Ligheder mellem Folketro og Nordisk folklore
Folketro og Nordisk folklore har 15 ting til fælles (i Unionpedia): Alf (nordisk mytologi), Den vilde jagt, Elverfolk, Folkeminde, Huldre, Jætte, Magi, Nøkken, Nisse, Nordisk mytologi, Religion, Sejd, Skifting, Trold, Vølve.
Alf (nordisk mytologi)
''Älvalek'' (''Alfeleg'') maleri fra 1866 af August Malmström. Alf (norrønt álfr) er i den før-kristne germanske og nordiske mytologi navnet på et væsen, der tilhørte en særlig kategori af guddommelige væsner, med en meget fremtrædende plads i religionen.
Alf (nordisk mytologi) og Folketro · Alf (nordisk mytologi) og Nordisk folklore ·
Den vilde jagt
Den vilde jagt: ''Åsgårdsreien'' (1872) af Peter Nicolai Arbo. Den vilde jagt var en folkloristisk forestilling om et eller flere overnaturlige væsner, der i vildskab jagede enten over himmelen, over jorden eller i luften lige over den.
Den vilde jagt og Folketro · Den vilde jagt og Nordisk folklore ·
Elverfolk
En elv er i den nordeuropæiske folklore en potentielt skadevoldende, men i nogle tilfælde også godgørende, naturånd. Elverfolk eller alfer er en gruppe af overnaturlige væsner i nordeuropæisk folketro.
Elverfolk og Folketro · Elverfolk og Nordisk folklore ·
Folkeminde
Disney. Folkeminde (engelsk: folklore) er en fællesbetegnelse for folkelige trosforestillinger, ritualer, skikke og fester ved årets og livets højtider, eventyr, vandrehistorier, sagn og andre overleverede fortællinger, folkeviser og andre viser, sanglege, rim og remser, gåder og ordsprog, folkemusik og folkedans.
Folkeminde og Folketro · Folkeminde og Nordisk folklore ·
Huldre
''Huldra'', pennetegning af Theodor Kittelsen, 1892. En huldre i samtale med en tømmerhugger. Hun ligner en ung bondepige; men kohalen, der stikker ud under kjolen, afslører hende som huldre. Fra ''Svenska folksägner'', 1882. En huldre er et kønt udseende, overnaturligt kvindeligt væsen (men med hul ryg og kohale) som ejer kvæg, holder til i bjerge og høje, og prøver at lokke unge mænd til sig, især med spil og sang.
Folketro og Huldre · Huldre og Nordisk folklore ·
Jætte
Thor hos jætten Trym. Jættekvinden Gunlød, Suttungs datter, malet af Anders Zorn. Jætter er en fællesbetegnelse for en række overnaturlige væsner fra den nordiske mytologi, som de spillede en afgørende rolle i. De blev hovedsageligt knyttet til den vilde natur og naturkræfter, som fx sne, kulde og ild.
Folketro og Jætte · Jætte og Nordisk folklore ·
Magi
Kirke tilbyder Odysseus et bæger. ("Circe Offering the Cup to Ulysses" af John William Waterhouse) Magi (muligvis fra protoindoeuropæisk *magh- "at formå", "at have magt", jf. ordet "maskine") betegner udnyttelsen af overnaturlige kræfter til at påvirke virkelighedens verden ved hjælp af ritualer, symboler, handlinger, fagter og sprog.
Folketro og Magi · Magi og Nordisk folklore ·
Nøkken
''Näcken'' af Ernst Josephson fra 1882. Nøkken er ifølge skandinavisk folketro et overnaturligt væsen, der holder til i åer, elve og søer, hvor det lokker mennesker til med sit spil.
Folketro og Nøkken · Nøkken og Nordisk folklore ·
Nisse
Julenisse. Ærønisser. Nissemand og nissekone 1858. En nisse er en husgud fra dansk, skånsk og norsk folkeminde.
Folketro og Nisse · Nisse og Nordisk folklore ·
Nordisk mytologi
Kort, der viser nordisk ekspansion i vikingetiden. Overalt, hvor nordboerne rejste eller slog sig ned, blev de påvirket af og påvirkede selv de lokale mytologier. Nordisk mytologi er den overordnede betegnelse for de myter, legender og forestillinger om overnaturlige væsener, der var relateret til den før-kristne nordiske religion.
Folketro og Nordisk mytologi · Nordisk folklore og Nordisk mytologi ·
Religion
Baha'i, Jainisme Ordet religion kommer af det latinske religare, der betyder "at binde", "fortøje", "forpligte".
Folketro og Religion · Nordisk folklore og Religion ·
Sejd
danmarkskrønike. Genstande fra en vølves grav i Köpingsvik, Öland. Der er en 82 cm lang jernstav med bronzeornamenter og en model af et hus på toppen, en kande fra Persien eller Centralasien, og en bronzekeddel fra Vesteuropa. Liget var iklædt bjørnepels og var begravet i en skibssætning, der indeholdt ofrede dyr og mennesker. Fundet er i dag udstillet på det svenske nationalmuseum i Stockholm. Sejd (af norrønt: seiðr) var en type magi i norrøn tid.
Folketro og Sejd · Nordisk folklore og Sejd ·
Skifting
Djævelen bytter et spædbarn ud med en skifting. Udsnit af Martino di Bartolomeos ''Legenden om Sankt Stefan'' fra tidligt i 1400-tallet. En skifting eller bytting var i folketroen et troldebarn, der var ombyttet med et menneskebarn.
Folketro og Skifting · Nordisk folklore og Skifting ·
Trold
Trolde som kigger på en bortført prinsesse. En huntrold møder en mand, der hugger brænde i skoven. Bemærk halen, der stikker ud under kjolen. En trold er en naturånd, beslægtet med fauner, dværge, nisser etc.
Folketro og Trold · Nordisk folklore og Trold ·
Vølve
Seersken fremsiger sin profeti i denne svenske illustration fra 19. århundrede til en oversættelse af Ældre Edda. færøsk frimærke. "Odin og vølven" af Lorenz Frølich (1895). En vølve (alternativt vala, spákona) (norrønt: vǫlva.
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Folketro og Nordisk folklore
- Hvad de har til fælles Folketro og Nordisk folklore
- Ligheder mellem Folketro og Nordisk folklore
Sammenligning mellem Folketro og Nordisk folklore
Folketro har 44 relationer, mens Nordisk folklore har 67. Da de har til fælles 15, den Jaccard indekset er 13.51% = 15 / (44 + 67).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Folketro og Nordisk folklore. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: