Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Flandern

Indeks Flandern

Flandern er den nordlige, nederlandsksprogede del af Belgien.

Åbn i Google Maps

Indholdsfortegnelse

  1. 130 relationer: Aachen, Alessandro Farnese af Parma, Artois, Østersøen, Østflandern, Børs, Belgien, Benelux, Bourgogne, Brugge, Bruxelles, Burgund, Centraleuropæisk tid, Delstat, Det tysk-romerske Rige, Dialekt, Dunkerque, Dynasti, Edvard 1. af England, Edvard 3. af England, England, Europa, Filip 2. August af Frankrig, Filip 4. af Frankrig, Filip 6. af Frankrig, Flamlændere, Folkevandringstiden, Frankere, Fransk Flandern, Gallien, Gent, Hainaut, Hans Memling, Hanseforbundet, Hertugdømme, Holland, Hundredårskrigen, Huset Habsburg, Ieper, Istanbul, Italien, Jan van Eyck, Jerusalem, Julius Cæsar, Karl 5. (Tysk-romerske rige), Karl 7. af Frankrig, Karl af Flandern, Karl den Dristige, hertug af Burgund, Karl den Skaldede, Karl den Store, ... Expand indeks (80 mere) »

Aachen

thumb Aachen (Aken; Aix-la-Chapelle) er en by i delstaten Nordrhein-Westfalen i det vestlige Tyskland.

Se Flandern og Aachen

Alessandro Farnese af Parma

Alessandro Farnese (– 3. december 1592) var den tredje hertug af det lille hertugdømme Parma i Norditalien fra 1586 til 1592.

Se Flandern og Alessandro Farnese af Parma

Artois

Artois våben Artois var frem til 1789 en fransk provins og et historisk grevskab i det nordlige Frankrig.

Se Flandern og Artois

Østersøen

Kort over Østersøen med Finske Bugt og Botniske Bugt Rønne, på Bornholm En munding af Świna i Świnoujście, Polen Kalmar Slot, Sverige Østersøen, også kaldet det Baltiske Hav, er et indhav i Nordeuropa som omgives af Danmark, Tyskland, Polen, Litauen, Letland, Estland, Rusland, Finland og Sverige, der ved Øresund, Storebælt og Lillebælt forbindes med Kattegat.

Se Flandern og Østersøen

Østflandern

Østflandern er en af de fem flamske provinser i kongeriget Belgien.

Se Flandern og Østflandern

Børs

Indenfor i verdens største børs New York Stock Exchange. En børs er en organiseret markedsplads, der faciliterer handel med standardiserede varer eller fordringer, uden at disse behøver at være fysisk til stede.

Se Flandern og Børs

Belgien

Belgien (nederlandsk: België, fransk: Belgique, tysk: Belgien), officielt Kongeriget Belgien (nederlandsk: Koninkrijk België, fransk: Royaume de Belgique, tysk: Königreich Belgien), er en suveræn stat i Vesteuropa.

Se Flandern og Belgien

Benelux

Benelux' flag placeringen af Benelux i Europa Benelux er en europæisk region bestående af landene '''Be'''lgien, '''Ne'''derlandene, og '''Lux'''embourg.

Se Flandern og Benelux

Bourgogne

Bourgogne er kendt for sine fremragende vine. Bourgogne (på dansk Burgund) var en fransk region til 1.

Se Flandern og Bourgogne

Brugge

Brugge (nederlandsk udtale, dansk/Brügge, engelsk og Bruges) er hovedbyen i Vestflandern i Belgien tæt ved grænsen til Holland.

Se Flandern og Brugge

Bruxelles

Bruxelles eller Bryssel (Brussel; Bruxelles; Brüssel) indeholder Belgiens hovedstad, Bruxelles-Ville.

Se Flandern og Bruxelles

Burgund

Regionen Bourgogne Burgund er det historiske navn for et kongedømme og senere et hertugdømme i det område, der ligger i den franske region Bourgogne.

Se Flandern og Burgund

Centraleuropæisk tid

Centraleuropæisk tid (CET) er en zonetid, der er synonym med tidszonen UTC+1.

Se Flandern og Centraleuropæisk tid

Delstat

En delstat er en semiautonom stat som tilhører en føderation.

Se Flandern og Delstat

Det tysk-romerske Rige

Det Hellige Romerske Rige af Tysk Nation (Heiliges Römisches Reich deutscher Nation), på dansk som regel kaldt for Det Tysk-Romerske Rige, var et politisk konglomerat af lande i Vest- og Centraleuropa med Tyskland som centrum.

Se Flandern og Det tysk-romerske Rige

Dialekt

En dialekt (fra græsk διάλεκτος, af diá.

Se Flandern og Dialekt

Dunkerque

Dunkerque er en industri- og havneby i Nordfrankrig.

Se Flandern og Dunkerque

Dynasti

Et dynasti betegner en arvefølge af herskere som tilhører den samme familie og strækker sig over flere generationer (eksempelvis Ming-dynastiet. Et dynasti omtales i nogle tilfælde som et hus, eksempelvis Huset Habsburg el. Huset Glücksburg (som den danske regentfamilie tilhører).

Se Flandern og Dynasti

Edvard 1. af England

Edvard 1. (Edward I, Edward Longshanks) (17. juni 1239 – 7. juli 1307), også kendt som Edward Longshanks (Lange skanker eller Langben) og Hammer of the Scots (Malleus Scotorum) var konge af England fra 1272 til 1307.

Se Flandern og Edvard 1. af England

Edvard 3. af England

Edvard 3. (Edward III) (13. november 1312 – 21. juni 1377) var konge af England og lord af Irland fra januar 1327 til sin død; han er kendt for militær dygtighed og for at genoprette den kongelige autoritet efter sin faders katastrofale og uortodokse styre.

Se Flandern og Edvard 3. af England

England

England (på engelsk udtalt) (oldengelsk: Englaland, middelengelsk: Engelond) er det største og mest folkerige af de fire konstituerende lande i Storbritannien.

Se Flandern og England

Europa

Europa strækker sig fra Nordsøen og Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen. Satellitfoto af Europa Europa. Europa er en verdensdel som strækker sig fra Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen.

Se Flandern og Europa

Filip 2. August af Frankrig

Filip 2. (21. august 1165 - 14. juli 1223), kendt som Filip Augustus, var konge af Frankrig fra 1180 til 1223.

Se Flandern og Filip 2. August af Frankrig

Filip 4. af Frankrig

Filip 4. (Philippe IV), kaldet Filip den Smukke (Philippe le Bel), (1268 – 29. november 1314 i Fontainebleau, Frankrig) var konge af Frankrig fra 1285 til 1314.

Se Flandern og Filip 4. af Frankrig

Filip 6. af Frankrig

Filip 6. (Filip den Heldige eller Filip af Valois (Philippe le Fortuné eller Philippe VI de Valois født (1293, død 22. august 1350 i Nogent-le-Roi ved Chartres) var konge af Frankrig fra 1328 til 1350. Filip 6. var den første franske konge fra Huset Valois.

Se Flandern og Filip 6. af Frankrig

Flamlændere

Det flamske samfund, markeret i rødt, inden for Belgien. I henhold til beregningen fra 2006 består det af 6.550.000 mennesker. Flamlændere eller flandere (nederlandsk: Vlamingen) er den nederlandsktalende befolkning i Belgien, der hovedsagelig er bosat i de nordlige dele af landet i delstaten Flandern.

Se Flandern og Flamlændere

Folkevandringstiden

Kort over Europa med nogle af Folkevandringstidens vandringer indtegnet med pile og årstal. Kortet viser hverken frankernes, burgundernes, svebernes (i Gallien og Spanien), briternes i Bretagne, slavernes eller magyarernes vandringer i Østeuropa. Folkevandringstiden er de migrationsbølger, der fandt sted ca.

Se Flandern og Folkevandringstiden

Frankere

Frankerne dukker for første gang op i de skrevne kilder ved begyndelsen af vores tidsregning.

Se Flandern og Frankere

Fransk Flandern

Fransk Flandern (Flandre française) er et område i det nordligste hjørne af Frankrig i regionen Nord-Pas-de-Calais, svarende til arrondissementerne Lille (nederlandsk: Rijsel), Douai (Dowaai) og Dunkerque (Duinkerken).

Se Flandern og Fransk Flandern

Gallien

Gallien (Latin: Gallia) var et kelterområde i Vesteuropa i jernalderen og i Romerrigets æra.

Se Flandern og Gallien

Gent

Gent (fransk: Gand) er hovedstad i provinsen Østflandern i det nordlige Belgien.

Se Flandern og Gent

Hainaut

Hainaut (nederlandsk: Henegouwen, tysk: Hennegau) er en provins i Vallonien og Belgien.

Se Flandern og Hainaut

Hans Memling

Hans Memling også stavet Memlinc (født ca. 1430, død 11. august 1494) var en tyskfødt maler, der flyttede til Flandern og arbejdede i traditionen fra tidlig nederlandsk maleri.

Se Flandern og Hans Memling

Hanseforbundet

Hanseforbundets udbredelse Hanseforbundet var en sammenslutning af nordeuropæiske byer, hovedsagelig tyske, i et handelsforbund.

Se Flandern og Hanseforbundet

Hertugdømme

Et hertugdømme er det landområde, som en hertug råder over.

Se Flandern og Hertugdømme

Holland

Holland eller Nederlandene (formen Nederland (Nederland er også korrekt, men bruges stort set ikke på dansk) er et land i Europa. Formelt set er Holland en del af Kongeriget Nederlandene, som et konstituerende land og udgør de Nederlandske provinser i Vesteuropa, mens resten udgøres af tre øer i det Caribiske Hav.

Se Flandern og Holland

Hundredårskrigen

Hundredårskrigen var en række konflikter mellem 1337 og 1453 mellem huset Plantagenet, herskere over Kongeriget England og huset Valois, herskere over Kongeriget Frankrig om arveretten til den franske trone.

Se Flandern og Hundredårskrigen

Huset Habsburg

Huset Habsburg er et af Europas fyrstehuse.

Se Flandern og Huset Habsburg

Ieper

Ieper (vestflamsk: Yper, engelsk og fransk: Ypres, tysk: Ypern) er en by i Vestflandern.

Se Flandern og Ieper

Istanbul

Konstantinopels mure Konstantinopel i Middelalderen Hagia Sofia Istanbul (tyrkisk: İstanbul) er Tyrkiets største og tættest befolkede by.

Se Flandern og Istanbul

Italien

Italien (Italia, officielt Den Italienske Republik (Repubblica Italiana) er en republik i det sydlige Europa ved Middelhavet. Det har grænse med Frankrig i vest, Schweiz og Østrig i nord og Slovenien i øst. Italien omslutter desuden to småstater og enklaver i Italien: Vatikanstaten, der ligger i Rom, og San Marino, der ligger i Apenninerne omtrent midtvejs mellem Rom og Venedig.

Se Flandern og Italien

Jan van Eyck

Jan van Eyck, (født ca. 1390 i Maaseik, død 1441 i Brugge) var flamsk maler og regnes til de "flamske primitivister".

Se Flandern og Jan van Eyck

Jerusalem

| adminenhedtype2.

Se Flandern og Jerusalem

Julius Cæsar

Gaius Julius Cæsar (født 12. eller 13. juli 100 f.Kr., død 15. marts 44 f.Kr.) var en romersk feltherre og statsmand.

Se Flandern og Julius Cæsar

Karl 5. (Tysk-romerske rige)

Karl den 5. til hest. Maleri af van Dyck. Karl 5. (født 24. februar 1500, død 21. september 1558) blev født i Gent i Nederlandene som søn af Filip 1. den Smukke af Kastilien og Johanne den Vanvittige af Kastilien.

Se Flandern og Karl 5. (Tysk-romerske rige)

Karl 7. af Frankrig

Karl 7.

Se Flandern og Karl 7. af Frankrig

Karl af Flandern

Karl af Flandern eller Karl den Danske (død 1127) var greve af Flandern fra 1119 til sin død.

Se Flandern og Karl af Flandern

Karl den Dristige, hertug af Burgund

Karl den Dristige (Charles le Hardi eller Charles le Téméraire Karel de Stoute født (10. november 1433, død 5. januar 1477) blev den sidste hertug af Burgund.

Se Flandern og Karl den Dristige, hertug af Burgund

Karl den Skaldede

Karl den Skaldede Karl 2. (Charles II), også kaldet Karl den Skaldede (Charles le Chauve), (823–877) var romersk kejser fra 875 til 877.

Se Flandern og Karl den Skaldede

Karl den Store

Karl den Store (Karl der Große, Carolus Magnus, fransk/Charlemagne) (2. april 742, 747 eller 748 – 28. januar 814 i Aachen) var hersker over Frankerriget fra 768 til sin død i 814. Han underlagde sig det meste af Vesteuropa i tidlig middelalder og lagde grundstenen til de moderne lande Frankrig og Tyskland.

Se Flandern og Karl den Store

Kassel

Eksempel på trafikken på Wilhelmshöher Allé, en af Kassels centrale gader Kassel (frem til 1926 officielt Cassel) er en tysk by som ligger ved floden Fulda i det nordlige Hessen.

Se Flandern og Kassel

Kejser

Kejser (imperator) er i Europa den højeste titel for en monark.

Se Flandern og Kejser

Knud den Hellige

Knud den Hellige, Knud 4., Knud Svendsen (cirka 1043 – 10. juli 1086) var en dansk konge, der blev valgt efter sin bror i 1080, hvorefter han blev gift med Adele af Flandern.

Se Flandern og Knud den Hellige

Kongeriget Nederlandene

Nederlandene siden 2010 Kongeriget Nederlandene består af fire ligeværdige lande med hver sin forfatning og hver sin regering.

Se Flandern og Kongeriget Nederlandene

Korstog

Øverst: Jesus i Jerusalem, templet ødelægges. Midten: Halshugning af jøder. Nederst: Jerusalem indtages. Billedet er påbegynt i England ca 1200 og ferdigstillet i Spanien i 1300-tallet. Korstog er en serie felttog pågående fra 1096 til 1291.

Se Flandern og Korstog

Kristendom

Glasmosaik i kirke i New South Wales med afbildning af kristendommens hovedfigur, Jesus Kristus Kristendom er en monoteistisk religion centreret om Jesus af Nazareth som han fremstilles i Det Nye Testamente.

Se Flandern og Kristendom

Lav (organisation)

Tømrerlavets bomærke (en tømrerøkse) i byen Passau i Tyskland. Et lav (tidligere stavet laug) var en organisation af byerhvervene, som blev indført i Middelalderen.

Se Flandern og Lav (organisation)

Len

Lensed (1512) Et len var fra middelalderen og renæssancen et landområde, som kongen overlod en lensmand at forvalte mod modydelser.

Se Flandern og Len

Ludvig 14. af Frankrig

Bourbonernes våben for Frankrig og Navarra siden foreningen af kronerne 1589 Ludvig 14. (Louis XIV, Louis le Grand; født 5. september 1638 i Saint-Germain-en-Laye, død 1. september 1715 i Versailles) var konge af Frankrig fra 1643 til 1715.

Se Flandern og Ludvig 14. af Frankrig

Ludvig 6. af Frankrig

Ludvig 6. af Frankrig Ludvig 6.'s kroning i Orleans i 1108. Ludvig 6. (Louis VI), kaldet Ludvig den Tykke (Louis le Gros), (1. december 1081 i Paris – 1. august 1137 i Paris) var konge af Frankrig 1108-1137.

Se Flandern og Ludvig 6. af Frankrig

Lys

Lys fra lamper Lys betegner sædvanligvis den del af det elektromagnetiske spektrum som er synligt for det menneskelige øje ved hjælp af synssansen, kaldet synligt lys.

Se Flandern og Lys

Madrid

Madrid er Spaniens hovedstad og landets største by.

Se Flandern og Madrid

Markgrevskab

Markgrevskab eller grænsemark var betegnelsen for nyerobrede områder i udkanten af Frankerriget og senere det Tysk-romerske rige, der tjente som rigets sikring mod nabostaterne.

Se Flandern og Markgrevskab

Maximilian 1. (Tysk-romerske rige)

Maximilian 1. af Habsburg (født 22. marts 1459, død 12. januar 1519) var kejser af det tysk-romerske rige fra 1508 til 1519.

Se Flandern og Maximilian 1. (Tysk-romerske rige)

Merovinger

fibula fundet på gravpladsen ved Blondefontaine i Frankrig. Merovingerne var en frankisk kongeslægt som regerede et rige (med meget skiftende grænser) i dagens Frankrig, Tyskland og Belgien fra det 5. århundrede til det 8. århundrede.

Se Flandern og Merovinger

Middelalderen

støbning, filigran, emalje, polering og fastsættelse af juvel og genbrug af klassiske kaméer og gemme. egning i et håndskrift fra middelalderen. Byggeplads i højmiddelalderen. Middelalderen er den ene af fire store tidsperioder i Europas historie: antikken, middelalderen, renæssancen og nyere tid.

Se Flandern og Middelalderen

Middelhavet

Middelhavet ligger mellem tre kontinenter: Det vestlige Asien, det nordlige Afrika og det sydlige Europa. Middelhavet er et hav, der er forbundet med Atlanterhavet.

Se Flandern og Middelhavet

Milano

Milano er en by i Norditalien, med 1.386.285(2021)https://www.comune.milano.it/documents/20126/2313917/cleta_zone_eta_2021.pdf/b31d9159-e926-c882-2359-73b77d39b480?t.

Se Flandern og Milano

Nederlandene (historisk område)

Nederlandene, De 17 Provinser, i 1477. Nederlandene som historisk begreb var det område, der i dag omfatter staterne Nederlandene, Belgien, Luxembourg, de nuværende franske dele af Flandern omkring Lille samt grevskabet Artois.

Se Flandern og Nederlandene (historisk område)

Nederlandsk (sprog)

Nederlandsk eller hollandsk er et vestgermansk sprog, som tales i Nederlandene, den nordlige halvdel af Belgien (i delstaten Flandern og i Bryssel), samt i Fransk Flandern.

Se Flandern og Nederlandsk (sprog)

Nederlandsk renæssance

Hollandsk renæssance eller egentlig nederlandsk renæssance er en arkitektonisk stilart, som ses i dansk byggeri fra omkring år 1550 til omkring 1730.

Se Flandern og Nederlandsk renæssance

Nijmegen

Nijmegen er en kommune og by i det østlige Nederland nær den tyske grænse.

Se Flandern og Nijmegen

Normannere

Irland og Wales, og i en kort periode kontrollerede de områder i Tunis og Libyen. Normandiet med hovedstaden Rouen. Normannerne ("mændene fra nord") var skandinaver, specielt danske vikinger fra Danelagen, som mod slutning af det 9. århundrede begyndte at etablere sig i den nordlige del af Frankrig, som fik navnet Normandiet efter dem.

Se Flandern og Normannere

Pyrenæerfreden

Møde mellem Ludvig 14. af Frankrig og Filip 4. af Spanien på Fasanøen i 1659 Pyrenæerfreden afsluttede den fransk-spanske krig fra 1635 til 1659 mellem Frankrig og Spanien, som oprindeligt var en del af Trediveårskrigen.

Se Flandern og Pyrenæerfreden

Romerriget

Romerriget (Imperium Rōmānum) var et af de største imperier i historien med magt over både Middelhavsomådet, Sortehavsområdet, Sydeuropa, foruden store dele af Vesteuropa, Nordafrika og Mellemøsten.

Se Flandern og Romerriget

Schelde

Schelde i Antwerpen. Schelde (fransk l'Escaut) er en 350 km lang flod, der udspringer i det nordlige Frankrig, flyder gennem Belgien og nær Antwerpen flyder mod vest ind i Holland mod Nordsøen.

Se Flandern og Schelde

Sennepsgas

Sennepsgas-molekyle som space filling-model. Sennepsgas (Yperit, Lost) er en blistergas med den kemiske formel (ClCH2CH2)2S.

Se Flandern og Sennepsgas

Slaget ved Crécy

Slaget ved Crécy, også kaldet Slaget ved Cressy, var en vigtig engelsk sejr under Hundredårskrigen, der fandt sted den 26. august 1346.

Se Flandern og Slaget ved Crécy

Somme

Somme er et departement i det nordlige Frankrig.

Se Flandern og Somme

Spanien

Spanien (spansk: España), officielt Kongeriget Spanien (spansk: Reino de España), er et land i Sydvesteuropa.

Se Flandern og Spanien

Tillægsord

Tillægsord eller adjektiv er en ordklasse i mange sprog, der bruges til at beskrive navneord (substantiver), stedord (pronomener) eller egennavn (proprier).

Se Flandern og Tillægsord

Tournai

Tournai (nederlandsk: Doornik, tysk: Dornick) er en by i Vallonien i det vestlige Belgien.

Se Flandern og Tournai

Traktaten i Verdun

Frankerrigets deling i 843. Traktaten i Verdun, Forliget i Verdun eller Verdunforliget i 843 er den aftale der efter den frankiske konge Ludvig den Fromme døde, delte Frankerriget mellem hans tre sønner.

Se Flandern og Traktaten i Verdun

Tronprætendent

En tronprætendent er en person, der gør krav på en trone, der er afskaffet eller besat af en anden.

Se Flandern og Tronprætendent

Uld

Uld fra australske merinofår. Uld er hår fra pelsen på forskellige pattedyr, som oftest får.

Se Flandern og Uld

UTC

Koordineret universaltid (temps universel coordonné, UTC) er Verdens primære internationale tidsstandard til brug for regulering af ure og klokkeslæt.

Se Flandern og UTC

Valenciennes

Valenciennes (Valencijn, Valincyinne) er en by i det nordøstlige Frankrig i Region Hauts-de-France, omkring 80 kilometer sydvest for Bruxelles.

Se Flandern og Valenciennes

Vallonien

Vallonien (fransk: Wallonie, vallonsk: Waloneye, flamsk: Wallonië) er den sydlige, fransktalende del af Belgien.

Se Flandern og Vallonien

Vestflandern

Vestflandern er den vestligste af de fem flamske provinser i Belgien.

Se Flandern og Vestflandern

Vilhelm Erobreren

Vilhelm 1. (født ca. 1028,Bates William the Conqueror p. 33 død 9. september 1087) eller Vilhelm Erobreren og nedsættende Vilhelm Bastarden var den første normanniske konge af England.

Se Flandern og Vilhelm Erobreren

Westfalske fred

Ratificeringen af fredsaftalen i Münster, malet af Gerard ter Borch (1617-1681) Den westfalske fred er de aftaler, der kom ud af de forhandlinger, som foregik fra 15.

Se Flandern og Westfalske fred

Wienerkongressen

Kort over Europa efter Wienerkongressen. Lyse områder i lande indikerer ændringer. Rød tekst viser nye eller genetablerede lande, fx blev Pavestaten genetableret efter at have været erobret af Frankrig. Wienkongressen, maleri af Jean-Baptiste Isabey, 1819. Wienerkongressen er betegnelsen for Fredskongressen i Wien 1814-1815, der skulle ordne Europas politiske forhold efter Napoleonskrigene.

Se Flandern og Wienerkongressen

Zeeuws-Vlaanderen

Zeeuws-Vlaanderen inden for provinsen Zeeland og Nederlandene Uofficielt flag for Zeeuws-Vlaanderen Zeeuws-Vlaanderen eller Zeeuws Vlaanderen (nederlandsk for zeelandsk Flandern) er et område i provinsen Zeeland i den sydvestlige del af Nederlandene.

Se Flandern og Zeeuws-Vlaanderen

1. verdenskrig

1.

Se Flandern og 1. verdenskrig

10. århundrede

Århundreder: 9. århundrede – 10.

Se Flandern og 10. århundrede

1036

---- Konge i Danmark: Knud 3. Hardeknud 1035-1042 ---- Se også 1036 (tal).

Se Flandern og 1036

1067

---- Konge i Danmark: Svend 2. Estridsen 1047-1074 ---- Se også 1067 (tal).

Se Flandern og 1067

1071

---- Konge i Danmark: Svend 2. Estridsen 1047-1074 ---- Se også 1071 (tal).

Se Flandern og 1071

1093

---- Konge i Danmark: Oluf Hunger 1086-1095 ---- Se også 1093 (tal).

Se Flandern og 1093

1111

---- Konge i Danmark: Niels 1104–1134 ---- Se også 1111 (tal).

Se Flandern og 1111

1119

---- Konge i Danmark: Niels 1104–1134 ---- Se også 1119 (tal).

Se Flandern og 1119

1127

---- Konge i Danmark: Niels 1104-1134 ---- Se også 1127 (tal).

Se Flandern og 1127

1128

---- Konge i Danmark: Niels 1104-1134 ---- Se også 1128 (tal).

Se Flandern og 1128

1168

---- Konge i Danmark: Valdemar den Store enekonge fra 1157-1182 ---- Se også 1168 (tal).

Se Flandern og 1168

1191

---- Konge i Danmark: Knud 6. 1182-1202 ---- Se også 1191 (tal).

Se Flandern og 1191

1206

---- Konge i Danmark: Valdemar Sejr 1202-1241 ---- Se også 1206 (tal).

Se Flandern og 1206

1244

---- Konge i Danmark: Erik Plovpenning, med 1232 og ene 1241-1250 ---- Se også 1244 (tal).

Se Flandern og 1244

1280

---- Konge i Danmark: Erik Klipping 1259-1286 ---- Se også 1280 (tal).

Se Flandern og 1280

1300

---- Konge i Danmark: Erik 6. Menved 1286-1319 ----.

Se Flandern og 1300

1302

---- Konge i Danmark: Erik 6. Menved 1286-1319 ----.

Se Flandern og 1302

1305

---- Konge i Danmark: Erik 6. Menved 1286-1319 ----.

Se Flandern og 1305

1318

---- Konge i Danmark: Erik 6. Menved 1286-1319 ----.

Se Flandern og 1318

1320

---- Konge i Danmark: Christoffer 2. 1320-1326 ----.

Se Flandern og 1320

1328

---- Konge i Danmark: Valdemar 3. 1326-1329 ----.

Se Flandern og 1328

1337

---- Den kongeløse tid i Danmark 1332-1340 ---- Se også 1337 (tal) og 1337 (slang).

Se Flandern og 1337

1345

---- Konge i Danmark: Valdemar 4. Atterdag konge af Danmark 1340-1375 ---- Se også 1345 (tal).

Se Flandern og 1345

1382

---- Konge i Danmark: Oluf 2. 1376-1387 ---- Se også 1382 (tal).

Se Flandern og 1382

1385

---- Konge i Danmark: Oluf 2. 1376-1387 ---- Se også 1385 (tal).

Se Flandern og 1385

1477

---- Konge i Danmark: Christian 1. 1448-1481 ---- Se også 1477 (tal).

Se Flandern og 1477

1526

---- Konge i Danmark: Frederik 1. 1523-1533 ---- Se også 1526 (tal).

Se Flandern og 1526

1648

---- Konge i Danmark: Christian 4. 1588-1648 og Frederik 3. 1648-1670 ---- Se også 1648 (tal).

Se Flandern og 1648

1659

---- stormen på København d. 10-11. februar 1659 Konge i Danmark: Frederik 3. – 1648-1670 – Danmark i krig: Karl Gustav-krigen – 1657-1660 ---- Se også 1659 (tal).

Se Flandern og 1659

1794

---- Konge i Danmark: Christian 7. 1766-1808 ---- Se også 1794 (tal).

Se Flandern og 1794

1814

Året 1814 startede på en lørdag.

Se Flandern og 1814

1830

---- Konge i Danmark: Frederik 6. 1808-1839 ---- Se også 1830 (tal).

Se Flandern og 1830

3.Ypres

3.

Se Flandern og 3.Ypres

7. århundrede

6. århundrede – 7.

Se Flandern og 7. århundrede

864

---- Se også 864 (tal) ----.

Se Flandern og 864

878

---- Se også 878 (tal).

Se Flandern og 878

988

---- Se også 988 (tal).

Se Flandern og 988

Også kendt som Vlaanderen.

, Kassel, Kejser, Knud den Hellige, Kongeriget Nederlandene, Korstog, Kristendom, Lav (organisation), Len, Ludvig 14. af Frankrig, Ludvig 6. af Frankrig, Lys, Madrid, Markgrevskab, Maximilian 1. (Tysk-romerske rige), Merovinger, Middelalderen, Middelhavet, Milano, Nederlandene (historisk område), Nederlandsk (sprog), Nederlandsk renæssance, Nijmegen, Normannere, Pyrenæerfreden, Romerriget, Schelde, Sennepsgas, Slaget ved Crécy, Somme, Spanien, Tillægsord, Tournai, Traktaten i Verdun, Tronprætendent, Uld, UTC, Valenciennes, Vallonien, Vestflandern, Vilhelm Erobreren, Westfalske fred, Wienerkongressen, Zeeuws-Vlaanderen, 1. verdenskrig, 10. århundrede, 1036, 1067, 1071, 1093, 1111, 1119, 1127, 1128, 1168, 1191, 1206, 1244, 1280, 1300, 1302, 1305, 1318, 1320, 1328, 1337, 1345, 1382, 1385, 1477, 1526, 1648, 1659, 1794, 1814, 1830, 3.Ypres, 7. århundrede, 864, 878, 988.