Ligheder mellem Filosofi i middelalderen og Middelalderen
Filosofi i middelalderen og Middelalderen har 31 ting til fælles (i Unionpedia): Alcuin, Anicius Manlius Severinus Boëthius, Antikken, Aristoteles, Bernhard af Clairvaux, Bibelen, Cistercienserordenen, Den mørke middelalder, Dominikanerordenen, Franciskanerordenen, Gejstlighed, Johannes Duns Scotus, Karl den Store, Karolingisk renæssance, Kætteri, Kristendom, Latin, Mester Eckehart, Munk, Mystik, Nominalisme, Nyere tid (historisk periode), Peter Abélard, Platonisme, Realisme (filosofi), Romerskkatolske kirke, Skolastik, Teologi, Thomas Aquinas, Universitet, ..., William af Ockham. Expand indeks (1 mere) »
Alcuin
Alcuin er den midterste. Til venstre står hans discipel Rhabanus Maurus, til højre sidder ærkebiskop Otgar af Mainz. Flaccus Albinus Alcuin (omkring 735 – 19. maj 804) var munk i York.
Alcuin og Filosofi i middelalderen · Alcuin og Middelalderen ·
Anicius Manlius Severinus Boëthius
Boëthius i fængslet Fra et manuskript af ''Filosofiens trøst'' - ''De consolatione philosophiae'' fra 1385 ''Dialectica'', 1547 Anicius Manlius Severinus Boëthius ca.
Anicius Manlius Severinus Boëthius og Filosofi i middelalderen · Anicius Manlius Severinus Boëthius og Middelalderen ·
Antikken
Attika, Peloponnes, Grækenland. En forenklet oversigt over historien fra og med antikken. Antikken omfatter middelhavsområdet i perioden fra ca.
Antikken og Filosofi i middelalderen · Antikken og Middelalderen ·
Aristoteles
Aristoteles (Ἀριστοτέλης Aristotélēs; født 384 f.Kr., død 322 f.Kr.) var en græsk filosof.
Aristoteles og Filosofi i middelalderen · Aristoteles og Middelalderen ·
Bernhard af Clairvaux
Bernardi Opera, 1719 Bernhard af Clairvaux (født ca. 1090, død 20. august 1153) var en munk af burgundisk aristokratisk slægt.
Bernhard af Clairvaux og Filosofi i middelalderen · Bernhard af Clairvaux og Middelalderen ·
Bibelen
En amerikansk Bibel fra 1859. Bibelen (gr. βιβλία biblia "bøger") er betegnelsen for de grundlæggende kanoniske skrifter i jødedommen og kristendommen.
Bibelen og Filosofi i middelalderen · Bibelen og Middelalderen ·
Cistercienserordenen
Våben for Cistercienserordenen Cistercienserordenen er en gren af Benediktinerordenen, der har navn efter moderklostret Cîteaux (Cistercium) ved Dijon, stiftet 1098 af Robert de Molesme (Robert fra Champagne), som ville reformere benediktinerne.
Cistercienserordenen og Filosofi i middelalderen · Cistercienserordenen og Middelalderen ·
Den mørke middelalder
Udrykket ''De mørke århundreder'' stammer oprindeligt fra Francesco Petrarca Den mørke middelalder (også kaldt De mørke århundreder) er en historiografisk betegnelse, der især i ældre tider er blevet brugt om den periode der bedst kendes som europæisk tidlig middelalder og som omfatter perioden fra år 476 til ca.
Den mørke middelalder og Filosofi i middelalderen · Den mørke middelalder og Middelalderen ·
Dominikanerordenen
San Marco, Firenze. Dominikanerordenen (officielt navn Ordo Fratrum Praedicatorum, oversat til Prædikebrødrenes orden) er en religiøs orden grundlagt af den spanske præst Dominicus (Domingo de Guzmán) i 1215 og stadfæstet af paven nogle år senere.
Dominikanerordenen og Filosofi i middelalderen · Dominikanerordenen og Middelalderen ·
Franciskanerordenen
Giotto: Pave Innocens 3.s drøm - Se også:Frans af Assisis liv i Giottos billeder. Franciskanerordenen (Ordo Fratrum Minorum (O.F.M.), "Mindrebrødrenes Orden", i Danmark kaldet Gråbrødre) blev grundlagt af den den hellige Frans af Assisi i 1209.
Filosofi i middelalderen og Franciskanerordenen · Franciskanerordenen og Middelalderen ·
Gejstlighed
Gejstligheden er en fællesbetegnelse for præstestanden.
Filosofi i middelalderen og Gejstlighed · Gejstlighed og Middelalderen ·
Johannes Duns Scotus
Johannes Duns Scotus (født ca. 1266, død 8. november 1308) var en skotsk skolastisk filosof og teolog, der tilhørte franciskanerordenen.
Filosofi i middelalderen og Johannes Duns Scotus · Johannes Duns Scotus og Middelalderen ·
Karl den Store
Karl den Store (Karl der Große, Carolus Magnus, fransk/Charlemagne) (2. april 742, 747 eller 748 – 28. januar 814 i Aachen) var hersker over Frankerriget fra 768 til sin død i 814. Han underlagde sig det meste af Vesteuropa i tidlig middelalder og lagde grundstenen til de moderne lande Frankrig og Tyskland. Han blev i år 800 kronet som Romersk Kejser i Rom og var derved den første germanske fyrste, som antog den romerske kejsertitel og skabte det vesteuropæiske kejserbegreb, der dominerede storpolitikken helt frem til 1918. Tilnavnet "den Store" fik han i sin levetid.
Filosofi i middelalderen og Karl den Store · Karl den Store og Middelalderen ·
Karolingisk renæssance
Alcuin (i midten) var en af den karolingiske renæssances mest betydningsfulde personligheder. Til venste står Raban Maur, til højre sidder Otgar af Mainz. Den Karolingiske renæssance betegner den strømning af intellektuel og kulturel genfødsel af romersk kultur, der fandt sted i Vesteuropa i slutningen af 8. århundrede og begyndelsen af 9. århundrede.
Filosofi i middelalderen og Karolingisk renæssance · Karolingisk renæssance og Middelalderen ·
Kætteri
Henrettelsen af ærkebiskop Thomas Cranmer, der bl.a. var fundet skyldig i kætteri i 1554. Galileo Galilei for den romerske inkvisition. Kætteri (xenodoksi eller hæresi) er en afvigelse fra en officiel religions læresætninger.
Filosofi i middelalderen og Kætteri · Kætteri og Middelalderen ·
Kristendom
Glasmosaik i kirke i New South Wales med afbildning af kristendommens hovedfigur, Jesus Kristus Kristendom er en monoteistisk religion centreret om Jesus af Nazareth som han fremstilles i Det Nye Testamente.
Filosofi i middelalderen og Kristendom · Kristendom og Middelalderen ·
Latin
Latin (latin: lingua latīna) er et sprog, der blev talt i oldtidens Romerrige.
Filosofi i middelalderen og Latin · Latin og Middelalderen ·
Mester Eckehart
Mester Eckhart-porten i kirken i Erfurt. Eckhart von Hochheim (ca. 1260 – ca. 1328) var en tysk kristen mystiker og teolog.
Filosofi i middelalderen og Mester Eckehart · Mester Eckehart og Middelalderen ·
Munk
Sofonisba Anguissola (1556) Karikatur af munk Ordet munk kommer af det græske ord monachos, der betyder én, der lever alene, altså en eneboer, men allerede i de første århundreder sluttede mænd sig sammen i klostre for at leve et religiøst liv i fattigdom, kyskhed og lydighed under en ordensregel.
Filosofi i middelalderen og Munk · Middelalderen og Munk ·
Mystik
Mystik (fra græsk μυστικός (mystikos) "en indviet" i De eleusinske mysterier) er en religiøs praksis hvor aktøren stræber efter at opnå en særlig mental forbindelse til den transcendente og mere ægte/bedre verden (Unio Mystica).
Filosofi i middelalderen og Mystik · Middelalderen og Mystik ·
Nominalisme
Nominalismen var ét af de tre standpunkter i striden om almenbegreberne (universaliestriden), som tilspidsedes i middelalderen.
Filosofi i middelalderen og Nominalisme · Middelalderen og Nominalisme ·
Nyere tid (historisk periode)
Nyere tid eller moderne tid er en historisk periode, der omfatter tiden efter middelalderen, alternativt tiden efter renæssancen.
Filosofi i middelalderen og Nyere tid (historisk periode) · Middelalderen og Nyere tid (historisk periode) ·
Peter Abélard
Peter Abélard og Héloïse på et maleri af Jean Vignaud i 1819. Peter Abélard (egentlig Pierre Abélard) (født ca. 1080, død 21. april 1142) var en fransk filosof, teolog, komponist og digter kendt for sit tragiske kærlighedsforhold til Héloïse ("Abélard og Heloise").
Filosofi i middelalderen og Peter Abélard · Middelalderen og Peter Abélard ·
Platonisme
Platon Platonisme er en filosofisk doktrin, grundlagt af Platon, hvis grundlæggende holdning er, at universaler eksisterer uafhængigt af bevidstheden og materien, og at vi kun kan se det universelle gennem dets refleksion i det partikulære.
Filosofi i middelalderen og Platonisme · Middelalderen og Platonisme ·
Realisme (filosofi)
Realisme er en betegnelse der kan anvendes inden for forskellige områder af filosofien og tilgrænsende områder.
Filosofi i middelalderen og Realisme (filosofi) · Middelalderen og Realisme (filosofi) ·
Romerskkatolske kirke
Den romersk-katolske kirke (også kaldt Den katolske kirke) er den største af de kristne trossamfund - og verdens største trossamfund - med 1,4 milliarder døbte katolikker (pr. 2019).
Filosofi i middelalderen og Romerskkatolske kirke · Middelalderen og Romerskkatolske kirke ·
Skolastik
Glasmaleri af Thomas Aquinas og den korsfæstede Kristus i St. Patrick-kirken, Columbus, Ohio. Skolastik er siden renæssancen betegnelse for en videnskab omfattende filosofi og teologi, der fra ca.
Filosofi i middelalderen og Skolastik · Middelalderen og Skolastik ·
Teologi
Kirkefaderen Augustin (354-430). Sandro Botticelli: St. Augustin i sit kammer. 1480. Maleri i Ognissantikirken i Firenze. Teologi (gr. θεολογία af θεός theós Gud, og λόγος lógos ord eller lære) er studiet af kristendommen og dens tolkning af det guddommelige, verden og menneskelivet.
Filosofi i middelalderen og Teologi · Middelalderen og Teologi ·
Thomas Aquinas
Thomas Aquinas (født 28. januar 1225, død 7. marts 1274) var en italiensk teolog og filosof.
Filosofi i middelalderen og Thomas Aquinas · Middelalderen og Thomas Aquinas ·
Universitet
Den nuværende hovedbygning på Tartu Universitet (som blev grundlagt i det 17. århundrede) blev bygget i det 19. århundrede. Et universitet (af latin universitas: "helhed") er en institution, der driver uddannelse og forskning på højeste videnskabelige plan.
Filosofi i middelalderen og Universitet · Middelalderen og Universitet ·
William af Ockham
William af Ockham - tegning med påskriften ''frater Occham iste'' (ordret.
Filosofi i middelalderen og William af Ockham · Middelalderen og William af Ockham ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Filosofi i middelalderen og Middelalderen
- Hvad de har til fælles Filosofi i middelalderen og Middelalderen
- Ligheder mellem Filosofi i middelalderen og Middelalderen
Sammenligning mellem Filosofi i middelalderen og Middelalderen
Filosofi i middelalderen har 103 relationer, mens Middelalderen har 584. Da de har til fælles 31, den Jaccard indekset er 4.51% = 31 / (103 + 584).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Filosofi i middelalderen og Middelalderen. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: