Fjer og Vinge

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Fjer og Vinge

Fjer vs. Vinge

'''Delene på en fjer:'''1. Fane.2. Skaft.3. Stråle.4. Dunagtige stråler (engelsk: afterfeather).5. Fjerpose. En fjer er en udvækst fra fuglenes hud, bestående af proteinet keratin (hornstof), der hos fugle danner kroppens karakteristiske beklædning. Svæveflyvende måge. KC-10 Extender fra Travis Air Force Base, Californien, fylder brændstof på et deltavinget F-22 Raptor-fly. Vingers formål er at få et dyr eller et luftfartøj, som har en middelmassefylde, der er større end luft, til at flyve eller svæveflyve ved at tilvejebringe den fornødne opdrift.

Aerodynamik

Farvet røg viser hvirvlene som opstår over vingene på et fly. Aerodynamik er en gren af fysikken og beskriver, hvordan luft (og andre gasser) opfører sig, når de er i bevægelse, og hvordan luften virker på ting, som befinder sig i bevægelse i den.

Aerodynamik og Fjer · Aerodynamik og Vinge · Se mere »

Dyr

Dyr er en stor gruppe af flercellede organismer, der samles i riget Animalia, også kaldet Metazoa.

Dyr og Fjer · Dyr og Vinge · Se mere »

Fugle

Betegnelser for ydre dele af en fugl: 1) Næb, 2) Hoved, 3) Iris, 4) Pupil, 5) Ryg, 6) Små dækfjer, 7) Skulderfjer, 8) Store dækfjer, 9) Armsvingfjer, 10) Gump, 11) Håndsvingfjer, 12) Kloak, 13) Lår, 14) Fodrod, 15) Tars, 16) Fod, 17) Lægben, 18) Mave, 19) Flanker, 20) Bryst, 21) Hals. Fugle (latinsk: Aves) er tobenede, landlevende hvirveldyr, der lægger æg og har næb og fjer.

Fjer og Fugle · Fugle og Vinge · Se mere »

Insekter

guldsmed. Insekter (fra latin insectum, af græsk éntomon insekt) er dyr, der hører under rækken leddyr.

Fjer og Insekter · Insekter og Vinge · Se mere »

Krybdyr

Krybdyr (Reptilia) eller reptiler er en parafyletisk klasse af hvirveldyr.

Fjer og Krybdyr · Krybdyr og Vinge · Se mere »

Luft

200px Luft er en samling af gasser, partikler og dampe som udgør Jordens atmosfære.

Fjer og Luft · Luft og Vinge · Se mere »

Opdrift (dynamisk)

Princippet ved dynamisk opdrift Dynamisk opdrift opstår ved, at en skråtstillet flade bevæges i væske (vandet)) eller gas (luften) med en passende skråstilling (indfaldsvinkel) og med en vis minimal hastighed. En fladeformet genstand eller lem, som er specielt effektiv til at give dynamisk opdrift og/eller fremdrift, kaldes en vinge (i gas, luft) eller en finne (i væske, vand). På grund af den hydrodynamiske opdrift kan man bevæge sig på vandet med vandski, hydrofoilbåde o.lign. ved at løfte sig i vandet og opnå forøget hastighed. Aerodynamisk opdrift muliggør flyvning efter princippet "større-middelmassefylde-end-luften" med aerodyner – luftfartøjer – som fly, svævefly, helikoptere og fugle, sommerfugle, insekter m.fl.

Fjer og Opdrift (dynamisk) · Opdrift (dynamisk) og Vinge · Se mere »

Svæveflyvning

Et Schempp-Hirth Ventus 2a svævefly på vej op. (Fra whiteplanes.com) Svæveflyvning er en fritidsaktivitet og en sportsgren, der handler om at få fly uden motor - et svævefly - til at flyve ved at udnytte naturlig opdrift i atmosfæren, især termiske opvinde.

Fjer og Svæveflyvning · Svæveflyvning og Vinge · Se mere »

Turbulens

Turbulent vandstrømning omkring en forhindring. Strømningen længere væk er laminar. I strømningsmekanik (hydrodynamik og aerodynamik) er turbulens eller turbulent strømning et strømningsområde karakteriseret ved lav bevægelsesmængdediffusion, høj bevægelsesmængdekonvektion – og tryk- og hastighedsvariationer over tid.

Fjer og Turbulens · Turbulens og Vinge · Se mere »