Ligheder mellem Fornuft og Voltaire
Fornuft og Voltaire har 7 ting til fælles (i Unionpedia): Den Franske Revolution, Filosofi, Fornuft, Gottfried Wilhelm Leibniz, Jean-Jacques Rousseau, John Locke, Oplysningstiden.
Den Franske Revolution
Jean-Pierre Houël, ''Stormen på Bastillen'', 14. juli 1789. Den franske revolution er betegnelsen for en periode med politiske omvæltninger, som fandt sted i Frankrig 1789-1799, og som medførte enevældens fald og borgerskabets første store politiske fremstød.
Den Franske Revolution og Fornuft · Den Franske Revolution og Voltaire ·
Filosofi
Rembrandts maleri "Filosoffen" fra 1633 Filosofi er i det moderne Vesten videnskaben vedrørende de grundlæggende vilkår for erkendelse og moral.
Filosofi og Fornuft · Filosofi og Voltaire ·
Fornuft
Allegoriske figurer for '''''fornuft''''' og '''''visdom''''' i Pietro Testas streg fra 1630. Fornuft er evnen til at bringe orden og rette proportioner i menneskets erfaringer og tænkning, evnen til bevidst at få mening ud af ting, anvende logik, etablere og verificere fakta.
Fornuft og Fornuft · Fornuft og Voltaire ·
Gottfried Wilhelm Leibniz
Gottfried Wilhelm Leibniz (født 1. juli 1646, død 1716), tysk rationalistisk filosof, matematiker og politisk rådgiver.
Fornuft og Gottfried Wilhelm Leibniz · Gottfried Wilhelm Leibniz og Voltaire ·
Jean-Jacques Rousseau
Jean-Jacques Rousseau (28. juni 1712 — 2. juli 1778) var en schweizisk filosof fra oplysningstiden.
Fornuft og Jean-Jacques Rousseau · Jean-Jacques Rousseau og Voltaire ·
John Locke
John Locke (født 29. august 1632 i Wrington, død 28. oktober 1704) var en engelsk filosof, der primært var optaget af samfundsforhold og erkendelsesteori (epistemologi).
Fornuft og John Locke · John Locke og Voltaire ·
Oplysningstiden
Indledningen til Immanuel Kants afhandling ''Svar på spørgsmålet: Hvad er oplysning? (Beantwortung der Frage: Was ist Aufklärung?'') Halle 1799.Teksten lyder i oversættelse: "Oplysning er menneskets udtræden af dets selvforskyldte umyndighed. Umyndighed er en mangel på evne til at bruge sin forstand uden en andens styring. Selvforskyldt er denne umyndighed, når årsagen til den ikke ligger i forstandens mangler, men i manglende beslutsomhed og mod til at bruge den uden en andens ledelse. Sapere aude! Hav modet til at bruge din egen forstand! Er altså oplysningens valgsprog. Dovenskab og fejhed er grundene til, at så stor en del af menneskene til stadighed bliver ved med at være umyndige, til trods for at de for længst har erklæret naturen fri for fremmed styring; og til at det bliver så let for andre at opkaste sig til deres formyndere. Det er så bekvemt at være umyndig. Har jeg en bog, som har forstand i stedet for mig, en sjælesørger, der har samvittighed i stedet for mig, en læge, der vurderer diæten for mig osv. så har jeg ikke behov for selv at anstrenge mig."de sprog Der indledes med de berømte sætninger: ''"Oplysning er menneskets udgang af dets selvforskyldte umyndighed. Umyndighed er manglen på evne til at bruge sin forstand uden en andens ledelse. Selvforskyldt er denne umyndighed, når årsagen til den ikke ligger i forstandens mangler, men i manglende beslutsomhed og mod til at bruge den uden en andens ledelse."'' Oplysningstiden var en periode i Europas kulturhistorie fra ca.
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Fornuft og Voltaire
- Hvad de har til fælles Fornuft og Voltaire
- Ligheder mellem Fornuft og Voltaire
Sammenligning mellem Fornuft og Voltaire
Fornuft har 153 relationer, mens Voltaire har 60. Da de har til fælles 7, den Jaccard indekset er 3.29% = 7 / (153 + 60).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Fornuft og Voltaire. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: