Fornuft og Sprog

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Fornuft og Sprog

Fornuft vs. Sprog

Allegoriske figurer for '''''fornuft''''' og '''''visdom''''' i Pietro Testas streg fra 1630. Fornuft er evnen til at bringe orden og rette proportioner i menneskets erfaringer og tænkning, evnen til bevidst at få mening ud af ting, anvende logik, etablere og verificere fakta. Et sprog er et struktureret kommunikationssystem.

Charles Darwin

Charles Robert Darwin (født 12. februar 1809, død 19. april 1882) var en engelsk naturforsker og geolog.

Charles Darwin og Fornuft · Charles Darwin og Sprog · Se mere »

Engelsk (sprog)

Lande, hvor engelsk eller en engelsk kreolsk er officielt eller de facto hovedsprog er markeret med mørkeblåt. Lande hvor engelsk er sekundært officielt sprog er markeret med lyseblåt. EN: Engelsk symboliseret ved sprogkode ISO 639-1 Engelsk er et germansk sprog, der tales på de Britiske Øer, i Nordamerika, Australien, New Zealand, Jamaica, Bahamas, Sydafrika, Kenya og Singapore og flere andre steder.

Engelsk (sprog) og Fornuft · Engelsk (sprog) og Sprog · Se mere »

Evolution (biologi)

En almindelig, om end ikke helt korrekt, beskrivelse af evolutionen er menneskets gradvise udvikling fra en menneskeabe. Evolution (engelsk og latin e.

Evolution (biologi) og Fornuft · Evolution (biologi) og Sprog · Se mere »

Følelse (emotion)

Plutchik emotion wheel er en teori omkring emotioner, som går ud på at emotioner er evolutionært skabt.Plutchik, Robert (2002), ''Emotions and Life: Perspectives from Psychology, Biology, and Evolution'', Washington, DC: American Psychological Association Følelser (emotioner) omhandler oplevede affektive tilstande som vrede og frygt.

Følelse (emotion) og Fornuft · Følelse (emotion) og Sprog · Se mere »

Immanuel Kant

Immanuel Kant (født 22. april 1724, død 12. februar 1804) var en tysk filosof.

Fornuft og Immanuel Kant · Immanuel Kant og Sprog · Se mere »

Information

Information er et ord, der i vid udstrækning har fortrængt det danske ord "oplysning".

Fornuft og Information · Information og Sprog · Se mere »

Jean-Jacques Rousseau

Jean-Jacques Rousseau (28. juni 1712 — 2. juli 1778) var en schweizisk filosof fra oplysningstiden.

Fornuft og Jean-Jacques Rousseau · Jean-Jacques Rousseau og Sprog · Se mere »

Johann Gottfried von Herder

Johan Gottfried Herder eller Johann Gottfried von Herder (født 25. august 1744 i Mohrungen i Østpreussen som på dette tidspunkt hørte under Preussen, død 18. december 1803 i Weimar) var en tysk digter, filosof og teolog under den tyske Weimar-klassicisme og på sin tid en af de mest indflydelsesrige forfattere og tænkere i Tyskland; han regnes til den klassiske «firstjerne» fra Weimar – zum klassischen „Viergestirn“ von Weimar – sammen med Christoph Martin Wieland, Johann Wolfgang von Goethe og Friedrich von Schiller.

Fornuft og Johann Gottfried von Herder · Johann Gottfried von Herder og Sprog · Se mere »

Kognitionsvidenskab

Relationen mellem kognitionsvidenskabens akademiske underdiscipliner som beskrevet i en tidlig rapport om feltet. Stiplede linjer indikerer svagere links.Gardner, H (1987): The Mind's New Science: A history of the cognitive revolution, New York: Basic Books, s. 37. Kognitionsvidenskab er betegnelsen for den tværfaglige undersøgelse af tænkning (kognition) og tænkningens underliggende processer.

Fornuft og Kognitionsvidenskab · Kognitionsvidenskab og Sprog · Se mere »

Menneske

Mennesket (Homo sapiens) er den eneste nulevende art af slægten Homo.

Fornuft og Menneske · Menneske og Sprog · Se mere »

Noam Chomsky

Dr.

Fornuft og Noam Chomsky · Noam Chomsky og Sprog · Se mere »

Oplysningstiden

Indledningen til Immanuel Kants afhandling ''Svar på spørgsmålet: Hvad er oplysning? (Beantwortung der Frage: Was ist Aufklärung?'') Halle 1799.Teksten lyder i oversættelse: "Oplysning er menneskets udtræden af dets selvforskyldte umyndighed. Umyndighed er en mangel på evne til at bruge sin forstand uden en andens styring. Selvforskyldt er denne umyndighed, når årsagen til den ikke ligger i forstandens mangler, men i manglende beslutsomhed og mod til at bruge den uden en andens ledelse. Sapere aude! Hav modet til at bruge din egen forstand! Er altså oplysningens valgsprog. Dovenskab og fejhed er grundene til, at så stor en del af menneskene til stadighed bliver ved med at være umyndige, til trods for at de for længst har erklæret naturen fri for fremmed styring; og til at det bliver så let for andre at opkaste sig til deres formyndere. Det er så bekvemt at være umyndig. Har jeg en bog, som har forstand i stedet for mig, en sjælesørger, der har samvittighed i stedet for mig, en læge, der vurderer diæten for mig osv. så har jeg ikke behov for selv at anstrenge mig."de sprog Der indledes med de berømte sætninger: ''"Oplysning er menneskets udgang af dets selvforskyldte umyndighed. Umyndighed er manglen på evne til at bruge sin forstand uden en andens ledelse. Selvforskyldt er denne umyndighed, når årsagen til den ikke ligger i forstandens mangler, men i manglende beslutsomhed og mod til at bruge den uden en andens ledelse."'' Oplysningstiden var en periode i Europas kulturhistorie fra ca.

Fornuft og Oplysningstiden · Oplysningstiden og Sprog · Se mere »

Platon

Platon (græsk: Πλάτων) (født ca. 428/427, død 348/347 f.Kr.) var en græsk filosof født i Athen.

Fornuft og Platon · Platon og Sprog · Se mere »

Programmeringssprog

Indenfor datalogi er programmeringssprog kunstige sprog, som er designet til at udføre beregninger på en computer.

Fornuft og Programmeringssprog · Programmeringssprog og Sprog · Se mere »

Rationalisme

Rationalisme er en åndsretning, der lægger vægt på menneskets brug af fornuften.

Fornuft og Rationalisme · Rationalisme og Sprog · Se mere »

René Descartes

René Descartes (udtales dekɑːrt), født 31. marts 1596 i La Haye (nuv. Descartes), død 11. februar 1650 i Stockholm) var en fransk filosof og matematiker, der grundlagde den analytiske geometri. Det var Descartes, der opfandt det retvinklede koordinatsystem, som vi bruger det i dag. Han regnes desuden for en af de mest centrale skikkelser i moderne filosofi. Tillægsordene kartesisk og kartesiansk, som bruges i forbindelse med matematiske og filosofiske begreber, er begge afledt af Descartes' latinske navneform Cartesius. Descartes står som den ubestridte grundlægger af den moderne filosofi. Han var den første til at formulere omverdensproblemet og den moderne dualisme. Sjæl-legeme problemet er en konsekvens af hans dualisme. Alle problemer er stadig genstand for intensiv forskning.

Fornuft og René Descartes · René Descartes og Sprog · Se mere »

Semiotik

Peirce' semiotiske trekant. Semiotik (fra græsk σημειωτικός, semeiotikos "tegnfortolker", der igen kommer fra σήμα, sema "tegn") er læren om tegn.

Fornuft og Semiotik · Semiotik og Sprog · Se mere »

Sind

Et frenologisk "oversigtskort" over hjernens funktionscentre, 1894. Sind refererer til de evner, der er ansvarlige for mentale fænomener.

Fornuft og Sind · Sind og Sprog · Se mere »

Sprog

Et sprog er et struktureret kommunikationssystem.

Fornuft og Sprog · Sprog og Sprog · Se mere »

Steven Pinker

Steven Pinker (født 18. september 1954) er en canadisk lingvist, psykolog og forfatter til en række populærvidenskabelige værker.

Fornuft og Steven Pinker · Sprog og Steven Pinker · Se mere »

Udsagnsord

De tre norner Urd, Verdandi og Skuld har navne til ære for verbets tidsaspekter fortid, nutid og fremtid. Tegnet af Ludwig Burger. Et udsagnsord eller et verbum (verbet - flere verber) af latin verbum.

Fornuft og Udsagnsord · Sprog og Udsagnsord · Se mere »