Logo
Unionpedia
Meddelelse
Nu på Google Play
Ny! Hent Unionpedia på din Android™ enhed!
Gratis
Hurtigere adgang end browser!
 

Filosofi og Videnskabshistorie

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Filosofi og Videnskabshistorie

Filosofi vs. Videnskabshistorie

Rembrandts maleri "Filosoffen" fra 1633 Filosofi er i det moderne Vesten videnskaben vedrørende de grundlæggende vilkår for erkendelse og moral. Den persiske matematiker Tusis (1201-1274) skitser til et Tusi-par, hvor en cirkel roterer inden i en anden cirkel med den dobbelte diameter. Tusi-par. Videnskabshistorie er en akademisk disciplin, der beskæftiger sig med videnskabernes opståen og udvikling.

Ligheder mellem Filosofi og Videnskabshistorie

Filosofi og Videnskabshistorie har 20 ting til fælles (i Unionpedia): Aristoteles, Biologi, Demokrit, Empirisme, Epikur, Erkendelse, Erkendelsesteori, Førsokratikere, Fysik, Lægevidenskab, Logik, Matematik, Naturfilosofi, Naturvidenskab, Platon, Renæssancen, Teori, Thales, Videnskab, Videnskabsfilosofi.

Aristoteles

Aristoteles (Ἀριστοτέλης Aristotélēs; født 384 f.Kr., død 322 f.Kr.) var en græsk filosof.

Aristoteles og Filosofi · Aristoteles og Videnskabshistorie · Se mere »

Biologi

Biologi er studiet af liv (organismer).

Biologi og Filosofi · Biologi og Videnskabshistorie · Se mere »

Demokrit

Buste af Demokrit Demokrit (græsk: Δημόκριτος, Dēmokritos, "folkevalgt"; latin: Democritus) var en græsk filosof fra Abdera født omkring 460 f.Kr.

Demokrit og Filosofi · Demokrit og Videnskabshistorie · Se mere »

Empirisme

Empirisme er en erkendelsesteori, der betoner erfaringens rolle i etablering af viden.

Empirisme og Filosofi · Empirisme og Videnskabshistorie · Se mere »

Epikur

Epikur (født i 341 f.Kr., død i 270 f.Kr.) var en græsk filosof fra den hellenistiske periode.

Epikur og Filosofi · Epikur og Videnskabshistorie · Se mere »

Erkendelse

Erkendelse er et abstrakt begreb der finder anvendelse inden for mange videnskabelige discipliner.

Erkendelse og Filosofi · Erkendelse og Videnskabshistorie · Se mere »

Erkendelsesteori

Erkendelsesteori (også kaldet epistemologi) er en gren inden for filosofien, som arbejder med egenskaberne, ophavet og grænserne for menneskelig viden og erkendelse.

Erkendelsesteori og Filosofi · Erkendelsesteori og Videnskabshistorie · Se mere »

Førsokratikere

Førsokratikere, også kaldet præsokratikere, er fællesbetegnelsen for de græske filosoffer, der levede fra ca.

Førsokratikere og Filosofi · Førsokratikere og Videnskabshistorie · Se mere »

Fysik

Forskellige fysiske fænomener. Øverst til venstre mod højre: regnbue, laser, luftballoner, lyn, galakser, snurretop, atombombe, atomorbitaler og en uelastisk kollision. Fysik (over physica fra φυσική viden om natur) handler om stof, energi og bevægelse i den natur, der omgiver mennesket.

Filosofi og Fysik · Fysik og Videnskabshistorie · Se mere »

Lægevidenskab

Nina Aldin Thune Lægevidenskab er den gren af videnskaben der omfatter diagnose, behandling og forebyggelse af sygdom.

Filosofi og Lægevidenskab · Lægevidenskab og Videnskabshistorie · Se mere »

Logik

Den græske tænker og filosof Aristoteles anses som faderen til den klassiske logik. Logik (fra græsk λόγος, logos.

Filosofi og Logik · Logik og Videnskabshistorie · Se mere »

Matematik

Matematiklærer ved tavlen. Rafael. Eksempel på sammenhæng mellem algebra og geometri. Mandelbrotmængden er et eksempel på en fraktal. Perspektiviske trekanter. Forlænger man trekanternes respektive sider, mødes disse forlængelser (grå ubrudte) på en ret linje kaldet perspektivaksen. Linjer (blå prikkede) gennem trekanternes respektive hjørner vil mødes i perspektivcentret (forsvindingspunktet). - Allerede i 1600-tallet beviste den franske matematiker Girard Desargues, at hvis det første gælder, vil det andet også gælde, og omvendt. Matematik (fra oldgræsk μάθημα; máthēma: 'viden, læring, studie') er et vidensområde, der omfatter emner som tal (aritmetik og talteori), formler og relaterede strukturer (algebra), former og rummene, hvori de er indesluttet (geometri), og mængder og deres ændringer (kalkulus og analyse).

Filosofi og Matematik · Matematik og Videnskabshistorie · Se mere »

Naturfilosofi

Isaac Newton kaldte sin videnskabelige afhandling fra 1687 for Philosophiæ naturalis principia mathematica: ''matematiske principper for naturfilosofi''. Naturfilosofi eller Naturens filosofi (latin: philosophia naturalis) er studiet af naturen og universet som blev foretaget i tiden før etablering af den moderne videnskab.

Filosofi og Naturfilosofi · Naturfilosofi og Videnskabshistorie · Se mere »

Naturvidenskab

Naturvidenskaberne søger at forklare, hvorledes verden og universet omkring os fungerer. Der er fem hovedgrupper af naturvidenskab: Kemi (centrum), astronomi, geovidenskab, fysik og biologi (med uret fra øverst venstre). Naturvidenskab er en samlende betegnelse for de videnskaber der har naturen som sit genstandsfelt og forskningsområde.

Filosofi og Naturvidenskab · Naturvidenskab og Videnskabshistorie · Se mere »

Platon

Platon (græsk: Πλάτων) (født ca. 428/427, død 348/347 f.Kr.) var en græsk filosof født i Athen.

Filosofi og Platon · Platon og Videnskabshistorie · Se mere »

Renæssancen

En forenklet oversigt over historien fra og med antikken. Renæssancen (fra fransk: renaissance, genfødsel) er en periode, der i store træk dækker 1400-tallet og 1500-tallet.

Filosofi og Renæssancen · Renæssancen og Videnskabshistorie · Se mere »

Teori

En teori er en forklaring på et fænomen eller et område af virkeligheden.

Filosofi og Teori · Teori og Videnskabshistorie · Se mere »

Thales

Thales fra Milet (Θαλής; ca. 635 f.Kr.-546 f.Kr.) levede i det 7. århundrede f.Kr. og 6. århundrede f.Kr. Man bygger hans levetid på formodninger, der er baseret på et udsagn fra Herodot om, at han forudsagde en solformørkelse, som man mener fandt sted i 585 f.Kr., samt udsagn fra Aristoteles, da Thales ikke selv nedskrev noget.

Filosofi og Thales · Thales og Videnskabshistorie · Se mere »

Videnskab

Videnskab fremskaffer viden Videnskab dækker over den systematiske metode, der bruges i fremskaffelsen, systematiseringen og udbredelse af viden, samt den viden, som er fremskaffet ved hjælp af en videnskabelig metode.

Filosofi og Videnskab · Videnskab og Videnskabshistorie · Se mere »

Videnskabsfilosofi

Videnskabsfilosofi er den del af filosofien, der studerer videnskaben.

Filosofi og Videnskabsfilosofi · Videnskabsfilosofi og Videnskabshistorie · Se mere »

Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål

Sammenligning mellem Filosofi og Videnskabshistorie

Filosofi har 179 relationer, mens Videnskabshistorie har 161. Da de har til fælles 20, den Jaccard indekset er 5.88% = 20 / (179 + 161).

Referencer

Denne artikel viser forholdet mellem Filosofi og Videnskabshistorie. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge:

Hej! Vi er på Facebook nu! »