Fission og Thorium

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Fission og Thorium

Fission vs. Thorium

gammastråler" (ikke vist) I kernefysik og kernekemi, er kernefission enten en kernereaktion eller en radioaktiv henfaldsproces i hvilket atomkernen spaltes til mindre dele (lettere kerner). Thorium er et grundstof med symbolet Th og atomnummer 90 i det periodiske system.

Actinid

Actiniderne er en serie på 15 grundstoffer i det periodiske system.

Actinid og Fission · Actinid og Thorium · Se mere »

Atommasseenhed

Atommasseenheden bruges til at angive massen af partikler af atomar størrelse.

Atommasseenhed og Fission · Atommasseenhed og Thorium · Se mere »

Atomnummer

Z - Atomnummer Alle grundstofferne i det periodiske system har et entydigt atomnummer, også kaldet grundstofnummer, som direkte fortæller hvor mange protoner der findes i atomkernen for det pågældende grundstof.

Atomnummer og Fission · Atomnummer og Thorium · Se mere »

Grundstof

Det periodiske system klipper, hvilke som udnyttes industrielt - og ædelmetaller. Et grundstof er et kemisk stof, der udelukkende består af atomer med samme atomnummer (dvs. har samme antal protoner i kernen) – for eksempel jern, der udelukkende består af jernatomer Fe, eller brom, der i ren form udelukkende består af molekyler med formlen Br2.

Fission og Grundstof · Grundstof og Thorium · Se mere »

Halveringstid

Halveringstid (T½) betegner den tid der går, før en (eksponentielt) aftagende størrelse er halveret.

Fission og Halveringstid · Halveringstid og Thorium · Se mere »

Henfaldskæde

I kernefysik, betegner henfaldskæder en sammenhængende kæde af radioaktive henfald.

Fission og Henfaldskæde · Henfaldskæde og Thorium · Se mere »

Isotop

Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen. Isotoper er forskellige udgaver af det samme grundstof.

Fission og Isotop · Isotop og Thorium · Se mere »

Kernebrændsel

Atomkraftbrændslets cyklus. Uranen udvindes, beriges og klargøres til atomkraftbrændsel (1), som leveres til atomkraftværket. Efter anvendelsen i kraftværket videresendes de brugte brændselselementer til et genanvendelsesværk (2) eller til et oplagringssted (3), hvor de opbevares permanent i meget beskyttede omgivelser, som i en klippe. Ved genanvendelse kan 95 % af det brugte brændsel gøres klar igen til brug i kraftværket (4). Kernebrændsel er et materiale som kan forbruges med henblik på at få kerneenergi.

Fission og Kernebrændsel · Kernebrændsel og Thorium · Se mere »

Kernekraft

Et fissionsbaseret kernekraftværk (atomkraftværk), hvor den eksterne køling foregår med køletårne, ved at fordampe vand. Et eksempel på et fissionsbaseret kernekraftværks (atomkraftværks) principdiagram for en reaktortype kaldet en trykvandsreaktor (engelsk: Pressurized Water Reactor - PWR). Kernereaktoren, hvori fissionen foregår, ses i venstre side, og opvarmer vand til en overhedet tryksat temperatur (i primærkredsløbet). Via en varmeveksler (dampgenerator) opvarmes et efterfølgende vand-kredsløb (sekundær-kredsløbet) op og skaber overhedet damp, mens primær-kredsløbets vand vender tilbage ind i reaktoren i en primær løkke. Dampen sendes videre ind i en dampturbine, der genererer elektriciteten, og derfra videre i en termodynamisk kondensator, hvor den nu nedkølede damp kondenseres via ekstern kølevand og sendes tilbage til varmeveksleren (dampgeneratoren igen i en sekundær løkke. Det kolde vand til kondensatoren i højre side tages fra en flod eller havet, og sendes enten direkte tilbage igen eller køles via køletårne. Kernekraft (i daglig tale også kaldet atomkraft) betegner udnyttelsen af atomkernereaktioner til energiforsyning.

Fission og Kernekraft · Kernekraft og Thorium · Se mere »

Kernereaktor

EPFL i Lausanne i Schweiz. En kernereaktor (i daglig tale også atomreaktor) er stedet, hvor der udvindes energi ved spaltning eller sammensmeltning af atomkerner.

Fission og Kernereaktor · Kernereaktor og Thorium · Se mere »

Kernevåben

Kernevåben, mest kendt som atomvåben, er bomber, der anvender radioaktivt materiale som sprængsats.

Fission og Kernevåben · Kernevåben og Thorium · Se mere »

Neutron

Neutronen er en subatomar partikel som blev opdaget i 1932 af James Chadwick.

Fission og Neutron · Neutron og Thorium · Se mere »

Plutonium

Plutonium (opkaldt efter dværgplaneten Pluto) er det 94.

Fission og Plutonium · Plutonium og Thorium · Se mere »

Radioaktivitet

Alfa- Beta- og Gamma-stråling er de tre mest almindelige former for ioniserende stråling. Alfastråling kan stoppes af et stykke papir. Betastråling bremses af en tynd aluminiumsplade. Gammastråling kræver tungere og tykkere materialer, som f.eks. bly, for at blive bremset. Radioaktivitet er omdannelse af ustabile atomkerner under udsendelse af ioniserende stråling i form af partikler og/eller elektromagnetisk stråling.

Fission og Radioaktivitet · Radioaktivitet og Thorium · Se mere »

Uran

Uran (opkaldt efter planeten Uranus) er det 92.

Fission og Uran · Thorium og Uran · Se mere »