Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Fotosyntese og Ilt

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Fotosyntese og Ilt

Fotosyntese vs. Ilt

Fotosyntese (af Græsk: φῶς phōs. Ilt, eller oxygen, er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.

Ligheder mellem Fotosyntese og Ilt

Fotosyntese og Ilt har 46 ting til fælles (i Unionpedia): Adenosintrifosfat, Aerob organisme, Alkohol (stofklasse), Amid (funktionel gruppe), Aminosyre, Anaerobisk organisme, Antoine Lavoisier, Arkæer, Bløddyr, Brint, Cyanobakterier, Diffusion, Dyr, Eddikesyre, Eukaryoter, Fosfat, Foton, Glukose, Græsk (sprog), Grønalger, Grønkorn, Ilt, Iltkatastrofen, Jern, Jorden, Jordens atmosfære, Joseph Priestley, Karotin, Kuldioxid, Kulhydrat, ..., Lipid, Magnesium, Mitokondrie, Organisk forbindelse, Organisk kemi, Ozon, Proterozoikum, Proton, Respiration (biokemi), Solen, Svovl, Syre, Thylakoid, Ultraviolet lys, Uorganisk kemi, Vand. Expand indeks (16 mere) »

Adenosintrifosfat

Den kemiske struktur af adenosintrifosfat Adenosintrifosfat (ATP) er en organisk kemisk forbindelse, der fungerer som biologisk energi- og effektormolekyle og indgår i mange vigtige cellulære processer.

Adenosintrifosfat og Fotosyntese · Adenosintrifosfat og Ilt · Se mere »

Aerob organisme

Bakterier opfører sig forskelligt, alt efter deres forhold til ilt. Dette kan man vise i en vandkultur: 1. Obligat aerobiske bakterier (bakterier, der er iltkrævende) samles ved overfladen af reagensglasset for at kunne optage mest muligt ilt. 2. Obligat anaerobiske bakterier (bakterier, der er iltskyende) samles ved bunden for at undgå ilten. 3. Fakultative bakterier (bakterier, der klarer sig overalt) samles mest ved overfladen, hvor de kan udnytte den iltkrævende respiration, men da iltmangel ikke generer dem, kan de også findes alle andre steder i reagensglasset. 4. Microaerofile bakterier (bakterier, der har behov for en smule ilt) samles øverst i reagensglasset, men ikke ved overfladen, for de har ganske vist brug for ilt, men kun i svage koncentrationer. 5. Aerotolerante bakterier (bakterier, der tåler både ilt og mangel på ilt) er jævnt fordelt i hele reagensglasset. Aerob (af græsk: aer.

Aerob organisme og Fotosyntese · Aerob organisme og Ilt · Se mere »

Alkohol (stofklasse)

Alkoholer (eller evt. alkanoler) er i organisk kemi en fællesbetegnelse for kemiske forbindelser, der har en hydroxylgruppe (dvs. en OH-gruppe), der er bundet kovalent til et kulstofatom.

Alkohol (stofklasse) og Fotosyntese · Alkohol (stofklasse) og Ilt · Se mere »

Amid (funktionel gruppe)

Et amid er en stoftype i organisk kemi eller en funktionel gruppe i organiske forbindelser, der består af en carbonylgruppe, der er bundet til et N-atom.

Amid (funktionel gruppe) og Fotosyntese · Amid (funktionel gruppe) og Ilt · Se mere »

Aminosyre

Generel struktur af en aminosyre I kemi er en aminosyre ethvert molekyle, som indeholder både en amingruppe og carboxylsyregruppe.

Aminosyre og Fotosyntese · Aminosyre og Ilt · Se mere »

Anaerobisk organisme

Anaerob kommer af græsk an.

Anaerobisk organisme og Fotosyntese · Anaerobisk organisme og Ilt · Se mere »

Antoine Lavoisier

Antoine Lavoisier (født 26. august 1743, død 8. maj 1794) var en fransk kemiker, der i realiteten grundlagde den moderne kemi (i modsætning til forløberen: alkymien).

Antoine Lavoisier og Fotosyntese · Antoine Lavoisier og Ilt · Se mere »

Arkæer

Arkæerne (latin Archaea, fra græsk αρχαία, "de gamle") er et af de tre domæner af levende organismer sammen med bakterier og eukaryoter.

Arkæer og Fotosyntese · Arkæer og Ilt · Se mere »

Bløddyr

Bløddyr (Mollusca) er en række af hvirvelløse dyr; dvs.

Bløddyr og Fotosyntese · Bløddyr og Ilt · Se mere »

Brint

Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen (brint). Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.

Brint og Fotosyntese · Brint og Ilt · Se mere »

Cyanobakterier

Cyanobacterium Stromatoliter Fytoplanktonopblomstringer i Østersøen (3. juli 2001) Cyanobakterie, cyanobacteria, cyanophyta (Græsk: cyanos.

Cyanobakterier og Fotosyntese · Cyanobakterier og Ilt · Se mere »

Diffusion

Diffusion er spredning af molekyler fra høj til lav koncentration.

Diffusion og Fotosyntese · Diffusion og Ilt · Se mere »

Dyr

Dyr er en stor gruppe af flercellede organismer, der samles i riget Animalia, også kaldet Metazoa.

Dyr og Fotosyntese · Dyr og Ilt · Se mere »

Eddikesyre

Eddikesyre er en organisk forbindelse, der giver eddike dets sure smag og skarpe lugt.

Eddikesyre og Fotosyntese · Eddikesyre og Ilt · Se mere »

Eukaryoter

Fotografi af kæmpecellen ''Xenophyophore'' med en diameter på ca. 20 cm, som var verdens største i 2005 (NOAA).https://oceanexplorer.noaa.gov/explorations/05lostcity/logs/july27/media/xeno2.html oceanexplorer.noaa.gov: Xenophyophore Citat: "...The image may be one of a large 20-cm wide Xenophyophore. Xenophyophores are single cell animals called Protists. As benthic particulate feeders, xenophyophores normally sift through the sediments on the sea floor...", https://web.archive.org/web/20051020153006/https://oceanexplorer.noaa.gov/explorations/05lostcity/logs/july27/media/xeno2.html backup Eukaryoter (latin Eukaryota, fra græsk Eukarya, af eu ægte + karyon kerne) er biologiske organismer, hvis cellerne indeholder en eller flere cellekerner – i modsætning til prokaryoter.

Eukaryoter og Fotosyntese · Eukaryoter og Ilt · Se mere »

Fosfat

Brudstykker af råfosfat (med et US-éncentsstykke). Fosfater eller phosphater (Kemisk Ordbog) er salte af forskellige, fosforholdige syrer.

Fosfat og Fotosyntese · Fosfat og Ilt · Se mere »

Foton

stående bølger i rummet af elektroner og atomkernen. Fotonen er den elementarpartikel, der er ansvarlig for elektromagnetiske fænomener, eksempelvis elektromagnetisk stråling som røntgenstråling, ultraviolet lys, synligt lys, infrarødt lys, mikrobølger og radiobølger.

Foton og Fotosyntese · Foton og Ilt · Se mere »

Glukose

''En Haworth-projektion af glukosens struktur'' Glukose (druesukker eller dextrose) er et simpelt sukkerstof (et monosakkarid), som har den kemiske formel C6H12O6 (en hexose, se nedenfor).

Fotosyntese og Glukose · Glukose og Ilt · Se mere »

Græsk (sprog)

Græsk (græsk: Ελληνικά, IPA "hellensk") er en selvstændig hovedgren af de indoeuropæiske sprog med mere end 3500 års dokumenteret historie.

Fotosyntese og Græsk (sprog) · Græsk (sprog) og Ilt · Se mere »

Grønalger

Grønalger (Chlorophyta) er en gruppe af alger, som de højere planter nedstammer fra.

Fotosyntese og Grønalger · Grønalger og Ilt · Se mere »

Grønkorn

Planteceller med synlige kloroplaster. Diagram over fotosyntesemembranen, hvor den lysafhængige del af fotosyntesen foregår. Grønkorn eller kloroplaster (en af flere slags plastider) er de organeller, hvori planters fotosyntese foregår.

Fotosyntese og Grønkorn · Grønkorn og Ilt · Se mere »

Ilt

Ilt, eller oxygen, er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.

Fotosyntese og Ilt · Ilt og Ilt · Se mere »

Iltkatastrofen

Ma dukker flercellede eukaryote organismer op – Ediacara-faunaen. Fra ca. 543 Ma siden sker den Kambriske Eksplosion. Den store Iltkatastrofe (forkortelse GOE fra eng. Great Oxygenation Event), iltkatastrofen eller oxygenkatastrofen var en væsentlig miljøændring på jorden, som menes at have fundet sted for ca.

Fotosyntese og Iltkatastrofen · Ilt og Iltkatastrofen · Se mere »

Jern

Jern (oldnordisk: iarn, germansk: isarn) er navnet på et tungmetal, et grundstof i det periodiske system med kemisk symbol Fe (latin Ferrum, Jern) og atomnummer 26.

Fotosyntese og Jern · Ilt og Jern · Se mere »

Jorden

Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.

Fotosyntese og Jorden · Ilt og Jorden · Se mere »

Jordens atmosfære

Jordens atmosfære består af forskellige luftarter, inklusiv vand i gasfase som vanddamp og vand i dråber eller som iskrystaller. Herudover indeholder atmosfæren også små mængder bioaerosoler (fx pollen og bakterie-, svampe- og algesporer), og efter vulkanudbrud kan atmosfæren indeholde vulkansk aske - i mængder der kan standse lufttrafik.

Fotosyntese og Jordens atmosfære · Ilt og Jordens atmosfære · Se mere »

Joseph Priestley

Joseph Priestley (13. marts 1733 – 8. februar 1804) var engelsk kemiker, filosof, præst og pædagog.

Fotosyntese og Joseph Priestley · Ilt og Joseph Priestley · Se mere »

Karotin

Karotin eller karoten er kemiske forbindelse af typen tetraterpener der har bruttoformlen C40H56.

Fotosyntese og Karotin · Ilt og Karotin · Se mere »

Kuldioxid

Forøgelsen af atmosfærens kuldioxid (CO2) også kaldet "Keeling-kurven". De månedlige målinger af CO2 viser små sæsonvariationer med en årligt stigende tendens. Hvert års maximum nås i den nordlige halvkugles sene forår og faldet sker under vækstsæsonen på den nordlige halvkugle, når planterne optager mest CO2 fra atmosfæren. ''' Det årlige CO2-udslip fra 1800 til 2002 efter kilde''' (sort: kul, violet: olie, gul: gas, grå: andre kilder). Mængden er angivet i i milliarder ton karbon. 2-udledning pr indbygger. Det kemiske stof kuldioxid, CO2 (også carbondioxid (Kemisk Ordbog) eller, på ældre dansk i henhold til Ørsteds dansksprogede nomenklatur, kultveilte) er et molekyle, med et kulstofatom og 2 oxygenatomer.

Fotosyntese og Kuldioxid · Ilt og Kuldioxid · Se mere »

Kulhydrat

Kulhydrater eller sakkarider (latin: saccharider) er en stor gruppe af organiske stoffer populært kaldet sukker eller sukkerstoffer.

Fotosyntese og Kulhydrat · Ilt og Kulhydrat · Se mere »

Lipid

Stryer ''et al.'', p. 330. Lipider er en gruppe af naturligt forekommende molekyler, der omfatter fedtstoffer, voks, steroler, fedtopløselige vitaminer (såsom vitamin A, D, E og K), monoglycerider, diglycerider, triglycerider, fosfolipider og andre.

Fotosyntese og Lipid · Ilt og Lipid · Se mere »

Magnesium

Magnesium (opkaldt efter distriktet Magnesia i Grækenland), tidligere også kaldet magnium, er det 12.

Fotosyntese og Magnesium · Ilt og Magnesium · Se mere »

Mitokondrie

mammalt lungevæv, der viser den indre matrix og de omgivende membraner. De mange folder kaldes ''cristae''. Nukleus 3. Ribosomer (små prikker) 4. Vesikel 5. Granulært (ru) endoplasmatisk reticulum 6. Golgiapparattet 7. Cytoskelet 8. Glat endoplasmatisk reticulum 9. '''Mitokondrier''' 10. Vakuole 11. Cytosol 12. Lysosom 13. Centrioler Et mitokondrie (af græsk μίτος mitos, ”tråd”, og χονδρίον chondrion, diminutiv af chondros, ”korn”) er inden for cellebiologi betegnelsen for et organel, som findes i de fleste eukaryote celler.

Fotosyntese og Mitokondrie · Ilt og Mitokondrie · Se mere »

Organisk forbindelse

Methan, CH4; er en af de mest simple organiske forbindelser. En organisk forbindelse eller et organisk stof er et medlem af en meget stor gruppe af kemiske forbindelser hvis molekyler alle indeholder kulstof.

Fotosyntese og Organisk forbindelse · Ilt og Organisk forbindelse · Se mere »

Organisk kemi

Organisk kemi er den gren af kemi der beskæftiger sig med molekyler der indeholder kulstof (carbon), såkaldte organiske forbindelser.

Fotosyntese og Organisk kemi · Ilt og Organisk kemi · Se mere »

Ozon

Ozon er en luftart (O3) i stratosfæren, der beskytter mod ultraviolet stråling.

Fotosyntese og Ozon · Ilt og Ozon · Se mere »

Proterozoikum

Proterozoikum (prōtos: for første og zoon for dyr; 'første dyrs tidsalder') er den yngste æon i Prækambrium.

Fotosyntese og Proterozoikum · Ilt og Proterozoikum · Se mere »

Proton

Protonen er en positivt ladet subatomar partikel, som findes i atomkernen i alle grundstoffer.

Fotosyntese og Proton · Ilt og Proton · Se mere »

Respiration (biokemi)

Ved respirationen frigives en betydelig del af energien som varme. Det kan man f.eks. opleve, når komposten skal "stikkes om". Respiration (cellulær respiration).

Fotosyntese og Respiration (biokemi) · Ilt og Respiration (biokemi) · Se mere »

Solen

Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.

Fotosyntese og Solen · Ilt og Solen · Se mere »

Svovl

Svovl (på latin sulpur, sulphur el. sulfur; på græsk θείον (theion)) er det 16.

Fotosyntese og Svovl · Ilt og Svovl · Se mere »

Syre

Syrer kan opdeles i tre kategorier.

Fotosyntese og Syre · Ilt og Syre · Se mere »

Thylakoid

Tylakoider (grønne) inden i et grønkorn Tylakoider er membran-afgrænsede afdelinger inden i cyanobakterierne og grønkornene hos de grønne planter.

Fotosyntese og Thylakoid · Ilt og Thylakoid · Se mere »

Ultraviolet lys

Ultraviolet lys (også ultraviolet stråling, UV eller uv-stråling (Retskrivningsordbogen)) er elektromagnetisk stråling som har mindre bølgelængde end synligt lys og større bølgelængde end røntgenstråling.

Fotosyntese og Ultraviolet lys · Ilt og Ultraviolet lys · Se mere »

Uorganisk kemi

Uorganisk kemi er den gren inden for kemien, der beskæftiger sig med studiet af materialer, der indeholder en hvilken som helst kombination af grundstoffer med undtagelse af organiske forbindelser.

Fotosyntese og Uorganisk kemi · Ilt og Uorganisk kemi · Se mere »

Vand

damp, som er usynlig. Skyerne er vanddråber, der er fortættet fra luften Vandhane i en schweizisk landsby Vand er en livsnødvendighed. Alt, hvad der samler vand, bidrager til organismernes overlevelse. Vand er en kemisk forbindelse, der er flydende ved stuetemperatur og under standardtryk.

Fotosyntese og Vand · Ilt og Vand · Se mere »

Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål

Sammenligning mellem Fotosyntese og Ilt

Fotosyntese har 197 relationer, mens Ilt har 307. Da de har til fælles 46, den Jaccard indekset er 9.13% = 46 / (197 + 307).

Referencer

Denne artikel viser forholdet mellem Fotosyntese og Ilt. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: