Ligheder mellem Filosofi i middelalderen og Filosofiens historie
Filosofi i middelalderen og Filosofiens historie har 60 ting til fælles (i Unionpedia): Adelard af Bath, Albertus Magnus, Alcuin, Anicius Manlius Severinus Boëthius, Anselm af Canterbury, Antikken, Arabisk (sprog), Aristoteles, Augustin, Averroës, Begrebsrealisme, Bernhard af Clairvaux, Bibelen, Bogtabet i senantikken, Bonaventura, Cistercienserordenen, Det ontologiske gudsbevis, Dominikanerordenen, Filosofi, Francisco Suárez, Franciskanerordenen, Frans af Assisi, Frelse, Giordano Bruno, Gud, Historie, Johannes Duns Scotus, Karl den Store, Karolingisk renæssance, Kætteri, ..., Kloster, Konceptualisme, Kristendom, Maimonides, Munk, Neoplatonisme, Nominalisme, Ockhams ragekniv, Oldtidens græske filosofi, Peter Abélard, Platon, Porfyr (filosof), Roscelinus, Saer El-Jaichi, Sandhed, Sjæl, Skolastik, Stat, Striden mellem Bernhard af Clairvaux og Peter Abelard, Synd, Systime, Teologi, Thomas Aquinas, Universalieproblemet, Universitet, USA, William af Ockham, 5. århundrede, 8. århundrede, 9. århundrede. Expand indeks (30 mere) »
Adelard af Bath
Adelard af Bath (ca. 1080 – ca. 1160), lat.: Adelardus Bathensis, var en engelsk lærd fra 1100-tallet.
Adelard af Bath og Filosofi i middelalderen · Adelard af Bath og Filosofiens historie ·
Albertus Magnus
Albertus Magnus eller Albert den Store, greve af Bollstädt (1206 i Lauingen an der Donau – 15 november 1280 i Köln) var en tysk filosof, teolog og naturforsker.
Albertus Magnus og Filosofi i middelalderen · Albertus Magnus og Filosofiens historie ·
Alcuin
Alcuin er den midterste. Til venstre står hans discipel Rhabanus Maurus, til højre sidder ærkebiskop Otgar af Mainz. Flaccus Albinus Alcuin (omkring 735 – 19. maj 804) var munk i York.
Alcuin og Filosofi i middelalderen · Alcuin og Filosofiens historie ·
Anicius Manlius Severinus Boëthius
Boëthius i fængslet Fra et manuskript af ''Filosofiens trøst'' - ''De consolatione philosophiae'' fra 1385 ''Dialectica'', 1547 Anicius Manlius Severinus Boëthius ca.
Anicius Manlius Severinus Boëthius og Filosofi i middelalderen · Anicius Manlius Severinus Boëthius og Filosofiens historie ·
Anselm af Canterbury
Anselm af Canterbury (født 1033 i Aosta, Italien, død 21. april 1109 i Canterbury i England) var en italiensk teolog og filosof af benediktinerordenen.
Anselm af Canterbury og Filosofi i middelalderen · Anselm af Canterbury og Filosofiens historie ·
Antikken
Attika, Peloponnes, Grækenland. En forenklet oversigt over historien fra og med antikken. Antikken omfatter middelhavsområdet i perioden fra ca.
Antikken og Filosofi i middelalderen · Antikken og Filosofiens historie ·
Arabisk (sprog)
Udbredelsen af arabisk som talt sprog. Udbredelsen af det arabiske alfabet. Udtrykkene arabisk og klassisk arabisk bruges almindeligvis om det rene arabiske sprog, اللغة العربية؛الفصحى (al-lughat ul-`arabiyyah: det arabiske sprog; al-fushah: klassisk arabisk), som er det sprog, Koranen er affattet på.
Arabisk (sprog) og Filosofi i middelalderen · Arabisk (sprog) og Filosofiens historie ·
Aristoteles
Aristoteles (Ἀριστοτέλης Aristotélēs; født 384 f.Kr., død 322 f.Kr.) var en græsk filosof.
Aristoteles og Filosofi i middelalderen · Aristoteles og Filosofiens historie ·
Augustin
Augustin af Hippo eller Aurelius Augustinus (født 13. november 354, død 28. august 430) var den mest berømte teolog, kirkefader og filosof i senantikken.
Augustin og Filosofi i middelalderen · Augustin og Filosofiens historie ·
Averroës
Averroës (ابوالوليد محمد بن احمد بن محمد بن رشد, Averroes, Averrhoës eller Ibn Rushd, født 1126 i Córdoba, død 11. december 1198 i Marrakech) var en spansk-marokkansk filosof, læge og mystiker.
Averroës og Filosofi i middelalderen · Averroës og Filosofiens historie ·
Begrebsrealisme
Begrebsrealismen er en opfattelse med rødder i middelalderen, som går ud på, at almenbegreber har en selvstændig eksistens ved siden af enkelttingene.
Begrebsrealisme og Filosofi i middelalderen · Begrebsrealisme og Filosofiens historie ·
Bernhard af Clairvaux
Bernardi Opera, 1719 Bernhard af Clairvaux (født ca. 1090, død 20. august 1153) var en munk af burgundisk aristokratisk slægt.
Bernhard af Clairvaux og Filosofi i middelalderen · Bernhard af Clairvaux og Filosofiens historie ·
Bibelen
En amerikansk Bibel fra 1859. Bibelen (gr. βιβλία biblia "bøger") er betegnelsen for de grundlæggende kanoniske skrifter i jødedommen og kristendommen.
Bibelen og Filosofi i middelalderen · Bibelen og Filosofiens historie ·
Bogtabet i senantikken
Bogtabet i senantikken (mellem det sene 4. og sene 6. århundrede) er et uerstatteligt tab for den kulturelle arv fra antikken.
Bogtabet i senantikken og Filosofi i middelalderen · Bogtabet i senantikken og Filosofiens historie ·
Bonaventura
Bonaventura (Giovanni Fidanza født Bagnoregio mellem 1217 og 1221 og død i Lyon 1274) var franciskanermunk, teolog/filosof, biskop/kardinal og helgenkåret.
Bonaventura og Filosofi i middelalderen · Bonaventura og Filosofiens historie ·
Cistercienserordenen
Våben for Cistercienserordenen Cistercienserordenen er en gren af Benediktinerordenen, der har navn efter moderklostret Cîteaux (Cistercium) ved Dijon, stiftet 1098 af Robert de Molesme (Robert fra Champagne), som ville reformere benediktinerne.
Cistercienserordenen og Filosofi i middelalderen · Cistercienserordenen og Filosofiens historie ·
Det ontologiske gudsbevis
Biskoppen Anselm af Canterbury var den første, der opstillede et ontologisk gudsbevis Det ontologiske gudsbevis er et bevis for guds eksistens formuleret af skolastikkens filosof Anselm af Canterbury.
Det ontologiske gudsbevis og Filosofi i middelalderen · Det ontologiske gudsbevis og Filosofiens historie ·
Dominikanerordenen
San Marco, Firenze. Dominikanerordenen (officielt navn Ordo Fratrum Praedicatorum, oversat til Prædikebrødrenes orden) er en religiøs orden grundlagt af den spanske præst Dominicus (Domingo de Guzmán) i 1215 og stadfæstet af paven nogle år senere.
Dominikanerordenen og Filosofi i middelalderen · Dominikanerordenen og Filosofiens historie ·
Filosofi
Rembrandts maleri "Filosoffen" fra 1633 Filosofi er i det moderne Vesten videnskaben vedrørende de grundlæggende vilkår for erkendelse og moral.
Filosofi og Filosofi i middelalderen · Filosofi og Filosofiens historie ·
Francisco Suárez
Monument i hans fødeby Granada, Spanien Francisco Suárez (født 5. januar 1548, død 25. september 1617) var en spansk, jesuitisk, katolsk præst, filosof og teolog, en af de ledende figurer i Salamanca-skolen, og anses generelt for at være en af de største skolastikere efter Thomas Aquinas.
Filosofi i middelalderen og Francisco Suárez · Filosofiens historie og Francisco Suárez ·
Franciskanerordenen
Giotto: Pave Innocens 3.s drøm - Se også:Frans af Assisis liv i Giottos billeder. Franciskanerordenen (Ordo Fratrum Minorum (O.F.M.), "Mindrebrødrenes Orden", i Danmark kaldet Gråbrødre) blev grundlagt af den den hellige Frans af Assisi i 1209.
Filosofi i middelalderen og Franciskanerordenen · Filosofiens historie og Franciskanerordenen ·
Frans af Assisi
Frans af Assisi, malet af El Greco. Frans af Assisi, (5. juli 1182 – 3. oktober 1226), er grundlæggeren af Franciskanerordenen.
Filosofi i middelalderen og Frans af Assisi · Filosofiens historie og Frans af Assisi ·
Frelse
Betegnelsen Frelse kendes fra de mange frelsesreligioner, hvor frelsen består i, at den troende udfries fra den fortabelse, der følger med synd.
Filosofi i middelalderen og Frelse · Filosofiens historie og Frelse ·
Giordano Bruno
Giordano Bruno (født 1548, død 17. februar 1600) var en italiensk filosof og digter.
Filosofi i middelalderen og Giordano Bruno · Filosofiens historie og Giordano Bruno ·
Gud
Gud har flere betydninger.
Filosofi i middelalderen og Gud · Filosofiens historie og Gud ·
Historie
Kristian Erslev i 1922. Erslev var en hovedperson i professionaliseringen af historiefaget i Danmark. Historie henviser enten til det, der skete i fortiden, eller forskningen i og formidlingen af denne fortid, dvs.
Filosofi i middelalderen og Historie · Filosofiens historie og Historie ·
Johannes Duns Scotus
Johannes Duns Scotus (født ca. 1266, død 8. november 1308) var en skotsk skolastisk filosof og teolog, der tilhørte franciskanerordenen.
Filosofi i middelalderen og Johannes Duns Scotus · Filosofiens historie og Johannes Duns Scotus ·
Karl den Store
Karl den Store (Karl der Große, Carolus Magnus, fransk/Charlemagne) (2. april 742, 747 eller 748 – 28. januar 814 i Aachen) var hersker over Frankerriget fra 768 til sin død i 814. Han underlagde sig det meste af Vesteuropa i tidlig middelalder og lagde grundstenen til de moderne lande Frankrig og Tyskland. Han blev i år 800 kronet som Romersk Kejser i Rom og var derved den første germanske fyrste, som antog den romerske kejsertitel og skabte det vesteuropæiske kejserbegreb, der dominerede storpolitikken helt frem til 1918. Tilnavnet "den Store" fik han i sin levetid.
Filosofi i middelalderen og Karl den Store · Filosofiens historie og Karl den Store ·
Karolingisk renæssance
Alcuin (i midten) var en af den karolingiske renæssances mest betydningsfulde personligheder. Til venste står Raban Maur, til højre sidder Otgar af Mainz. Den Karolingiske renæssance betegner den strømning af intellektuel og kulturel genfødsel af romersk kultur, der fandt sted i Vesteuropa i slutningen af 8. århundrede og begyndelsen af 9. århundrede.
Filosofi i middelalderen og Karolingisk renæssance · Filosofiens historie og Karolingisk renæssance ·
Kætteri
Henrettelsen af ærkebiskop Thomas Cranmer, der bl.a. var fundet skyldig i kætteri i 1554. Galileo Galilei for den romerske inkvisition. Kætteri (xenodoksi eller hæresi) er en afvigelse fra en officiel religions læresætninger.
Filosofi i middelalderen og Kætteri · Filosofiens historie og Kætteri ·
Kloster
Vor Frue Kloster i Helsingør Kloster (claustrum for "indelukke") betegner dels et bygningsværk, dels et religiøst fællesskab, som lever adskilt fra det øvrige samfund efter en klosterordens særlige bestemmelser Der findes klostre indenfor flere religioner.
Filosofi i middelalderen og Kloster · Filosofiens historie og Kloster ·
Konceptualisme
Konceptualisme er et midterstandpunkt i forhold til nominalisme, og altså en variant af denne.
Filosofi i middelalderen og Konceptualisme · Filosofiens historie og Konceptualisme ·
Kristendom
Glasmosaik i kirke i New South Wales med afbildning af kristendommens hovedfigur, Jesus Kristus Kristendom er en monoteistisk religion centreret om Jesus af Nazareth som han fremstilles i Det Nye Testamente.
Filosofi i middelalderen og Kristendom · Filosofiens historie og Kristendom ·
Maimonides
Maimonides underviser (fra ''Dalālat al-ha’irīn'') Moshe ben Maimon (født 30. marts 1138, død 13. december 1204), hebraisk: משֶׁה בֶּן מַיימוֹן Mōšè ben Maymōn, jødearabisk: מוסא אבן מימון Mūsa ibn Maymūn, græsk/latin Moses Maimonides, hebraisk akronym: רמב"ם (Rambam)), mest kendt som Maimonides, var en jødisk læge, rabbiner og filosof som er særlig kendt for det halakhiske værk Mishneh Torah samt bogen Dalālat al-ha’irīn (andre titler for samme bog: Moreh nevukhím eller Vejleder for rådvilde) — en bog som forsøger at harmonisere jødedommen med videnskab og aristotelisk filosofi. Det Kongelige Bibliotek har flere håndskrifter med tekster af Maimonides. Mest kendt er Cod. Heb. 37 (kendt som 'The Copenhagen Maimonides'), et illumineret (dekoreret) håndskrift fra Katalonien (1347/1348), som indeholder Samuel ibn Tibbons oversættelse til hebraisk af Dalālat al-ha’irīn.
Filosofi i middelalderen og Maimonides · Filosofiens historie og Maimonides ·
Munk
Sofonisba Anguissola (1556) Karikatur af munk Ordet munk kommer af det græske ord monachos, der betyder én, der lever alene, altså en eneboer, men allerede i de første århundreder sluttede mænd sig sammen i klostre for at leve et religiøst liv i fattigdom, kyskhed og lydighed under en ordensregel.
Filosofi i middelalderen og Munk · Filosofiens historie og Munk ·
Neoplatonisme
Platon og de neoplatonistiske filosoffer, Plotin og Augustin af Hippo. Neoplatonisme (el. Nyplatonisme) er en moderne betegnelse for den filosofiskole, der opstod i det 3. århundrede og som især er baseret på Platons og andre tidligere platonisters filosofiske lære.
Filosofi i middelalderen og Neoplatonisme · Filosofiens historie og Neoplatonisme ·
Nominalisme
Nominalismen var ét af de tre standpunkter i striden om almenbegreberne (universaliestriden), som tilspidsedes i middelalderen.
Filosofi i middelalderen og Nominalisme · Filosofiens historie og Nominalisme ·
Ockhams ragekniv
Ockhams (Occams) ragekniv er i vore dage et universelt accepteret epistemologisk (erkendelsesfilosofisk) grundprincip som skærer unødige elementer væk fra en forklaring, også kaldet parsimoni-princippet.
Filosofi i middelalderen og Ockhams ragekniv · Filosofiens historie og Ockhams ragekniv ·
Oldtidens græske filosofi
Den vestlige filosofi anses generelt for at begynde i Grækenland i byerne i det vestlige Anatolien med Thales af Milet som var aktiv omkring 585 før vor tidsregning.
Filosofi i middelalderen og Oldtidens græske filosofi · Filosofiens historie og Oldtidens græske filosofi ·
Peter Abélard
Peter Abélard og Héloïse på et maleri af Jean Vignaud i 1819. Peter Abélard (egentlig Pierre Abélard) (født ca. 1080, død 21. april 1142) var en fransk filosof, teolog, komponist og digter kendt for sit tragiske kærlighedsforhold til Héloïse ("Abélard og Heloise").
Filosofi i middelalderen og Peter Abélard · Filosofiens historie og Peter Abélard ·
Platon
Platon (græsk: Πλάτων) (født ca. 428/427, død 348/347 f.Kr.) var en græsk filosof født i Athen.
Filosofi i middelalderen og Platon · Filosofiens historie og Platon ·
Porfyr (filosof)
Porfyr, Porphyr, Porphyrios (gr.: Πορφύριος; lat. Porphyrius), født med navnet Malchus (født ca. 232 i Syrien, død 305? i Rom) var en syrisk filosof, nyplatoniker.
Filosofi i middelalderen og Porfyr (filosof) · Filosofiens historie og Porfyr (filosof) ·
Roscelinus
Roscelinus (el. Roscellinus Compendiensis og Rucellinus) (født ca. 1050 i Compiègne, Frankrig, død ca. 1121), var en nominalistisk filosof og teolog.
Filosofi i middelalderen og Roscelinus · Filosofiens historie og Roscelinus ·
Saer El-Jaichi
Saer El-Jaichi (født 1980) er en dansk islamforsker, debattør og nydansk intellektuel med dansk-palæstinensisk baggrund.
Filosofi i middelalderen og Saer El-Jaichi · Filosofiens historie og Saer El-Jaichi ·
Sandhed
Walter Seymour Allward, ''Veritas'', 1920 ''Tiden redder Sandheden fra Falskheden og Misundelsen,'' maleri af François Lemoyne (1737) Sandhed er overensstemmelse mellem et udsagn og den virkelighed, udsagnet udtaler sig om.
Filosofi i middelalderen og Sandhed · Filosofiens historie og Sandhed ·
Sjæl
En engel henter den døendes sjæl. Træsnit fra 1400-tallet. Sjælen er begrebet om menneskets indre liv i form af dets tanker, følelser, forestillinger og erindringer mv.
Filosofi i middelalderen og Sjæl · Filosofiens historie og Sjæl ·
Skolastik
Glasmaleri af Thomas Aquinas og den korsfæstede Kristus i St. Patrick-kirken, Columbus, Ohio. Skolastik er siden renæssancen betegnelse for en videnskab omfattende filosofi og teologi, der fra ca.
Filosofi i middelalderen og Skolastik · Filosofiens historie og Skolastik ·
Stat
En stat er et geografisk omgrænset område, der udgør en selvstændig politisk enhed og har et et fælles overhoved for områdets befolkning.
Filosofi i middelalderen og Stat · Filosofiens historie og Stat ·
Striden mellem Bernhard af Clairvaux og Peter Abelard
Bernhard af Clairvaux og Peter Abelard var indblandet i en af Middelalderens mest berømte filosofiske stridigheder, der endte med at Bernhard af Clairvaux fik dømt Peter Abelard for kætteri i byen Sens 1140.
Filosofi i middelalderen og Striden mellem Bernhard af Clairvaux og Peter Abelard · Filosofiens historie og Striden mellem Bernhard af Clairvaux og Peter Abelard ·
Synd
syv kristne dødssynder. Museo del Prado, Madrid. En synd er en handling eller tankegang, der er i strid med Guds vilje, og dermed guddommelig lov, eller mere generelt en handling, der opfattes som umoralsk eller forkert.
Filosofi i middelalderen og Synd · Filosofiens historie og Synd ·
Systime
Forlaget Systime i Sonnesgade i Aarhus C. Systime A/S er et dansk forlag med adresse i Aarhus.
Filosofi i middelalderen og Systime · Filosofiens historie og Systime ·
Teologi
Kirkefaderen Augustin (354-430). Sandro Botticelli: St. Augustin i sit kammer. 1480. Maleri i Ognissantikirken i Firenze. Teologi (gr. θεολογία af θεός theós Gud, og λόγος lógos ord eller lære) er studiet af kristendommen og dens tolkning af det guddommelige, verden og menneskelivet.
Filosofi i middelalderen og Teologi · Filosofiens historie og Teologi ·
Thomas Aquinas
Thomas Aquinas (født 28. januar 1225, død 7. marts 1274) var en italiensk teolog og filosof.
Filosofi i middelalderen og Thomas Aquinas · Filosofiens historie og Thomas Aquinas ·
Universalieproblemet
Universalieproblemet – Universaliestriden, Nominalismestriden eller Striden om almenbegreberne – angår det spørgsmål om almenbegreber findes i virkeligheden, eller hvorvidt de blot er menneskelige konstruktioner.
Filosofi i middelalderen og Universalieproblemet · Filosofiens historie og Universalieproblemet ·
Universitet
Den nuværende hovedbygning på Tartu Universitet (som blev grundlagt i det 17. århundrede) blev bygget i det 19. århundrede. Et universitet (af latin universitas: "helhed") er en institution, der driver uddannelse og forskning på højeste videnskabelige plan.
Filosofi i middelalderen og Universitet · Filosofiens historie og Universitet ·
USA
USA, officielt Amerikas Forenede Stater (United States of America), er en demokratisk forbundsrepublik, der består af 50 delstater, et føderalt distrikt (hovedstaden Washington D.C.) og 14 territorier. De 48 af delstaterne og Washington DC ligger som et samlet landområde i det centrale Nordamerika, afgrænset på hver side af henholdsvis Atlanterhavet og Stillehavet og grænsende til Canada mod nord og Mexico mod syd. Delstaten Alaska ligger i det nordvestlige hjørne af Nordamerika med Canada mod øst og Rusland mod vest på den anden side af Beringstrædet, og midt i Stillehavet ligger delstaten Hawaii. Med mere end 9,8 millioner km² og en befolkning på mere end 336 millioner er USA det tredjestørste land og tredje folkerigeste land i verden. Da USA er resultatet af stor immigration fra mange lande igennem flere hundrede år, er landet et af de lande i verden med flest etniske grupper. USA's økonomi er, med et bruttonationalprodukt på 23.300 mia. dollar, verdens største økonomi. USA opnåede uafhængighed af Storbritannien i 1776, i første omgang for 13 delstater på østkysten. I det 19. århundrede ekspanderende landet med blandt andet overtagelse af landområder fra Frankrig, Spanien, Storbritannien, Mexico og Rusland og annekterede Republikken Texas og Republikken Hawaii. Uenighed mellem sydstaterne domineret af landbrug og de industrialiserede nordstater over staternes magt i forhold til centralregeringen og over spørgsmålet om slaveri førte til Den Amerikanske borgerkrig i 1860'erne. Nordstaternes sejr sikrede, at landet forblev en samlet nation, og førte til afslutningen på slaveriet. Den spansk-amerikanske krig og 1. verdenskrig bekræftede USA's status som militærmagt. I 1945 ved 2. verdenskrigs afslutning blev USA verdens første land med atomvåben. USA blev permanent medlem af FN's sikkerhedsråd og var med til at grundlægge NATO. Efter Den kolde krigs afslutning blev USA verdens eneste supermagt.
Filosofi i middelalderen og USA · Filosofiens historie og USA ·
William af Ockham
William af Ockham - tegning med påskriften ''frater Occham iste'' (ordret.
Filosofi i middelalderen og William af Ockham · Filosofiens historie og William af Ockham ·
5. århundrede
4. århundrede – 5.
5. århundrede og Filosofi i middelalderen · 5. århundrede og Filosofiens historie ·
8. århundrede
Århundreder: 7. århundrede – 8.
8. århundrede og Filosofi i middelalderen · 8. århundrede og Filosofiens historie ·
9. århundrede
Århundreder: 8. århundrede – 9.
9. århundrede og Filosofi i middelalderen · 9. århundrede og Filosofiens historie ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Filosofi i middelalderen og Filosofiens historie
- Hvad de har til fælles Filosofi i middelalderen og Filosofiens historie
- Ligheder mellem Filosofi i middelalderen og Filosofiens historie
Sammenligning mellem Filosofi i middelalderen og Filosofiens historie
Filosofi i middelalderen har 103 relationer, mens Filosofiens historie har 404. Da de har til fælles 60, den Jaccard indekset er 11.83% = 60 / (103 + 404).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Filosofi i middelalderen og Filosofiens historie. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: