Fission og Kernefysisk bindingsenergi

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Fission og Kernefysisk bindingsenergi

Fission vs. Kernefysisk bindingsenergi

gammastråler" (ikke vist) I kernefysik og kernekemi, er kernefission enten en kernereaktion eller en radioaktiv henfaldsproces i hvilket atomkernen spaltes til mindre dele (lettere kerner). 235U. En generel og enkel beskrivelse af kernefysisk bindingsenergi er energien der kræves for, at et atoms kerne kan brækkes ad, splittes eller nedbrydes i atomkernens bestanddele (nukleoner), f.eks.

Albert Einstein

Albert Einstein (født 14. marts 1879, død 18. april 1955) var en tysk teoretisk fysiker med en omfattende og banebrydende videnskabelig produktion.

Albert Einstein og Fission · Albert Einstein og Kernefysisk bindingsenergi · Se mere »

Atom

fm Atom er et grundlæggende begreb i fysikken og kemien.

Atom og Fission · Atom og Kernefysisk bindingsenergi · Se mere »

Atomkerne

Model af heliumatom. I atomkernen ses 4 kernepartikler – nukleoner; de røde er modeller af protoner og de grå er neutroner. Nukleoner består hver af 3 kvarker og gluoner ("gule lyn"). Et atom består af en kerne, atomkernen og en kappe.

Atomkerne og Fission · Atomkerne og Kernefysisk bindingsenergi · Se mere »

Deuterium

Deuterium er en stabil isotop af brint (hydrogen).

Deuterium og Fission · Deuterium og Kernefysisk bindingsenergi · Se mere »

E=mc²

Visning af ligningen på skyskraberen Taipei 101 i anledning af verdensfysikåret 2005 I fysik er E.

E=mc² og Fission · E=mc² og Kernefysisk bindingsenergi · Se mere »

Gammastråling

Gammastråling (ofte betegnet med det græske bogstav gamma, \gamma) er den mest energirige form for elektromagnetisk stråling i det elektromagnetiske spektrum.

Fission og Gammastråling · Gammastråling og Kernefysisk bindingsenergi · Se mere »

Helium

Helium (af det græske ord for Solen; ἥλιος, helios) er det 2.

Fission og Helium · Helium og Kernefysisk bindingsenergi · Se mere »

Kernefusion

Deuterium-Tritium (D-T) fusionsreaktionen regnes som den mest lovende kandidat til at producere fusionsenergi. Kernefusion eller blot fusion betegner i fysik en proces hvor mindre atomkerner forenes til en større atomkerne samt biprodukter (som f.eks. neutroner).

Fission og Kernefusion · Kernefusion og Kernefysisk bindingsenergi · Se mere »

Kernekraft

Et fissionsbaseret kernekraftværk (atomkraftværk), hvor den eksterne køling foregår med køletårne, ved at fordampe vand. Et eksempel på et fissionsbaseret kernekraftværks (atomkraftværks) principdiagram for en reaktortype kaldet en trykvandsreaktor (engelsk: Pressurized Water Reactor - PWR). Kernereaktoren, hvori fissionen foregår, ses i venstre side, og opvarmer vand til en overhedet tryksat temperatur (i primærkredsløbet). Via en varmeveksler (dampgenerator) opvarmes et efterfølgende vand-kredsløb (sekundær-kredsløbet) op og skaber overhedet damp, mens primær-kredsløbets vand vender tilbage ind i reaktoren i en primær løkke. Dampen sendes videre ind i en dampturbine, der genererer elektriciteten, og derfra videre i en termodynamisk kondensator, hvor den nu nedkølede damp kondenseres via ekstern kølevand og sendes tilbage til varmeveksleren (dampgeneratoren igen i en sekundær løkke. Det kolde vand til kondensatoren i højre side tages fra en flod eller havet, og sendes enten direkte tilbage igen eller køles via køletårne. Kernekraft (i daglig tale også kaldet atomkraft) betegner udnyttelsen af atomkernereaktioner til energiforsyning.

Fission og Kernekraft · Kernefysisk bindingsenergi og Kernekraft · Se mere »

Neutron

Neutronen er en subatomar partikel som blev opdaget i 1932 af James Chadwick.

Fission og Neutron · Kernefysisk bindingsenergi og Neutron · Se mere »

Nukleon

Nukleon (af latin: nucleus, kerne) er en fællesbetegnelse for atomkerners bestanddele, dvs.

Fission og Nukleon · Kernefysisk bindingsenergi og Nukleon · Se mere »

Proton

Protonen er en positivt ladet subatomar partikel, som findes i atomkernen i alle grundstoffer.

Fission og Proton · Kernefysisk bindingsenergi og Proton · Se mere »

Radioaktivitet

Alfa- Beta- og Gamma-stråling er de tre mest almindelige former for ioniserende stråling. Alfastråling kan stoppes af et stykke papir. Betastråling bremses af en tynd aluminiumsplade. Gammastråling kræver tungere og tykkere materialer, som f.eks. bly, for at blive bremset. Radioaktivitet er omdannelse af ustabile atomkerner under udsendelse af ioniserende stråling i form af partikler og/eller elektromagnetisk stråling.

Fission og Radioaktivitet · Kernefysisk bindingsenergi og Radioaktivitet · Se mere »

Tritium

Model af et tritiumatom Tritium er den supertunge form af brint (hydrogen, H).

Fission og Tritium · Kernefysisk bindingsenergi og Tritium · Se mere »

Uran

Uran (opkaldt efter planeten Uranus) er det 92.

Fission og Uran · Kernefysisk bindingsenergi og Uran · Se mere »

Uran-235

Uran-235 (235U) er en naturligt forekommende uran-isotop.

Fission og Uran-235 · Kernefysisk bindingsenergi og Uran-235 · Se mere »

Varme

Varme er i streng forstand et udtryk for, at termisk energi bliver transporteret over en systemgrænse, men i daglig tale lader man ofte, som om varme er det samme som termisk energi.

Fission og Varme · Kernefysisk bindingsenergi og Varme · Se mere »