Flygtningekrisen i Europa og Islamisk Stat

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Flygtningekrisen i Europa og Islamisk Stat

Flygtningekrisen i Europa vs. Islamisk Stat

Migranter ved den græsk-makedonske grænse. Her fotograferet den 24. august 2015 i grænsebyen Gevgelija i det sydligste punkt i Makedonien. Syriske og Irakiske flygtninge ankommer til Skala Sykamias Lesvos, Grækenland Flygtningekrisen eller migrationskrisen har siden 2015 været anvendt som betegnelse for situationen i Europa. Islamisk Stat (الدولة الإسلامية, al-Dawlah al-Islāmīyah), også kendt som den Islamiske Stat i Irak og Levanten, er en sunnimuslimsk militant gruppe, som kæmper for at oprette et islamisk kalifat i Mellemøsten. Islamisk Stat er vokset ud af en række sunnimuslimske oprørsgrupper, der opstod efter invasionen af Irak 2003. ISIS er kendt på arabisk som ad-Dawlah al-Islāmiyah fī 'l-ʿIrāq wa-sh-Shām - forkortet til Da'ish, Da'eesh eller Daesh. Før invasionen var Irak ledet af Saddam Hussein og Ba'ath-partiet, som med jernhånd slog ned på islamistiske grupper. Efter den vestlige invasion af Irak fik også al-Qaeda en lokal afdeling i landet. Efter at Abu Bakr al-Baghdadi overtog ledelsen af al-Qaeda i Irak, opstod der gradvis større og større uenighed med al-Qaedas leder, Ayman al-Zawahiri, som leder organisationen fra sit skjulested i grænselandet mellem Pakistan og Afghanistan. Blandt andet mente man i al-Qaedas ledelse, at al-Baghdadi var for voldelig i sin fremfærd. Uenighederne førte til, at al-Qaeda i februar 2014 tog offentlig afstand fra sin afdeling i Irak, som man afbrød al kontakt med. Derefter valgte al-Baghdadi at skifte gruppens navn til "Islamisk Stat i Irak og Levanten". Bevægelsen, som startede i Irak, har i de seneste år vokset sig stor i nabolandet Syrien, hvor de både kæmper mod Bashar al-Assads regeringsstyrker og syriske oprørsgrupper, både islamistiske og sekulære. I sommeren 2014 erobrede ISIS store dele af Irak, og den 29. juni 2014 erklærede Baghdadi, at de områder, som bevægelsen kontrollerer i Irak og Syrien, tilsammen er et nyt kalifat. Baghdadi udråbte sig selv til at være den nye kalif, samtidig med at han ændrede bevægelsens navn til Islamisk Stat. Islamisk Stat har indført rabiate sharia-regler i de områder, de kontrollerer, hvilket blandt andet har resulteret i undertrykkelse, forfølgelse og afpresning af andre religioner og vilkårlige henrettelser for f.eks. at ryge eller høre musik. IS er blevet forbundet med en række massakrer på syriske regeringssoldater, civile og oprørere samt for en lang række kidnapninger af vestlige nødhjælpsarbejdere, journalister og syriske oppositionsaktivister, samt andre grupperinger (etnisk og religiøst) af ikke-sunnitiske tilhørsforhold. FN’s Menneskerettigheds-domstol har dokumenteret, at Islamisk Stat har begået massehenrettelser, bortførelser af kvinder og brug af børnesoldater. Som eksempelvis den 19. august 2014, da Islamisk Stat offentliggjorde en video, der viste halshugningen af den amerikanske journalist James Foley, der blev kidnappet den 22. november i 2012 af uidentificerede, bevæbnede gerningsmænd i det nordvestlige Syrien. Videoen med titlen »En besked til Amerika« blev offentliggjort på flere sociale medier. Islamisk Stat påtager sig ofte ansvaret for udførte terrorangreb rundt om i verden. Blandt andet i november 2015 påtog IS sig ansvaret for to terrorangreb i henholdsvis Libanon og Paris. Siden 2014 har udenlandske militærfly og personel hjulpet på forskellige fronter imod Islamisk Stat. Rusland og Iran har støttet op om Bashar al-Assad, og det gamle syriske styre og kæmper mod både IS og andre oprørere i Syrien. USA har siden den 8. august 2014 angrebet IS fra luften i Irak og siden den 22. september 2014 også bombet IS i Syrien. Den 17. oktober 2017 meddelte observatører, at IS var blevet fordrevet fra Raqqa, der siden 2014 havde fungeret som en "hovedstad" for IS i Syrien. Berlingske 17. oktober 2017 Islamisk Stat mistede i juli 2017 kontrol med en af dets største byer, Mosul, der blev erobret af den irakiske hær. Efter den større sejr, har IS fortsat med at tabe territorium til forskellige stater og andre militære styrker allierede imod IS, disse har kæmpet imod IS indtil slutningen af november og starten af december 2017, hvor IS ikke længere kontrollede noget meningsfuldt territorium. Institute for Study of War website. By Matti Suomenaro, et all. Aug. 13, 2017. Downloaded Aug. 23, 2017.

Afghanistan

Afghanistan (Pashto/Dari: افغانستان) er en stat i Centralasien og Sydasien.

Afghanistan og Flygtningekrisen i Europa · Afghanistan og Islamisk Stat · Se mere »

Bagdad

Bagdad (بغداد) er Iraks hovedstad.

Bagdad og Flygtningekrisen i Europa · Bagdad og Islamisk Stat · Se mere »

Bashar al-Assad

Bashar Hafez al-Assad (بشار حافظ الأسد, levantinsk udtale:;; født den 11. september 1965) er Syriens nuværende præsident, øverstkommanderende for Syriens væbnede styrker og generalsekretær for det regerende Ba’ath-parti.

Bashar al-Assad og Flygtningekrisen i Europa · Bashar al-Assad og Islamisk Stat · Se mere »

BBC

British Broadcasting Corporation (BBC) er Storbritanniens nationale public service-udbyder af radio og tv, der desuden har en række internationale kanaler – deriblandt nyhedskanalen BBC World News og BBC Prime, der er en eksportkanal, der kun kan modtages uden for Storbritannien.

BBC og Flygtningekrisen i Europa · BBC og Islamisk Stat · Se mere »

Borgerkrigen i Syrien

Borgerkrigen i Syrien (arabisk: الحرب الأهلية السورية) er en igangværende konflikt om, hvordan og af hvem Syrien skal ledes.

Borgerkrigen i Syrien og Flygtningekrisen i Europa · Borgerkrigen i Syrien og Islamisk Stat · Se mere »

Irak

Irak, officielt Republikken Irak, er et land i Vestasien.

Flygtningekrisen i Europa og Irak · Irak og Islamisk Stat · Se mere »

Jabhat al-Nusra

Jabhat al-Nusras flag Jabhat al-Nusra eller al-Nusra-fronten er en salafistisk, jihadistisk bevægelse i Syrien, der bekæmper Bashar al-Assads regering i den syriske borgerkrig.

Flygtningekrisen i Europa og Jabhat al-Nusra · Islamisk Stat og Jabhat al-Nusra · Se mere »

Libanon

Beirut Libanon (arabisk: لبنان Libnān eller Lubnān), officielt Republikken Libanon (arabisk: al-Jumhūrīyah al-Lubnānīyah), er en suveræn stat i Vestasien.

Flygtningekrisen i Europa og Libanon · Islamisk Stat og Libanon · Se mere »

Mellemøsten

Kort over lande, der almindeligvis defineres som en del af Mellemøsten Mellemøsten er et geopolitisk og kulturelt område, som sædvanligvis dækker det sydvestlige Asien og Egypten.

Flygtningekrisen i Europa og Mellemøsten · Islamisk Stat og Mellemøsten · Se mere »

Middelhavet

Middelhavet ligger mellem tre kontinenter: Det vestlige Asien, det nordlige Afrika og det sydlige Europa. Middelhavet er et hav, der er forbundet med Atlanterhavet.

Flygtningekrisen i Europa og Middelhavet · Islamisk Stat og Middelhavet · Se mere »

Nigeria

Nigeria, officielt Forbundsrepublikken Nigeria (Federal Republic of Nigeria), er et land i Afrika.

Flygtningekrisen i Europa og Nigeria · Islamisk Stat og Nigeria · Se mere »

Pakistan

Pakistan, officielt Den Islamiske Republik Pakistan (اسلامی جمہوریۂ پاکستان), er et land i Sydasien.

Flygtningekrisen i Europa og Pakistan · Islamisk Stat og Pakistan · Se mere »

Syrien

Syrien, officielt Den Syriske Arabiske Republik, (arabisk: سوريا eller سورية, Sūriyā eller Sūrīyah), er et land i det vestlige Asien, der grænser op til Libanon og Middelhavet mod vest, Tyrkiet mod nord, Irak mod øst, Jordan mod syd og Israel mod sydvest.

Flygtningekrisen i Europa og Syrien · Islamisk Stat og Syrien · Se mere »

Terrorangrebene i Paris november 2015

Terrorangrebene i Paris november 2015 var en serie eksplosioner og skudepisoder på flere lokaliteter i Paris den 13. november 2015. Angrebet begyndte klokken 21:15 og sluttede klokken 00:58 den 14. november 2015. Frankrigs præsident François Hollande erklærede undtagelsestilstand lidt før midnat til 14. november 2015 og beordrede landets grænser lukket. De foreløbige opgørelser viser at terroristerne dræbte 130 og skadede 433, hvoraf 80-99 blev alvorligt såret. Den 14. november tog Islamisk Stat ansvar for angrebene. Islamisk Stats motiv skulle være at få gengældelseshævn for at Frankrig involverede sig i den Syriske og Irakiske borgerkrig. Hollande udtalte også at angrebene var organiseret i udlandet ”af Daesh” det arabiske akronym for Islamisk Stat med ”intern støtte” og beskrev det som en ”krigshandling”. Det var det mest dødelige angreb der er sket i Frankrig siden 2. verdenskrig og det mest dødelige i EU siden terror-togbombningen i Madrid i 2004. Angrebene kom blot en dag efter at Islamisk Stat udførte et terrorangreb i Libanon som dræbte 43 mennesker, drabet på Islamisk Stats medlem ”Jihadi John”, og 14 dage efter nedstyrtningen af det russiske fly Kogalymavia Flight 9268, der dræbte 217 passagerer og syv besætningsmedlemmer, hvilket en lokalafdeling i Sinai af Islamisk Stat tog ansvar for. Forud for angrebet har Frankrig været i stort sikkerhedsberedskab på grund af attentatet mod Charlie Hebdo i januar 2015 der dræbte 17 mennesker, heriblandt både civile og politibetjente.

Flygtningekrisen i Europa og Terrorangrebene i Paris november 2015 · Islamisk Stat og Terrorangrebene i Paris november 2015 · Se mere »

The Guardian

The Guardian er en britisk avis, der er grundlagt i 1821.

Flygtningekrisen i Europa og The Guardian · Islamisk Stat og The Guardian · Se mere »

The Washington Post

right ''The Washington Post''-bygningen i 1948. The Washington Post er en amerikansk hovedstadsavis med base i Washington D.C., og er klart både den ældste og største avis i byen.

Flygtningekrisen i Europa og The Washington Post · Islamisk Stat og The Washington Post · Se mere »

Tyrkiet

Tyrkiet (Türkiye), officielt Republikken Tyrkiet (Türkiye Cumhuriyeti), er et eurasisk land, der dækker halvøen Anatolien i det sydvestlige Asien og dele af Thrakien (Rumelien) i Sydeuropas Balkanregion.

Flygtningekrisen i Europa og Tyrkiet · Islamisk Stat og Tyrkiet · Se mere »