Ligheder mellem Folkevandringstiden og Merovinger
Folkevandringstiden og Merovinger har 15 ting til fælles (i Unionpedia): Alanere, Alemannere, Burgundere, Frankere, Frankrig, Gallien, Gotere, Karolingerne, Klodevig 1., Langobarder, Pipin den Lille, Saksere, Spanien, Toulouse, Visigoter.
Alanere
Alanernes område omkring år 650 e.Kr., markeret med gult Alanernes bosætning i Hispania i 400-tallet Vandalske kongerige omkring 455 Kongeriget Alanien omkring 1060 Alanere var et iransk pastoralt nomadisk folkeslag fra oldtiden.
Alanere og Folkevandringstiden · Alanere og Merovinger ·
Alemannere
Område beboet af Alemannerne. Årstal angiver romersk-alemanniske slag fra 3. til 6. århundrede e.Kr. Alamannere (alamanni, allemanni etc.) var en alliance af germanske stammer ved øvre Main i nutidens Tyskland.
Alemannere og Folkevandringstiden · Alemannere og Merovinger ·
Burgundere
Den franske historiker Guichard havde en teori om, at burgunderne kom fra Bornholm, og at de derefter i flere etaper flyttede sig vestpå, med bosættelser omkring floderne Wisla, Oder, Main og Rhinen. Burgundere var et germansk folkefærd, som i folkevandringstiden gav navn til Burgund, der i dag hedder Bourgogne på fransk.
Burgundere og Folkevandringstiden · Burgundere og Merovinger ·
Frankere
Frankerne dukker for første gang op i de skrevne kilder ved begyndelsen af vores tidsregning.
Folkevandringstiden og Frankere · Frankere og Merovinger ·
Frankrig
Frankrig (France), officielt Den Franske Republik (République française), er et land i Vesteuropa.
Folkevandringstiden og Frankrig · Frankrig og Merovinger ·
Gallien
Gallien (Latin: Gallia) var et kelterområde i Vesteuropa i jernalderen og i Romerrigets æra.
Folkevandringstiden og Gallien · Gallien og Merovinger ·
Gotere
Kort der viser en af teorierne om goternes vandringer: Med rødt Wielbarkkulturen største udbredelse, inden goterne fortsatte til Chernjakhovkulturen (orange). Romerriget er markeret i violet. Relevansen af de to markeringer i Sverige diskuteres fortsat. Rekonstruktion af langhus fra Wielbarkkulturen Goterne (Gut-þiuda, gutar/gotar; Goten; gothi; Γότθοι, ) var et germansktalende folk, der boede ved Wislas udmunding i Østersøen i det 1. århundrede e.Kr. De var kendt i middelhavsområdet som gotoner (også skrevet: gutoner; på gotisk: gutans).
Folkevandringstiden og Gotere · Gotere og Merovinger ·
Karolingerne
Karolingerne er en frankisk kongefamilie, hvis medlemmer først havde den faktiske magt i Frankerriget via embedet som major domus.
Folkevandringstiden og Karolingerne · Karolingerne og Merovinger ·
Klodevig 1.
Senere mønt med portræt af Klodevig 1. Klodevig 1. (frankisk: Chlodowech, fransk: Clovis, latin: Chlodovechus, ca. 466 – 27. november 511 i Paris) var frankisk konge og tilhørte merovingernes slægt.
Folkevandringstiden og Klodevig 1. · Klodevig 1. og Merovinger ·
Langobarder
Langobarderne (latin Langobardi, urgermansk Langbärte) var et germansk folk fra Nordeuropa, måske Skandinavien.
Folkevandringstiden og Langobarder · Langobarder og Merovinger ·
Pipin den Lille
Pipin den Lille (Pipin den yngre eller Pipin III fr. Pépin le bref (ca. 714 i Jupille nær Liège – 24. september 768 i Paris) var frankisk konge. Han var søn af Karl Martell og Chrotrudis. Pipin var gift med Bertrada af Laon (Berta), datter af Charibert af Laon, og fik med hende to børn, hvoraf den ene var den senere kejser, Karl den Store. Ved sin faders død i 741 fik Pipin i sin egenskab af Major Domus styret over Neustrien, Burgund og Provence. Rigets tyske dele tilfaldt broderen Karloman (ca. 706/716 – 17. juli eller 17. august 754 i Wien). Sejre i krige mod akvitanere, alemannere, bayrere og saksere befæstede hans stilling, og da Karloman 747 blev munk, samlede Pipin hele frankerriget i sin hånd. Han ville da også antage kongetitlen, og med sine stormænds bifald indhentede han pave Zacharias' velsignelse til tronbestigelsen. Zacharias siges at have givet det kendte svar, at kongetitlen hellere burde tilhøre den, der havde magten, end den, der savnede kongemyndighed. Det var et verdenshistorisk øjeblik, da Pipin på en rigsforsamling i Soissons (751 eller 752) hyldedes som frankernes konge, og den sidste merovinger indsattes i et kloster. Til gengæld for pavens hjælp styrkede den nye konge pavestolen i to felttog mod langobarderne (755-756) og garanterede dens første verdslige besiddelser, hvorfor han er kaldt Kirkestatens grundlægger. Af pave Stefan III fik han titlen Patricius romanorum. Også andre end langobarderne lærte Pipins styrke at kende: araberne tabte i 759 deres sidste besiddelser nord for Pyrenæerne, saksere og bayrere led nederlag, den urolige hertug Waifar af Akvitanien mistede efter ni års krig både hertugdømmet og livet i 768. Kong Pipin fandt tid til at organisere forvaltning og den almindelige orden i sit rige, og også videnskaberne beskæftigede ham sig med.
Folkevandringstiden og Pipin den Lille · Merovinger og Pipin den Lille ·
Saksere
Kortet viser sakseres og andre folkeslags geografiske tilhørsforhold år 100 e.Kr. Sakserne var et folkeslag fra det nuværende Niedersachsen og Holsten.
Folkevandringstiden og Saksere · Merovinger og Saksere ·
Spanien
Spanien (spansk: España), officielt Kongeriget Spanien (spansk: Reino de España), er et land i Sydvesteuropa.
Folkevandringstiden og Spanien · Merovinger og Spanien ·
Toulouse
Toulouse er en by i Frankrig.
Folkevandringstiden og Toulouse · Merovinger og Toulouse ·
Visigoter
Visigoternes vandring efter år 375. Visigoter eller vestgoter (latin visigothi eller visigothæ) er et af de to gotiske folk, der var kendt i antikken.
Folkevandringstiden og Visigoter · Merovinger og Visigoter ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Folkevandringstiden og Merovinger
- Hvad de har til fælles Folkevandringstiden og Merovinger
- Ligheder mellem Folkevandringstiden og Merovinger
Sammenligning mellem Folkevandringstiden og Merovinger
Folkevandringstiden har 146 relationer, mens Merovinger har 138. Da de har til fælles 15, den Jaccard indekset er 5.28% = 15 / (146 + 138).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Folkevandringstiden og Merovinger. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: