Fiskeribyer i Danmark og Mole

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Fiskeribyer i Danmark og Mole

Fiskeribyer i Danmark vs. Mole

Betegnelsen fiskeriby for byer opståede eller udviklede ved moderne havneanlæg stammer fra geografen Aage Aagesen. Moler gør havne sikrere og hindrer også aflejring af sediment inden i havnen. Long Beach Harbor, Californien, april 1998. En bølgebryder under konstruktion i Ystad/Sverige. En mole er et bygningsværk, der fungerer som bølgebryder fra land ud i havet.

Ligheder mellem Fiskeribyer i Danmark og Mole

Fiskeribyer i Danmark og Mole har 3 ting til fælles (i Unionpedia): Bolværk, Havn, 20. århundrede.

Bolværk

Bolværk kaldes en lodret eller svagt hældende væg, som oftest af træ, men også af jernbeton eller jern, der tjener til at begrænse en sten- eller jordmasse, sædvanligvis ud mod vand.

Bolværk og Fiskeribyer i Danmark · Bolværk og Mole · Se mere »

Havn

Havnen i Oslo. Indløbet til havnen i Ystad. Villum Claussen. En havn er et til dels indesluttet vandområde, hvor skibe kan lægge til beskyttet mod strøm, bølger og vind.

Fiskeribyer i Danmark og Havn · Havn og Mole · Se mere »

20. århundrede

19. århundrede – 20.

20. århundrede og Fiskeribyer i Danmark · 20. århundrede og Mole · Se mere »

Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål

I hvad der synes Fiskeribyer i Danmark og Mole
Hvad de har til fælles Fiskeribyer i Danmark og Mole
Ligheder mellem Fiskeribyer i Danmark og Mole

Sammenligning mellem Fiskeribyer i Danmark og Mole

Fiskeribyer i Danmark har 32 relationer, mens Mole har 19. Da de har til fælles 3, den Jaccard indekset er 5.88% = 3 / (32 + 19).

Referencer

Denne artikel viser forholdet mellem Fiskeribyer i Danmark og Mole. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge:

Unionpedia er et koncept kort eller semantisk netværk organiseret som et leksikon eller ordbog. Det giver en kort definition af hver koncept og dets relationer.

Dette er en kæmpe online mental kort, der tjener som grundlag for koncept diagrammer. Det er gratis at bruge og hver artikel eller et dokument kan downloades. Det er et værktøj, ressource eller reference for studier, forskning, uddannelse, læring eller undervisning, der kan bruges af lærere, pædagoger, elever eller studerende; for den akademiske verden: til skole, primær, sekundær, gymnasium, midten, college, teknisk grad, gymnasium, universitet, bachelor, kandidat- eller ph.d.-grader; til papirer, rapporter, projekter, ideer, dokumentation, undersøgelser, resuméer, eller speciale. Her er definitionen, forklaring, beskrivelse, eller betydningen af hver væsentlig, som du har brug for information, og en liste over deres tilknyttede begreber som en ordliste. Fås i Dansk, Engelsk, Spansk, Portugisisk, Japansk, Kinesisk, Fransk, Tysk, Italiensk, Polere, Hollandsk, Russisk, Arabisk, Hindi, Svensk, Ukrainsk, Ungarsk, Catalansk, Tjekkisk, Hebraisk, Finsk, Indonesisk, Norwegian, rumænsk, tyrkisk, vietnamesisk, koreansk, thai, græsk, bulgarsk, kroatisk, slovakisk, litauisk, filippinsk, lettisk, estisk og slovensk. Flere sprog snart.

Oplysningerne er baseret på artikler fra Wikipedia og andre Wikimedia-projekter, og de er tilgængelige under Creative Commons Attribution-ShareAlike-licens.

Unionpedia er ikke godkendt af eller tilknyttet Wikimedia Foundation.

Google Play, Android og Google Play-logoet er varemærker tilhørende Google Inc.

Fortrolighedspolitik