænd og filosoffer i Wien, som udformede den logiske positivisme (også nypositivisme eller logisk empirisme).
Filosofi og Wienerkredsen · Universalieproblemet og Wienerkredsen ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Filosofi og Universalieproblemet
- Hvad de har til fælles Filosofi og Universalieproblemet
- Ligheder mellem Filosofi og Universalieproblemet
Sammenligning mellem Filosofi og Universalieproblemet
Filosofi har 179 relationer, mens Universalieproblemet har 207. Da de har til fælles 35, den Jaccard indekset er 9.07% = 35 / (179 + 207).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Filosofi og Universalieproblemet. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: