Ligheder mellem Filosofiens historie og Sofisme
Filosofiens historie og Sofisme har 24 ting til fælles (i Unionpedia): Anaxagoras, Aristoteles, Athen, Demokrati, Demokrit, Empedokles, Etik, Filosofi, Gorgias, Hedonisme, Heraklit, Historie, Oldtidens Grækenland, Parmenides, Platon, Protagoras, Pythagoras, Relativisme, Sjæl, Skepticisme, Slaveri, Sokrates, Teknik, Thales.
Anaxagoras
Anaxagóras (født ca. 500 f.v.t., i Klazomenai i Lilleasien, i nærheden af vore dages Smyrna, død 428 f.v.t.) var en græsk filosof, førsokratiker, der flyttede til Athen i 464 f.v.t.
Anaxagoras og Filosofiens historie · Anaxagoras og Sofisme ·
Aristoteles
Aristoteles (Ἀριστοτέλης Aristotélēs; født 384 f.Kr., død 322 f.Kr.) var en græsk filosof.
Aristoteles og Filosofiens historie · Aristoteles og Sofisme ·
Athen
Athen (græsk: Αθήνα) er hovedstad i Grækenland og landets største by med indbyggere.
Athen og Filosofiens historie · Athen og Sofisme ·
Demokrati
Valgdeltagelse i form af stemmeafgivelse er en forudsætning for et fungerende demokrati. Stater: liberalt demokrati Demokrati (oldgræsk: δημοκρατία, romaniseret dēmokratía, dēmos 'folk' og kratos 'vælde') eller folkestyre er et politisk system, hvor magten ligger hos folket.
Demokrati og Filosofiens historie · Demokrati og Sofisme ·
Demokrit
Buste af Demokrit Demokrit (græsk: Δημόκριτος, Dēmokritos, "folkevalgt"; latin: Democritus) var en græsk filosof fra Abdera født omkring 460 f.Kr.
Demokrit og Filosofiens historie · Demokrit og Sofisme ·
Empedokles
Empedokles (omkring 490 – omkring 430 f.Kr.) var en græsk, førsokratisk filosof, bosat i Akragas (vore dages Agrigento) i Magna Graecia.
Empedokles og Filosofiens historie · Empedokles og Sofisme ·
Etik
Etik og moral er begreber, der i bredeste forstand betegner synspunkter om, hvordan man bør opføre sig.
Etik og Filosofiens historie · Etik og Sofisme ·
Filosofi
Rembrandts maleri "Filosoffen" fra 1633 Filosofi er i det moderne Vesten videnskaben vedrørende de grundlæggende vilkår for erkendelse og moral.
Filosofi og Filosofiens historie · Filosofi og Sofisme ·
Gorgias
Ruiner af Gorgias' hjemby Leontini. Gorgias (Γοργίας) (ca. 485 f.Kr. – 380 f.Kr.) var en græsk førsokratisk filosof og retoriker fra Leontini på Sicilien, muligvis en elev af Empedokles.
Filosofiens historie og Gorgias · Gorgias og Sofisme ·
Hedonisme
Hedonisme (af græsk ηδονή idoní "lyst") er læren om, at nydelsen er det højeste gode, og at mennesket i sidste ende kun handler for at opnå nydelse.
Filosofiens historie og Hedonisme · Hedonisme og Sofisme ·
Heraklit
Heraklit, som Johannes Moreelse tænkte sig ham. Heraklit (født 540 f.v.t, død 480 f.v.t.) var en græsk filosof, bosat i Efesos.
Filosofiens historie og Heraklit · Heraklit og Sofisme ·
Historie
Kristian Erslev i 1922. Erslev var en hovedperson i professionaliseringen af historiefaget i Danmark. Historie henviser enten til det, der skete i fortiden, eller forskningen i og formidlingen af denne fortid, dvs.
Filosofiens historie og Historie · Historie og Sofisme ·
Oldtidens Grækenland
Oldtidens Grækenlands geografiske udbredelse. Oldtidens Grækenland (Ἑλλάς, Hellás) var en næsten tusindårig periode i Grækenlands historie både i Grækenland og mange af Middelhavs- og Sortehavsområderne.
Filosofiens historie og Oldtidens Grækenland · Oldtidens Grækenland og Sofisme ·
Parmenides
Parmenides Parmenides fra Elea (f. ca. 515 f.Kr.) var en græsk filosof og poet, der kom fra den græske koloni Elea i Syditalien, hvor han grundlagde en filosofisk skole.
Filosofiens historie og Parmenides · Parmenides og Sofisme ·
Platon
Platon (græsk: Πλάτων) (født ca. 428/427, død 348/347 f.Kr.) var en græsk filosof født i Athen.
Filosofiens historie og Platon · Platon og Sofisme ·
Protagoras
Protagoras var en græsk filosof, der levede ca.
Filosofiens historie og Protagoras · Protagoras og Sofisme ·
Pythagoras
Illustration af den pythagoræiske læresætning Pythagoras fra Samos (født 570 f.Kr., død 495 f.Kr.) var en græsk filosof, mystiker, matematiker, musikteoretiker og musikterapeut.
Filosofiens historie og Pythagoras · Pythagoras og Sofisme ·
Relativisme
Det filosofiske begreb relativisme, bygger på udtrykket "Alt er relativt" og betyder at alt skal sættes i et forhold før det har nogen værdi, sandhed eller betydning etc.
Filosofiens historie og Relativisme · Relativisme og Sofisme ·
Sjæl
En engel henter den døendes sjæl. Træsnit fra 1400-tallet. Sjælen er begrebet om menneskets indre liv i form af dets tanker, følelser, forestillinger og erindringer mv.
Filosofiens historie og Sjæl · Sjæl og Sofisme ·
Skepticisme
Skepticisme er en intellektuel tilgang, der indebærer tvivl, kritisk vurdering og undersøgelse af påstande og overbevisninger, før man accepterer dem som sande eller gyldige.
Filosofiens historie og Skepticisme · Skepticisme og Sofisme ·
Slaveri
Jean-Leon Gerome. Slavemarked (ca. 1884) Slaveri er at være andres ejendom og at være tvunget til f.eks.
Filosofiens historie og Slaveri · Slaveri og Sofisme ·
Sokrates
Sokrates (469 f.Kr.–399 f.Kr.) var en græsk filosof fra Athen.
Filosofiens historie og Sokrates · Sofisme og Sokrates ·
Teknik
Teknik (græsk: techne), er en beskrivelse for gennemførelse af opgaver, som knytter sig til og med udgangspunkt i kunst, håndværk, industri, sport etc., når dette har henholdsvis en kompleks udformning, struktur og bevægelse.
Filosofiens historie og Teknik · Sofisme og Teknik ·
Thales
Thales fra Milet (Θαλής; ca. 635 f.Kr.-546 f.Kr.) levede i det 7. århundrede f.Kr. og 6. århundrede f.Kr. Man bygger hans levetid på formodninger, der er baseret på et udsagn fra Herodot om, at han forudsagde en solformørkelse, som man mener fandt sted i 585 f.Kr., samt udsagn fra Aristoteles, da Thales ikke selv nedskrev noget.
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Filosofiens historie og Sofisme
- Hvad de har til fælles Filosofiens historie og Sofisme
- Ligheder mellem Filosofiens historie og Sofisme
Sammenligning mellem Filosofiens historie og Sofisme
Filosofiens historie har 404 relationer, mens Sofisme har 70. Da de har til fælles 24, den Jaccard indekset er 5.06% = 24 / (404 + 70).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Filosofiens historie og Sofisme. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: