Fornuft og Luthersk ortodoksi

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Fornuft og Luthersk ortodoksi

Fornuft vs. Luthersk ortodoksi

Allegoriske figurer for '''''fornuft''''' og '''''visdom''''' i Pietro Testas streg fra 1630. Fornuft er evnen til at bringe orden og rette proportioner i menneskets erfaringer og tænkning, evnen til bevidst at få mening ud af ting, anvende logik, etablere og verificere fakta. Johann Gerhard, 1582-1637Tysk luthersk teologHovedværk: ''Loci theologici'' (1610-1622) Gerhard var en hovedkraft i udformningen af det dogmatiske system til 1600-tallets lutherske ortodoksi. ''Universæ theologiæ systema'', 1633I Danmark var det Brochmand, der leverede det dogmatiske system. Han efterfulgte 1638 Resen som biskop. (Færøsk frimærke fra ''Postverk Føroya'') Luthersk ortodoksi er den strenge udformning, lutherdommen fik i 1600-tallet, hvor gnesiolutheranerne ("egentlige")havde sejret over "kryptocalvinisterne" i de indre-lutheranske stridigheder, der fulgte i årtierne efter Martin Luthers død 1546.

Fornuft

Allegoriske figurer for '''''fornuft''''' og '''''visdom''''' i Pietro Testas streg fra 1630. Fornuft er evnen til at bringe orden og rette proportioner i menneskets erfaringer og tænkning, evnen til bevidst at få mening ud af ting, anvende logik, etablere og verificere fakta.

Fornuft og Fornuft · Fornuft og Luthersk ortodoksi · Se mere »

Kristendom

Glasmosaik i kirke i New South Wales med afbildning af kristendommens hovedfigur, Jesus Kristus Kristendom er en monoteistisk religion centreret om Jesus af Nazareth som han fremstilles i Det Nye Testamente.

Fornuft og Kristendom · Kristendom og Luthersk ortodoksi · Se mere »

Oplysningstiden

Indledningen til Immanuel Kants afhandling ''Svar på spørgsmålet: Hvad er oplysning? (Beantwortung der Frage: Was ist Aufklärung?'') Halle 1799.Teksten lyder i oversættelse: "Oplysning er menneskets udtræden af dets selvforskyldte umyndighed. Umyndighed er en mangel på evne til at bruge sin forstand uden en andens styring. Selvforskyldt er denne umyndighed, når årsagen til den ikke ligger i forstandens mangler, men i manglende beslutsomhed og mod til at bruge den uden en andens ledelse. Sapere aude! Hav modet til at bruge din egen forstand! Er altså oplysningens valgsprog. Dovenskab og fejhed er grundene til, at så stor en del af menneskene til stadighed bliver ved med at være umyndige, til trods for at de for længst har erklæret naturen fri for fremmed styring; og til at det bliver så let for andre at opkaste sig til deres formyndere. Det er så bekvemt at være umyndig. Har jeg en bog, som har forstand i stedet for mig, en sjælesørger, der har samvittighed i stedet for mig, en læge, der vurderer diæten for mig osv. så har jeg ikke behov for selv at anstrenge mig."de sprog Der indledes med de berømte sætninger: ''"Oplysning er menneskets udgang af dets selvforskyldte umyndighed. Umyndighed er manglen på evne til at bruge sin forstand uden en andens ledelse. Selvforskyldt er denne umyndighed, når årsagen til den ikke ligger i forstandens mangler, men i manglende beslutsomhed og mod til at bruge den uden en andens ledelse."'' Oplysningstiden var en periode i Europas kulturhistorie fra ca.

Fornuft og Oplysningstiden · Luthersk ortodoksi og Oplysningstiden · Se mere »